Bruger login







Ugen der gik, uge 11, 2019
Apropos og dødløft!

Tilbudsguide, uge 12, 2019
Kalvemedister og mørk chokolade

Ugen der gik, uge 10, 2019
Arnold Classic 2019 og six pack!

Tilbudsguide, uge 11, 2019
Æg, kylling og jordbær!


Statistik

Vi har 55440 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Dinesenmh

Vores medlemmer har i alt skrevet 2026379 indlæg i 86503 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 448
Medlemmer: 6
Skjulte: 0
Gæster: 442

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Mr. Olympia
Mr. Olympia
SandyFrink | Dato: 24. sep 2011, 22:11

Mr. Olympia er nu overstået, og vinderen Phil Heath kåret. At Phil Heath objektivt set var den bedste bodybuilder til konkurrencen er ikke til diskussion, og sejren er ikke kontroversiel i nogen seriøse kredse.

Mit forhold til Mr. Olympia anno 20XX er blandet.

"Things aren't like they used to be-and they probably never were" - Will Rogers

Spoler vi tiden tilbage, tilbage til de "gode, gamle dage" hvor aktiviteten var "physical culture", så var fysikken produktet af hård træning og god kost. Det er selvfølgelig en halvromantisk opfattelse, der kun er delvist sand, da dianabol kom frem i midt 50erne da Dr. Ziegler opfandt dette - selv dagen i dag -  meget populære steroid. Det gjorde hurtigt sit indtog i Bob Hoffmans York Barbell Club, der var centrum for datidens stærkeste mænd, inklusiv Paul Anderson og John Grimek, og udgangspunktet blev hurtigt det naturlige, at den seriøst trænende person var på steroider. Faktisk var steroider så langt fra at være tabubelagt, at almindelige praktiserende familielæger udskrev dem til patienter der trænede. Her var der ingen behandlingsindikation - det var alene for at gøre dem større og stærkere, hvad dianabol som bekendt også gør meget effektivt.

Der er forskellige grupper af nostalgikere, som reflekterer over de "gode, gamle dage". De helt hardcore physical culture paleohistorise-orienterede sværger til 40erne og tiden forinden. Af den enkle grund, at steroider ikke var opfundet, så der er tale om truly natural bodybuilding. Her ser vi bort fra diverse teorier om at Nazisterne i missionen om at skabe supersoldaten brugte steroider, hvad til min viden ikke er bevist.

Så er der dem efter, der sværger til 50erne og 60ernes storhedstid. Reg Park, John Grimek, Marvin Eder, Steeve Reeves, mv. Flere af disse udøvere har været på steroider (givetvis fraset Marvin Eder, som kan dateres en tid mellem disse to perioder med overlap). Godt nok var de på hormoner, men nok ikke så mange af dem, og de så ikke så hormonbaseret ud. Nogle ville inkludere Arnold Schwarzenegger og co. i denne tid.

Så er der dem der mener at bodybuilding startede og sluttede med Arnold, som var størst i 70erne. Marvin Eder sagde engang til Arnold, "you've gone too far", hvilket blot understreger, at det historiske perspektiv er relativt, demonstreret derved, at flere af dem der er vokset op med BB i 80erne og 90erne, som bekendt var massemonstrenes æra, ser tilbage på Arnolds domæne som "den gyldne tid". Der er også en igen lidt romantisk opfattelse af, at dengang var det ikke så steroidbaseret. Trods mange rygter om, at Arnold slugte dianaboler som andre popper tic-tacs.

80erne blev the era of conditioning, senere overgået af 90erne, med bedre conditioning kombineret med uset masse, selvfølgelig indført af Dorian Yates. De romantik- og nostalgikorienterede vil fastholde at Lee Haney var den sidste "rigtige champion", evident derved, at Dorian pakkede langt mere masse, hvor Lee Haney havde mere det "klassiske look". Det er selvfølgelig klart derved, at med Dorians æra fik flere medikamenter markant væsentligere rolle i bodybuilding end almindelige steroider - væksthormon, insulin, og forskellige peptidhormoner. Der vil nogen sige, at Dorian gjorde det til en chemical contest, et freakshow. Her ses der bort fra Lee Haneys eget udsagn, at han var på nok hormoner til at slå en hest ihjel, og at insulin gjorde sit indtog allerede med diabetikeren Tim Belknap, samt at bodybuildere i 80erne gjorde en stor indsats for at få adgang til væksthormon, bl.a. ved at konsumere abehjerner. Selvfølgelig er det sandt at grænserne for doping er skudt, men doping har eksisteret siden de gamle grækere,  og det er romantisk og historierevisionistisk at bodybuildere ud fra nogle særligt noble motiver skulle have begrænset sig selv i deres forbrug


Historien fortsætter, nu hvor distinktionen er 90erne vs 00erne målt ved graden af conditioning. Ingen tvivl om, at 90erne præsenterede mere freaky conditioning end 00erne, bl.a. på grund af måske mere almindeligt brug af dieuretika. Gad vide hvad man vil sige i 201X om bodybuilderne i 00erne?


