Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 65718 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049582 indlæg i 100422 emner
0 nye indlæg i dag
Rusten Tampon skrev:Nyt er måske lige i overkanten, bla. en stor engelsk producent har kørt med det længe. Købte det udelukkende fordi jeg havde læst det skulle sænke cortisol.
serotonin skrev:Først og fremmest bør man være kritisk over for tidsskrifterne de er publiceret i. De første par stykker jeg har kigget på er begge rangeret lavt, er OA og har en lav impact factor.
Derudover vil jeg nok være meget skeptisk over for stoffer med en så bredspektret farmakodynamisk profil. Det er kun få områder inden for farmakologien, hvor man ...(....)
SandyFrink skrev:Rusten Tampon skrev:Nyt er måske lige i overkanten, bla. en stor engelsk producent har kørt med det længe. Købte det udelukkende fordi jeg havde læst det skulle sænke cortisol.
Tror du den engelske "producent" "producerer" noget?
Rusten Tampon skrev:SandyFrink skrev:Rusten Tampon skrev:Nyt er måske lige i overkanten, bla. en stor engelsk producent har kørt med det længe. Købte det udelukkende fordi jeg havde læst det skulle sænke cortisol.
Tror du den engelske "producent" "producerer" noget?
Det et godt spørgsmål, blev du forvirret?
SandyFrink skrev:serotonin skrev:Først og fremmest bør man være kritisk over for tidsskrifterne de er publiceret i. De første par stykker jeg har kigget på er begge rangeret lavt, er OA og har en lav impact factor.
Derudover vil jeg nok være meget skeptisk over for stoffer med en så bredspektret farmakodynamisk profil. Det er kun få områder inden for farmakologien, hvor man ...(....)
Jeg forstår slet ikke man ikke har kigget mere på mTOR ifm. cancer før i tiden. Det samt blokere glutaminoptag hos cancercellerne. Metastatisk kræft elsker jo glutamin. Det er godt nok en afsindig udfordring at ramme kræften (mere) end de raske celler, men vel ikke mere op ad bakke end så mange af de andre ting man prøver sig frem med.
SandyFrink skrev:Rusten Tampon skrev:SandyFrink skrev:Rusten Tampon skrev:Nyt er måske lige i overkanten, bla. en stor engelsk producent har kørt med det længe. Købte det udelukkende fordi jeg havde læst det skulle sænke cortisol.
Tror du den engelske "producent" "producerer" noget?
Det et godt spørgsmål, blev du forvirret?
Det er ikke et godt spørgsmål, det er et retorisk spørgsmål idet de "engelske producenter" 99+% af tiden ikke producerer noget men ompakker store containerleveringer fra Kina. Altså nærmere forhandlere/leverandører.
serotonin skrev:Det hænger formentlig sammen med, at mTOR er forholdsvis nyopdaget. Ligeledes tager det lang tid at karakterisere de forskellige pathways tilstrækkeligt til, at man tør manipulere med dem. Noget andet man skal tænke på er selvfølgelig, at der er utrolig lang vej fra idé til tilstrækkelig litteratur på området og slutteligt produktion af relevante farmaka. Problemet med targeteret behandling mod mTOR er bl.a., at man har observeret forskellige responser i regulatorer upstream herfor (Akt, Erk), alt efter hvilken inhibitor man bruger. Således kan en given inhibitor, f.eks. rapamycin, inducere phosphorylering af Akt/Erk, hvorimod en anden inhibitor kan have en anden profil ifht. disse signalveje.
Problemet ved glutamin er højst sandsynligt neurotoksicitet (og af andet væv). Fordelen ved gængse kemoterapeutika er netop, at man kun rammer hurtigtdelende celler, hvorfor regenerationen i reglen ikke er noget problem (udover neutropeni). De nyeste behandlinger udgøres af måling af specifikke mutationer eller onkogene forandringer, f.eks. immunterapi (PDL-1 inhibitorer), samt targeteret behandling mod den mitogene pathway (bRAF + MEK -> ERK -> mTOR) eller cell survival (PI3K -> PDK1 -> Akt -> mTOR). De krydser endda BBB i tilfælde af metastatisk sygdom i CNS.
SandyFrink skrev:serotonin skrev:Det hænger formentlig sammen med, at mTOR er forholdsvis nyopdaget. Ligeledes tager det lang tid at karakterisere de forskellige pathways tilstrækkeligt til, at man tør manipulere med dem. Noget andet man skal tænke på er selvfølgelig, at der er utrolig lang vej fra idé til tilstrækkelig litteratur på området og slutteligt produktion af relevante farmaka. Problemet med targeteret behandling mod mTOR er bl.a., at man har observeret forskellige responser i regulatorer upstream herfor (Akt, Erk), alt efter hvilken inhibitor man bruger. Således kan en given inhibitor, f.eks. rapamycin, inducere phosphorylering af Akt/Erk, hvorimod en anden inhibitor kan have en anden profil ifht. disse signalveje.
