Standarden i danske fitnesscentre

Forfatter

Rasmus Thorup
Bodylab Nutrition
rta@bodylab.dk.

Standarden i de danske fitness-centre er højere end aldrig før. De store lokaler er proppet med flotte forkromede maskiner som udstråler effektivitet og resultater. Instruktørstaben står klar med en ekspertise man ikke har kendt til før. De er i stand til at lave high-tech programmer, som tilgodeser alle de mål man som kunde måtte have, når man tropper op i et fitness-center anno 2004. Det er det billede de fleste mennesker har af fitnesscentrene i Danmark. Men er det nu også sådan?

Den maskinelle løgn

For bare 10-15 år siden var det stort set kun bodybuildere som anvendte træningscentrene i Danmark. Dette har i dag ændret sig drastisk. I takt med at bodybuilderne er blevet en uddøende race, så har et nyt folkefærd indtaget centrene. Den nye træningsform kaldes fitness, og udøverne repræsenterer et mere bredt udsnit af den danske befolkning.

Denne udvikling er i sig selv positiv. Det er rart at flere danskere har fået øjnene op for den sunde livsstil, og vigtigheden af at have en stærk og funktionel fysik. Desværre er der også sket en udvikling i en mindre heldig retning. De danske centre er blevet pengemaskiner. Man tænker ikke længere i baner af hvad der er effektivt. Man tænker udelukkende på hvad der bringer flest penge i kassen. Dette er selvfølgelig til en vis grad forståeligt, da centerejerne også skal have brød på bordet. Men når det indebærer at man ligefrem lyver, og undervurderer kunderne, så synes jeg at man har overskredet en grænse.

Inden folk flyver op fra sæderne, og påstår at det er mig som har misforstået noget, så lad mig uddybe hvad jeg mener. For dette skift jeg snakker om, drejer sig ikke kun om klientellet. Det drejer sig i høj grad også om udstyret. For 10-15 år siden bestod et center stort set kun af frie vægte, kabelmaskiner og ganske få specialiserede maskiner. I dag består de fleste centre af store forkromede maskiner i hobevis, ganske få kabelmaskiner, og stort set ingen frie vægte. En fornuftig og god udvikling vil de fleste folk mene. Men hvorfor mener de det? Det gør de fordi de danske centre lyver. Vi er nemlig blevet tudet ørene fuld med at maskiner er bedre end frie vægte, maskiner er mere sikre end frie vægte, maskiner isolerer musklerne bedre og hvad har vi ellers af påstande. Desværre er det en stor løgn. For maskiner er IKKE bedre end frie vægte.

Nu virker det lidt vagt at jeg kommer med en sådan påstand, hvis jeg ikke uddyber min påstand bare en lille smule, og det vil jeg derfor gøre. Hvis man allerede godt kender til disse pointer, så kan man snildt springe videre til næste afsnit, og læse hvorfor centrene er nødt til at lyve. Eller skal vi sige, hvorfor de TROR de er nødt til at lyve. Men lad os først se på påstanden om at maskiner er bedre end frie vægte. Faktum er nemlig at maskiner på ingen måder er bedre end frie vægte. Maskiner er baseret på isoleringsprincippet, og det er desværre ikke sådan den menneskelige krop fungerer. Den menneskelige krop arbejder efter synergiprincippet, hvor flere muskelgrupper arbejder sammen om at lave et givent stykke arbejde. Derfor vil der ikke være en særligt god overførlighed mellem det man kan lave på en maskine, og de bevægelser man bliver udsat for i dagligdagen. Og man må gå udfra at Hr. og Fru Jensen dyrker styrketræning, for at lette deres dagligdag, og ikke for at blive et muskelsvulmende monster som kan lave et massivt stykke isoleret arbejde. Maskiner har også den uheldige egenskab at de ikke træner stabiliseringsmuskulaturen. Maskiner kræver kun arbejde i én dimension, mens frie vægte kræver arbejde i flere dimensioner. Dette betyder igen at den opbyggede styrke ikke bliver særligt funktionel, og skadespotentialet som helst skulle blive mindre, bliver faktisk i nogle tilfælde større. At frie vægte har et større skadespotentiale end maskiner er sandhed med modifikationer. For det forøgede skadespotentiale eksisterer kun i det øjeblik øvelsen ikke udføres korrekt, og da det er sværere at lære folk frivægtsøvelserne, så er der lidt sandhed i det. Men det er jo lige netop instruktørernes opgave at lære folk korrekt teknik. Hvorfor skal man gøre instruktørernes arbejde lettere, på bekostning af kundernes træningseffektivitet?

