Bruger login







Ugen der gik, uge 49, 2018
Sære muskler og drop sæt!

Tilbudsguide, uge 50, 2018
Appelsiner, mørk chokolade og mandler!

Ugen der gik, uge 48, 2018
Vand, øvelser og bøger!

Tilbudsguide, uge 49, 2018
Kylling, mandler og æg!


Statistik

Vi har 55251 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Mortenw88

Vores medlemmer har i alt skrevet 2022988 indlæg i 86298 emner

17 nye indlæg i dag


Online
I alt: 609
Medlemmer: 15
Skjulte: 2
Gæster: 592

Følg bodybuilding.dk på

Når fokus bliver til forstyrrelse

Skrevet af Nicklas Pyrdol, Cand. Scient. Sportspsykologisk konsulent ved SportsMentality

For at stå med en lav fedtprocent og en anstændig muskelmasse kræver det længerevarende fokus. Fokus på kost, træning, søvn mm. Fokus på at gøre hvad der skal til. Holde øje med vægten, fedtprocenten, muskelmassen og hele tiden evaluere og justere. Lidt ned med carbs, lidt op med cardio, lidt op mod fedt, lidt ned op med intensiteten. Det fylder dine tanker; ”Hvornår skal jeg spise igen?”, ”Hvad skal jeg spise næste gang?”, ”Hvad skal jeg træne i dag?”.

Alle målsætninger kræver en indsats og at stå klar på scenen eller ”bare” være ripped til stranden kræver at man vælger nogle ting til og andre ting fra. Det kræver et fokus. Men hvornår bliver det for meget? Hvornår er det ikke længere fokus, men en forstyrrelse?

Er vi alle ikke lidt forstyrrede?

Ser vi på nogle af de kriterier, som der bliver brugt til at diagnosticere spiseforstyrrelser og lignende (anoreksi, bulimi, binge-eating disorder, megareksi og ortoreksi) så kan det koges ned til ”Overoptagethed af krop, vægt, udseende, sundhed og/eller et forvrænget billede af ens kropsstørrelse- og komposition ”. ”Jesus christ” tænker du nok ”Så er alle jeg kender forstyrrede inklusive mig selv”. Og måske er de. Måske er du. Det er ingen hemmelighed at rigtig mange indenfor miljøet bevæger sig på grænsen og desværre er det ikke unormalt at atleter efter deres fede optur over at stå helt skrællede på scenen oplever en heftig omgang ”Scene-blues” med følelsen af meningsløshed og tomrum. Mange er efterladt med udfordringen ved at finde en måde at spise og træne på, som passer til et liv med karriere, familie og venner og ligeså mange er efterladt med at finde sig til rette i sig selv og med en krop, som ikke ser ud som da den var skarpest.

 

Jeg er sgu ikke syg!

Nej det er du måske ikke. Ligesom så mange andre psykiske diagnoser så som depression, angst, grandiositet osv. så har vi alle sammen af-arter og tendenser. Hos nogle kommer det stærkere til udtryk end ved andre og nogle gange går vi igennem perioder hvor vi bare føler os tykke, slappe eller små. Men hvornår har du så en forstyrrelse? Er det når du siger nej til sociale arrangementer fordi du ikke kan kontrollere hvilket mad du får? Er det når du kigger dig i spejlet 50 gange om dagen for at tjekke hvordan maven ser ud? Er det når du siger nej tak til alt på bordet fordi hver ret indeholder sukker, gluten, mættet fedt eller andet som du ikke vil have i din krop?

Jeg vil ikke smide diagnose kriterier i hovedet på dig, jeg vil bare spørge dig: ”Fylder det for meget og tager det energi og livskvalitet fra dig og har det gjort det for længe?”

Hvad hvis jeg kan svare ja?

Det behøver ikke være sådan. Du behøver ikke leve et liv, hvor du synes du bruger unødvendigt meget tid og energi på at forholde dig til træning, kost, sundhed og din krop. Det kræver dog en proces, hvor du først får gjort op med dig selv, hvordan din livsstil egentlig skal være, for at du er glad og afslappet og derefter en proces, hvor du får gjort op med de tankemønstre omkring dig selv, som fylder for meget på en negativ måde. Nogle gange er det nok med hjælp og støtte fra gode venner, veninder, familie og andre der har været igennem det samme, men du kan sagtens opleve at have brug for en udenforstående, som har tavshedspligt og som har værktøjerne til at hjælpe dig videre. Personligt ser jeg mig selv som første skanse når det fylder for meget, men der blot skal ”ryddes” lidt op. Så snart det piner dig så vil jeg anbefale en klinisk psykolog, som kan gå mere i dybden med tingene og hvis du ikke kan fungere i din dagligdag, altså passe dit job/studie, være der for dem du holder af eller er ved at nå en faretruende lav vægt (officielt er dette 15% under den beregnede normalvægt) så findes der ambulatorier, som er specialister og som kan tage sig virkelig godt af dig.

Lad os bryde tabuet, så vi kan holde fokus

Jeg vil gerne være med til at bryde det tabu, som jeg synes ligger i miljøet. Vi ved alle sammen at det kræver fokus at få kroppen som ham i bladet eller hende på scenen, men det er ikke meningen det skal blive til en forstyrrelse. Hvis vi tør tale om at det er pissesvært at gå af diæten, at gå ned af scenen og finde balancen, så ville det måske være nemmere for flere at søge noget hjælp og måske at flere coaches så ville tage hånd om atleterne i den periode hvor de har mest brug for det, nemlig EFTER scenen! Forbered dig selv på at diæten en dag slutter og udtænk en livsstil, som matcher de andre mål og værdier du har i livet, så er du da et stykke af vejen. Har du brug for sparring, så søg en professionel.

Er du bekymret for en du kender, så gå til personen. Det kan sagtens ende med et forsvar, en benægtelse eller et angreb, men så har du sat tanker i gang og det værste er ikke at blive set, det værste er IKKE at blive set!

 

---------

Diskuter denne artikel her