Problemet ved glutamin er højst sandsynligt neurotoksicitet (og af andet væv). Fordelen ved gængse kemoterapeutika er netop, at man kun rammer hurtigtdelende celler, hvorfor regenerationen i reglen ikke er noget problem (udover neutropeni). De nyeste behandlinger udgøres af måling af specifikke mutationer eller onkogene forandringer, f.eks. immunterapi (PDL-1 inhibitorer), samt targeteret behandling mod den mitogene pathway (bRAF + MEK -> ERK -> mTOR) eller cell survival (PI3K -> PDK1 -> Akt -> mTOR). De krydser endda BBB i tilfælde af metastatisk sygdom i CNS.
Mht glutamin så er det noget man arbejder på. Jeg husker i hvert fald overskrifter desangående. Det kunne potentielt være en kæmpe game-changer. Trods al denne snak om immunterapi så er bivirkningerne harske og responsraten ikke nødvendigvis overvældende. Som du selv er inde på så indgår glutamin i vitale fysiologiske processer. Mulige agenter at undersøge, og få fastlagt hvor grænsen går ift brug er DON, BPTES og CB-839. Visse kræfttyper og måske særligt metastatiske elsker jo glutamin, så muligvis er de mere skrøbelige her qua større behov for næring end de raske celler. Med andre ord: Måske skal der ikke SÅ meget til før det har en impact, i særdeleshed ikke kombineret med andre midler med anticanceegenskaber.
Tjek for eksempel den her, muligvis du finder den spændende:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4601138
Chakrabarti G, Moore ZR, Luo X, Ilcheva M, Ali A, Padanad M, Zhou Y, Xie Y, Burma S, Scaglioni PP, et al.
Targeting glutamine metabolism sensitizes pancreatic cancer to PARP-driven metabolic catastrophe induced by ss-lapachone.
Cancer & metabolism. 2015;3:12
Og https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4575731/
Reviving Lonidamine and 6-Diazo-5-oxo-L-norleucine to Be Used in Combination for Metabolic Cancer Therapy
Der skal nok ske en masse nedturs-ting og sager ved at hæmme eller blokere for glutamin, men set i lyset af hvor harsk SOC er, så handler det bare om at komme i gang, specielt når det netop ofte er metastisk kræft der gør det af med folk.
Det største problem ved de nye blockbuster-CDK4/6i er vel også neutropæni, ligesom med kemo - vil jeg formode.
SandyFrink skrev:Det er sjovt du nævner serotonin, jeg havde netop overvejet om CA patienter kunne benytte l-tryptophan som en del af en stress management pakke, idet vi ved at mange patienter døjer med angst, uro, stresshormoner, mv.
Udover det i sig selv er ubehageligt så kan det også influere på outcome, da eleveret blodsukker, eleveret cortisol mv. alle kan bidrage i en eller anden udstrækning til inflammationen der driver metastatisk kræft.
Men for så vidt angår serotonin kan der være nogle problemer
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20099302
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25170871
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19903352
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16469039
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26214021
Propanolol har jo potentiel applikation som off-label anticancermedicin, gad vide om det har forbindelse til 5-HT1A og 5-HT1B.
serotonin skrev:Edit:
Ved du, om der er nogle der rent faktisk har givet det in vivo, ikke mindst undersøgt farmakokinetikken/biotilgængeligheden? Jeg kan se, at de i det ene forsøg påviser påviser en effekt in vitro på p70s6k (et molekyle downstream for mTOR, der til tider antages at være "primære" target for drugs, der stimulerer mTOR, fordi mTORs aktivitet kan være svær at måle). Der er selvfølgelig en verden til forskel på at gøre det i cellekulturer ifht. rent faktisk at give stoffet oralt (evt. i gnavere) og måle en perifer effekt.
SandyFrink skrev:http://www.vg.no/forbruker/helse/kreft/naer-dobling-i-alvorlige-bekymringsmeldinger-paa-immunterapi/a/24088374/
– Immunterapi fungerer definitivt ikke så bra som det fremstilles. Mediene har skrevet om glanseksemplene, og ikke de det går galt med. Det er en skjev fremstilling, sier fagdirektør i Legemiddelverket, Steinar Madsen, til VG.
Fra 2011 til 2016 økte antallet alvorlige bivirkningsmeldinger på kreft- og immunterapi-medisiner økt fra 291 til 415, viser tall VG har fått fra Legemiddelverket.
Det lyder bekendt.
SandyFrink skrev:Bestemt - det er blot lidt synd man har haft tendens til at pop the champagne noget præmaturt. Når stemningen har lagt sig lidt får man et mere realistisk forhold til hvad terapien kan/ikke kan.
Hvilke to områder tror du man om 25 år vil se tilbage på og sige "god damn vi klovnede rundt med arkaiske værktøjer" inden for medicin? Forstå mig ret, mange forsøger ever bedste evne at forbedre tingene, men mon ikke onkologi og psykiatri er to gode bud.
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 48 gæster