Så er det så vi kommer til det helt store spørgsmål. Hvorfor behøver centrene at lyve omkring udstyrets effektivitet? For set fra et økonomisk synspunkt, så er frie vægte jo langt billigere end store maskiner. Egentlig er svaret simpelt nok, og bør ikke ophøjes til et større mysterium. Man vil simpelthen gøre det så bekvemt for kunderne som muligt. Det er immervæk lettere at sætte sig i en maskine, og flytte en pind i stakken, end det er at rode med stænger og løse vægte. Derudover er man bange for at folk kommer til skade i øvelser som kræver større teknisk indsigt. Problemet er bare at man på forhånd har valgt for kunderne. Burde en betalende kunde ikke selv have mulighed for at vælge? Det er min helt klare holdning. Det er klart at der altid vil være folk som foretrækker maskinerne. Men hvad med dem som er villige til at bruge tid på at lære den korrekt teknik i frivægtsøvelserne. Skal de ikke have lov til at vælge? Ved at påstå at maskiner er mere effektive end frie vægte, så slipper man for at folk overhovedet behøver at overveje valgt. For den eneste grund til at vælge frie vægte frem for maskiner er at de er mere effektive. Ved at påstå det modsatte har man truffet et økonomisk klogt valg. For ikke nok med at maskinerne påståeligt er mere effektive, de er jo øjensynligt også mere behagelige at bruge, og så er lykken komplet.

Men der ligger meget mere i det end det. For centrene ved godt inderst inde at frie vægte er effektive til opbygning af styrke og muskelmasse, og at de derved tiltrækker det mere seriøse klientel. Bodybuilderne, styrkeløfterne og andre udøvere som løfter tungt. Og desværre mener man at dette klientel skræmmer det store betalende flertal væk. Familien Danmark kan ikke lide store prustende mænd. Og at mange af dem tilmed tager doping, gør ikke problemet mindre. Her kan man endnu engang kamuflere et kontroversielt emne ved at lyve. Det kontroversielle emne er at de danske fitnesscentre ikke vil have folk i deres centre som skræmmer flertallet væk. Det er ikke stuerent at bortvise folk på dette grundlag. Derfor laver man som sagt endnu en løgn. Nemlig den, at det kun er dopingmisbrugere som kan løfte tunge vægte. Med denne udtalelse kan man nu fjerne alle de tunge vægte i centret, og kun lade de små mormor-håndvægte blive tilbage. Endnu engang har man gjort det sværere for kunderne at få en effektiv træning. Og igen baseret på en løgn. Man kan altså lyve så frem og tilbage, så det passer bedst i forhold til budgettet. Det er IKKE kunderne man tænker på, når man træffer disse beslutninger. Det er udelukkende medlemsantallet, og pengene i kassen.

Som sagt, så er der ikke noget galt i at tænke på medlemsantallet, og pengene i kassen. Det er helt naturligt for kommercielle træningscentre. Men man behøver jo ikke lyve sig frem til det. Man kunne jo snildt have en veludrustet frivægtsafdeling, og så gøre opmærksom på at man opnår en mere effektiv træning vha. frie vægte, men på bekostning af en større indsats ren tekniktræningsmæssigt. Så kunne folk selv vælge. Hvad angår doping problemet, så kan man nemt komme det til livs med andre tiltag, men de er næsten et for detaljeret emne at dykke dybere ned i i denne her artikel.

