Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65717 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049581 indlæg i 100422 emner

2 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1444
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1442

Følg bodybuilding.dk på

Reportage og sammenfatning fra Loaded Cup 2012

Udskriv emne


Debat om løst & fast

Tilbage til Off topic





Nedenstående er forfattet af TheCzech og er smidt i Loaded tråden fra i søndags, men fortjener sin egen tråd.


-------------------

Et lille referat af Loaded Cup-weekenden

Mågen ankom til Ringsted kl. 12 om fredagen, hvorefter vi fik lidt mad og en hurtig træning, inden turen gik til kongrescenteret for første gang, hvor der skulle skydes lidt billeder fra indvejningen, der startede kl. 18. Jeg var virkelig spændt på at se, hvor skarpe de udenlandske deltagere til showet var. Rummet der dannede rammen for indvejningen kom hurtigt til at syne ganske småt, efterhånden som det blev fyldt af bodybuildere der rangerede lige fra kæmpe til holy fuck batman.

Stellan bød velkommen på engelsk, og så var det ellers i gang med højde- og vægtracet.

Martin Hanzel fra Sverige CBB-180
Billede

Roelly Winklaars træner Sibil med sine folk:
Billede

Kristina Dybdahl der stillede i Loaded CBB:
Billede

Ott Kiivikas fra Estland, der så modbydelig ud allerede til indvejning i -90.
Billede

Den tyske lækkerbisken Ramona, der desværre for alle blev fortalt at hendes bikinitrusse var for lille:
Billede
Billede

Arnold Amateur-vinderen Stefan Havlik i -100
Billede

Masskinen himself
Billede

Han skulle dog ikke få det det let i +100, da monsteret her, Poul Poloczek, havde valgt at stille op i samme klasse:
Billede

AF feltet må have været noget af det stærkeste, der nogensinde er set. De danske deltagere var i fantastisk form, og verdensmesteren i AF fra Sverige, Ako Rahim, ville tydeligvis ikke få det let i dette felt:
Grundt:
Billede
Krygermeier:
Billede
Empacher:
Billede
Enevoldsen:
Billede

Nå ja, og så var der vist også hende Vangaard:
Billede
Billede

Et vanvittigt skarpt felt af deltagere til Loaded.

En anden klar positiv overraskelse var, at newcomeratleterne var så gode, som de var. Man kunne godt have frygtet, at det ville blive en slags 2. hold i forhold til DM, men det var bestemt ikke tilfældet. Størstedelen af deltagerne var skarpe nok til, at de sagtens kunne have gjort sig gældende ved DM. Det var en sand fornøjelse at se, at deltagerne havde taget udfordringen så seriøst, og det lover godt for kommende udgaver af arrangementet. Tilskuertilslutningen skal nok vokse med årene, hvis deltagerfeltet fortsat er ligeså godt.
Indvejningen sluttede efter et par timer, og så gik turen hjem til basen i min lejlighed, hvor billederne skulle smides op, og den føromtalte 600grams burger skulle indtages.

Lørdag blev der fyret op for alvor fyret op for Loaded Cup 2012, da tæppet blev trukket fra kl. 10. Jan Elhøj var konferencier for showet, og han gjorde hele weekenden et super job med at udfylde de huller, der måtte opstå, mens dommerne voterede og klasserne udskiftede hinanden på scenen. Udover at være en klassisk funny guy, var det tydeligt, at han havde prøvet at arbejde med bodybuildingshows før, og rent faktisk vidste hvad han snakkede om, når der skulle jokes med BB-relaterede ting.

Vi startede ud med Loaded Classic Bodybuilding. Martin Hanzel tog sig af sejren i -180cm, mens Kenneth Robert sparkede røv på sin klasse og vandt +180cm med et stort forspring til nr. 2.

Billede
Billede

I den kvindelige CBB-klasse var der ingen, ikke overraskende, klar dansk dominans. Selvom deltagerne i klassen stod flot, var der aldrig tvivl om, at Kristina Dybdahl skulle vinde den klasse, hvor også danske Anja Stæhr stod flot, og ikke kan have været langt fra sølvmedaljen.

Billede

Efter kvindernes BB var det tid til at se The Welsh Dragon - Flex Lewis på scenen. Han fyrede et fremragende show med masser af energi af, hvor han kørte den rutine, han brugte da han vandt British GP.



Billede
Billede

Lækkert at se et så stort og lovende navn på scenen til et show på dansk jord.

