Jeg har selv tidligere haft samme holdninger som topicstarter og Asomugha, og syntes at det var idiotisk at jeg skulle have noget bestemt tøj på for at blive taget seriøst og set som kvalificeret til mit arbejde. Jeg kan huske at jeg havde diskussioner med min far om det, og vi var rygende uenige, og blev nærmest uvenner over det fordi jeg var så stædig.
Efter noget tid blev jeg voksen (jep, I said it) og indså at hvis man vil noget seriøst med sit liv, så er man nødt til at 'følge spillets regler'. Ham Mark Cuban som Asomugha henviser til, var han nået dertil hvor han er idag hvis ikke han havde gået med suits i starten af sin karriere? Hvem ved, men jeg tror sandsynligheden er lille. Det virker lidt hult at Asomugha fremhæver ham for hans fravalg af jakkesæt, når det jo netop viser sig at manden gik med dem i starten af sin karriere, fordi de hjalp ham til at gøre forretninger. Nu har han så fået opbygget en kæmpe formue, og det medfører jo en hel del frihed, herunder om man gider gå med jakkesæt.
Et jakkesæt tilfører absolut intet til en persons IQ eller evner til det han skal på sit job - den del er jeg fuldstændig enig i, men hvis fravalget af jakkesæt gør, at de fleste andre mennesker ikke lytter til dig, er det så ikke fandens dumt at stå hårdnakket fast på at gå i joggingtøj?
Til topicstarter - Hvis ikke du er vant til at gå i pæne bukser og skjorter på dit studie, og føler dig akavet i den slags tøj, så kan du jo passende begynde at gå i det når du får et arbejde. Hvis du har pænt tøj på første dag, så er der ingen i hele verden som vil bemærke en forskel, og du vil fra start af blive taget seriøst og opfattet som voksen og ligeværdig med dine kollegaer.