Mine egne følelser omkring Mr. Olympia-konkurrencen er som sagt blandede. Personligt er jeg mindre interesseret i hvem der tør skubbe grænsen nok inden for brug af doping og hvem der er født med mest fordelagtig genetik, og mere interesseret i hvem der er the hard worker. Sport er selvfølgelig ikke kåringen af den der arbejder hårdest, men den der er bedst, så det er en gammel og kedelig klagesang. Men ikke desto mindre finder jeg det en flad fornemmelse, at Phil Heath nu er Mr. Olympia.  

Billedet viser Kai Greene, 1995 og til Olympia 2011, hvor han fik en 3. plads.

 



Og så har vi vinderen, Phil Heath. Billedet til venstre er ca. 10 år gammelt.

 


Som sagt er der ikke præmier for arbejdsmoral og vedholdenhed, men sammenligningen er interessant. Uanset kynismen kommer man ikke uden om værdien af nogle af de gamle physical culture idealer om at fysikken var produktet af hårdt arbejde, og i et eller andet omfang at den med den mest udviklede fysik var den mest hårdtarbejdende.

Billedet viser, at det ikke er tilfældet.

Det kunne ikke være anderledes. Bedømmelseskriterierne er hvad bedømmelseskriterierne er, og medaljer til den "mest dedikerede" ville være overordentligt subjektive og endu mere kontroversielle end hvad kriterierne anklages for at være nu.

Man må så bare gør det sig klart, at Olympiakonkurrencen primært er en konkurrence i genetisk respons til anabolika. 8x Mr. Olympia Ronnie Coleman fik en plads i folks hjerter for sin arbejdsmoral, så uanset hvor oplyst og kynisk man måtte fremstå at være, så er det en anerkendt og vigtig værdi at konkurrencen gerne skulle vindes på hårdt arbejde inden for den genetiske selektion der allerede ligger forud for kvalifikationen.  Hvor ofte er det ikke nævnt hvor hårdt Dorian og Ronnie trænede.

Nogle ville anføre, at konsekvensen af det nye arsenal af anabolika og denne tendens til "blow-up dolls" - eksempelvis Phil Heath's from zero to hero transformation er at bodybuilderen er blødere og ikke har det fornødne fundament. Synspunktet er givetvis ret subjektivt og lader sig nok ikke ærainddele helt så firkantet. Det er dog ganske sikkert, at nyere anabolika understreger potensen af doping, da blow-up dolls nu og i nyere tid er et delvist nyt fænomen. En bodybuilder som Kevin Levrone, der på mange punkter minder om Phil Heath, gennemgik samme blow-up rutine, han gjorde det blot hvert år de 3-6 måneder han trænede til Mr. Olympia, hvor han de resterende måneder sad i sin lænestol og sang og drak whiskey. En clean bodybuilder ville være til grin og ligne en joke på scenen med samme approach.  Det er næppe en kontroversiel tanke, at blow-up dollsne ikke engang har det fornødne fundament som anabole steroider opbygger, men hopper på det brede arsenal forholdsvist tidligt i processen, og forinden en færdiggjort fundamentfase. De to bedste bodybuildere gennem tiden, Dorian Yates og Ronnie Coleman, havde fundamentet på plads.

Personligt er jeg ikke fan af Heaths fysik. Han har blow-up doll og all drugs written all over him, og han er for smal, og blegner ved en Dorian eller Ronnie - som, skal det retfærdigvis også siges - er den hårdeste målestok overhovedet, men ikke desto mindre en rimelig målestok, da Phil Heath er kåret til Mr. Olympia.  Giv det nok tid, og han skal nok udvikle en gut som de fleste andre. Den er allerede begyndt:



En Mr. Olympia-konkurrence er altid interessant. Men fornemmelsen for undertegnede ikke desto mindre flad.


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk



Tilbage til oversigten
cron