BB +80kg var en rigtig flot klasse, men der var aldrig nogen tvivl om resultatet. Thomas Asklund havde en fysik der fik en til at tvivle på, om det nu også kunne være rigtigt, at han vejede under 80kg. Helt utroligt at han kan se så massiv ud med den vægt, og da han samtidig var shredded as fuck og leverede en fantastisk rutine, som senere blev kåret til showets bedste rutine var den klasse afgjort. Selv når han ikke var i lineup, stod han og legede med diverse poses, og tog næsten fokus fra dem, der stod linet up.

Billede
Billede
Billede

BB-90 viste sig hurtigt at være en duel mellem 2 vilde atleter - Ott Kiivikas og Samir Troudi. Ott var fra starten af 100% klar, mens det så ud til, at Troudi holdt en smule væske specielt i benene under prejdudging. Han blev dog hårdere og hårdere efterhånden som showet skred frem, og efter at det lignede en klar sejr til Ott i starten, var det virkelig tæt til sidst. Ott endte dog med at tage sejren.
Billede
Billede

Bikiniklassen var en ny tilføjelse på dansk jord, efter den nu har kørt et par år internationalt med blandet succes. På den ene side får man promoveret nogle virkelig flotte piger indimellem, men på den anden side er det ofte meget uklart, hvad der egentlig kigges efter fra dommernes side, og man sidder derfor som tilskuer med et indtryk af, at det ikke var den pige, der så bedst ud i bikini, der vandt. I internationale konkurrencer har der været en tendens til, at tøjet er blevet mindre og mindre i klassen, hvor det startede med at have karakter af bodyfitness tøj, til at det nu mere og mere ligner g-streng, deltagerne har på. Der var tydeligvis heller ikke helt enighed om, hvor småt outfittet måtte være til Loaded, hvor den internationale profil Valerie Ramona blev dømt ned på at have en for lille trusse på.

Billede
Billede

Klassen har været bredt kritiseret for ikke at have noget med BB at gøre, men personligt synes jeg, at klassen har sin plads ved sådanne stævner. Det har potentiale til at kunne trække lidt flere tilskuere til, men det kræver, at der opstår større enighed om, hvad der egentlig kigges på. Det kan hurtigt blive ødelæggende for en klasse, når dommere og tilskuere er fuldstændig uenige om, hvem der bør vinde et show, og sådan har man ofte set det i bikiniklassen.


I-100 var der på forhånd ikke mange, der havde regnet med, at der ville være den store konkurrence om 1. pladsen, da Arnold Amateur overall vinderen Stefan Havlik havde valgt at stille op. Det skulle dog vise sig at blive anderledes. Stefan var uden tvivl den mest muskuløse på scenen, men han havde ikke nailet formen som han havde gjort det til Arnold, og da der samtidig var 2 andre knastørre atleter i klassen, blev det pludselig rigtig spændende.

Billede
Billede
Billede
Billede

I sidste ende løb Havlik dog som forventet med sejren.

I +100 havde showet fået besøg af noget af et monster! Tyske Poul Polochyk var mødt op med en imponerende kombination af flotte linjer, super masse og knivskarp conditioning. Hans største rival til sejren var Danmarks helt eget monster, Søren Masskinen Møller. Det var i øvrigt fedt at se, hvordan de to kom godt ud af det med hinanden både til indvejning og på scenen, og der var tydeligvis stor gensidig respekt mellem de 2 fantastiske atleter.

Billede
Billede
Billede
Billede

Selvom Søren Møller stod virkelig godt og blev skarpere og skarpere i løbet af showet, kunne det ikke diskuteres, at Poul var vinderen af klassen. Poul endte helt fortjent også med at tage overall titlen.

Klokken var hen ad 23, før showet var færdigt, og vi var selvsagt rimelig udkørte, da turen gik hjem mod lejligheden for at få smidt de sidste ting op. Aftensmaden stod derfor på just-eat og proteinshakes. Mågen der havde været meget cocky dagen inden, valgte at levne el halv pizza – og her snakker vi en ganske almindelig regular sized pizza. Tsk tsk.



Søndag startede vi op kl. 10, hvor vi skulle have afgjort den modbydelige AF-klasse samt se hvordan det hele ville forløbe med det nye tiltag : Newcomers.