Instruktør-standarden

Jeg ved godt det er et kontroversielt afsnit jeg går i gang med nu, men det er uhyre relevant. For det er skræmmende så lav den gennemsnitlige instruktør standard er herhjemme. Som jeg ser det, så er flertallet af instruktører en bunke myteplejende træningsignoranter, som ikke har skyggen af indsigt i hverken fysiologi eller anatomi. Det som er mest uhyggeligt er at de fleste store fitness-center kæder kræver at man har været på en instruktøruddannelse, og de fleste af disse instruktøruddannelser er faktisk af OK standard, hvis man ser på dem som rent fundament-skabende. Men til trods for at folk har været på disse uddannelser, så oplever man gang på gang at de ikke har indsigt i ting som burde være basale for en instruktør. Jeg har snakket med umiddelbart veluddannede instruktører som ikke vidste hvad neurale tilpasninger var, og instruktører som gav decideret forkerte teknikråd i squat og dødløft. At man ikke ved hvad neurale tilpasninger er, er relativ uskadelig uvidenhed. Men at man ikke ved hvordan et korrekt dødløft eller squat skal udføres, kan have katastrofale følger. Man fristes næsten til at sige, gud ske tak og lov for at centrene anbefaler maskiner.

Jeg kunne i princippet fortsætte med at fortælle om de uhyrlige ting som jeg har oplevet med instruktører, enten via egne oplevelser og samtaler, eller via de ting jeg har fået fortalt af venner og bekendte, men det er egentlig ikke så relevant hvor de forskellige inkompetencer ligger. Det er meget mere relevant hvilke følger det har. For det er jo ikke et hverv uden konsekvenser, hvis man laver noget forkert. Det er mennesker vi har med at gøre. Hvad sker der lige hvis en 35 årig mand med dårlig ryg får de forkerte teknikråd, eller bliver rådet til at lave de forkerte øvelser ? Eller kvinden på 40 år som har forhøjet blodtryk, og som har fået besked af hendes læge om at dyrke motion ? Det er i sådanne situationer at uddannelsen skal komme til sin ret. Og her mener jeg ikke der er mange uddannelser som er gode nok. Folk ved simpelthen for lidt omkring hjertet og lungernes fysiologi. De ved for lidt omkring ryglidelser og kardiovaskulære lidelser. Jeg siger ikke folk skal være læger eller fysioterapeuter for at fungere som instruktører, men når de ikke ved hvad en diskusprolaps er, så er der noget helt rivende galt. Og hvor uhyggeligt det end lyder, så har jeg et eksempel på dette.

Nu skal hele kritikken ikke ligge hos centerejerne. Den ligger i høj grad også hos instruktørerne selv. For man burde være lidt selvkritisk. Tror man virkelig at man er i stand til at fungere som instruktør på et fornuftigt plan, fordi man har været på 4 weekendkurser hos DBBF? Det sørgelige er at mange tror at de er eksperter fordi de har været på en række weekendkurser. Og det bliver værre endnu, hvis man besøger de små lokale center i de mindre byer. Her kan man møde en 20 årig knægt, som har trænet i 2 år, og som får gratis sol og træning, hvis man fungerer som instruktør, uden at have hverken kurser, uddannelse eller erfaring. Så kan vi da tale om total inkompetence. Jeg kunne aldrig drømme om at påtage mig et arbejde hvor jeg ikke var 100 % sikker på at jeg var opgaven voksen. Og slet ikke når man har med andre mennesker at gøre. Men moral er tilsyneladende ikke noget alle mennesker har.

Hvordan ser fremtiden ud?

Inden jeg runder artiklen af, vil jeg gøre opmærksom på at jeg på ingen måde skærer alle centre og instruktører over en kam. Der er masser af centre i det danske land, som er veludstyrede på alle punkter, og som har veluddannede og kompetente instruktører. Men det er desværre langt fra flertallet. Formålet med denne artikel er derfor kun at vække folks kritiske sans, så de ser med mere kritiske øjne når de skal ud og vælge center. Folk kritiske sans har det nemlig med at blive svækket, når den bedømmes med løgnagtige udsagn.

Men hvordan kommer det så til at se ud i fremtiden? Ja, det er det som er det heldige. Det er helt og aldeles op til kunderne. For fravælger man de centre, som ikke som det primære tilgodeser kundernes behov, så uddør disse centre simpelthen. Så længe der er folk som er villige til at stille sig op og gøre opmærksom på de problemer som måtte eksistere, så vil kundeskaren også være mere ”veluddannet” til at vælge centre, og de svage eksistenser, rent centermæssigt, vil langsomt forsvinde fra landkortet. Lad os håbe det går den vej……

Artiklen er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres eller på anden måde viderebenyttes uden tilladelse fra Bodylab Nutrition.