AF-feltet til Loaded var vanvittigt, og de danske atleter havde virkelig bragt deres A-game, hvilket også var nødvendigt, da klassen havde besøg af verdensmesteren Ako Rahim.
Billede

Rahim havde dog ikke nailet formen så godt, som han kunne have gjort, men efter en imponerende styrkerunde med blandt andet 55 dips, stod det klart, at han ville blive svær at slå. Han endte også med at tage sejren foran et par fantastiske danske atleter.
Billede


Newcomer-feltet viste sig at være overraskende konkurrencedygtigt i mere eller mindre alle klasser, og der er bestemt stor ære i at sige, at man har vundet et newcomerstævne, når niveauet er så højt, som det var tilfældet her.

Jeg vil ikke gennemgå newcomer-klasserne slavisk, men her er lidt eksempler på nogle af de fremragende fremvisninger:
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede


At se navne som Phil Heath, Flex Lewis, Dennis James og Larissa Reis til samme show på dansk jord var nærmest unreal. De viste sig som fremragende ambassadører for sporten, svarede velvilligt på spørgsmål fra alle (ikke kun til seminaret), og skabte generelt en fed euforisk stemning i lokalet, hvor man kunne få autografer og blive fotograferet med de store drenge. De tog sig tid til alle, og selvom køen i første omgang kunne virke overskuelig, fik alle der havde bare en smule tålmodighed mulighed for at trykke Phil Heath i hånden.

Seminaret var en kæmpe succes. I første omgang var jeg bange for, at det hurtigt ville dø lidt ud, da der næsten ingen spørgsmål var fra publikum, men det løste de fint ved at bruge god tid på de spørgsmål der kom, og ved at tage lidt pis på hinanden og ikke mindst publikum (særligt en modig knægt med rød kasket, der måtte smide trøjen foran hele salen, så DJ kunne vurdere, om han burde spise carbs med alle sine måltider), og så begyndte spørgsmålene at rulle ind i et godt tempo.

Både Phil og Flex lagde begge dage en fantastisk energi i deres gæsteposering. De brugte begge et godt stykke over 5 minutter på deres rutine, og valgte efter at have startet på scenen at tage turen rundt i hele salen, så alle havde mulighed for at komme helt tæt på og få et billede. Phil valgte på et tidspunkt at stille sig blot 50cm fra Mågen og jeg selv for at fyre et front double biceps af. Flex havde i øvrigt valgt at fyre sin fantastiske rutine fra British GP som han vandt af.

Alt i alt er det svært at komme med kritik af et show, der flyttede grænserne for, hvad man kan forvente af et bodybuildingshow på dansk jord. Alt forløb glat og uden problemer, der var næsten ingen ventetid under selve showet mellem de forskellige klasser, og crewet virkede utroligt professionelt. Det eneste der kan kritiseres er den manglende tilskueropbakning søndag under den sidste del af showet. Det var lidt trist at se så mange tomme sæder, når selveste Mr. Olympia havde lagt vejen forbi med sådan en entusiasme. Men mon ikke det bliver bedre næste år, når folk finder ud af, hvad de gik glip af i år.


Stellan offentliggjorde at Loaded Cup 2013 vil løbe af stabelen den 29.-31. marts næste år, og hvis jeg kender Stellan ret, så kan I godt forvente, at det bliver mindst ligeså fedt og mindeværdigt næste år, så jeg vil råde alle med bare en smule interesse for bodybuilding til at se kryds i kalenderen med det samme.

Vi ses til Loaded Cup 2013!


Efter showet var overstået havde jeg lovet Mågen, at vi skulle have en omgang lækker aftensmad, så vi tog på bøfhus, hvor menuen stod på Grill ad libitum med alt det entrocothe, oksefilet, kyllingefilet og ribs vi kunne nå at indtage, inden stedet lukkede. Her stødte vi også på folk som Herman, Gitte Nielsen, Empacher og ikke mindst selveste Stellan, der havde medbragt sit tæskehold bestående af Peter Lagermand med følge i tilfælde af at bøfhuset ikke var i stand til at levere maden hurtigt nok.
Jeg ved ikke, om det var fordi Mågen følte sig intimideret af dette selskab, eller om han har dyrket for meget rehab, men skal vi ikke bare sige, at han bestemt ikke spiste dem ud af stedet, og efterfølgende brugte hele hjemturen på at whine over, at han var tæt på at kaste op, fordi jeg havde bedt ham om at drikke sit glas vand, inden vi gik derfra. :D
Brugeravatar
Månedens skribent: Januar 2008 Månedens skribent: Februar 2009 Månedens skribent: September 2009
Admin
 
Reputation point: 75
 
Indlæg: 10579
Tilmeldt: 3. maj 2007, 01:14
Geografisk sted: Copenhagen
 
Træner her: The Gym
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan


Tilbage til Off topic




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 260 gæster