God aften venner, bioanalytikere og folk som er bekendt med en bioanalytiker.

Jeg overvejer at uddanne mig til bioanalytiker. Hvordan er udsigterne for bioanalytikere? Bliver de erstattet af maskiner/robotter inden for nærmeste fremtid? Hvordan er jobledigheden for nyuddannede? Jeg har prøvet at google mig frem til nyere tal omkring dette, men det er ikke lykkedes mig.

Hvordan og hvorledes med lønnen? Kan jeg risikere, at det bliver et lavlønnet job på ligefod med ufaglærte butiksassistenter i nærmeste fremtid?

Har I nogle ting som I føler der kan være vigtigt at vide omkring jobbet?

Jeg har gået i mange år og jeg har ikke kunne finde ud af hvad som jeg vil her i livet. Nu er jeg blevet lidt lun på den uddannelse.

Jeg kan ikke nå, at booke en samtale ved en vejleder inden kvote2 slutter i næste uge. Der er simpelthen ingen vejleder ledig i rette tid. Så jeg sætter min pris på, hvis I vil dele lidt af jeres viden omkring denne uddannelse. Tusind tak

Mvh

Der er selvfølgelig ingen garantier, men jeg tvivler stærkt på, at bioanalytikere erstattes inden for nærmeste fremtid. Dette naturligvis alt efter hvilken vej du går. Er du interesseret i forskning?

Forskningsbioanalytikere assisterer forskere på forskellige afdelinger med molekylærbiologiske metoder, alm. laboratoriearbejde, dissektion, forsøg, vedligeholdelse af laboratorier m.v. til forskel fra bioanalytikere på hospitalet, der tager blodprøver, a-punkturer, evt. venflonanlæggelse og sørger for, at de praktiske ting i det biokemiske apparat kører rundt.

Forskningsbioanalytikerne på vores afdeling er glade for deres arbejde og de er utroligt flinke til at hjælpe med de praktiske ting. De laver ikke forskning per se, selvom det nok godt kan komme på tale ved interesse. En fordel her er, at du formentlig kan tilgodese egne interesser ifht. organsystemerne.

Lønnen vil jeg tro er i omegnen af 30-32k for en forskningsbioanalytiker.

Tusind tak for det gode svar!

Om jeg er interesseret i forskning? Ja det lyder vanvittig spændende, men om jeg er begavet og intelligent nok er nok et andet spørgsmål. Det vil jeg ikke tro. Så det er primært ganske almindelig bioanalytikerjob, som jeg har tænkt mig

NolanKrueger skrev:Tusind tak for det gode svar!

Om jeg er interesseret i forskning? Ja det lyder vanvittig spændende, men om jeg er begavet og intelligent nok er nok et andet spørgsmål. Det vil jeg ikke tro. Så det er primært ganske almindelig bioanalytikerjob, som jeg har tænkt mig

Som jeg skriver var det også rettet mod stillingen som forskningsbioanalytiker, som er en smule anderledes end det "gængse" bioanalytikerjob. Du forsker ikke selv (medmindre der er interesse for det), men assisterer forskere som beskrevet i ovenstående kommentar. Du kommer til at arbejde med forskningsrelaterede projekter, f.eks. ved at udføre dele af det metodologiske arbejde, og kommer deraf også til at kende til projektet, resultater etc. alt efter interesse.

Jeg forklarer mig gerne yderligere og mere specifikt, hvis du er interesseret

Såfremt at du har tiden og lysten, så ville jeg meget gerne høre mere omkring dette!
Jeg har umiddelbart ingen planer om, at læse videre fx. på en kandidat efter bioanalytikeruddannelse. Jeg er simpelthen ikke faglig stærk nok. Jeg er ret overbevidst om, at jeg ville skulle knokle røven ud af bukserne for bare at gennemføre bioanalytikeruddannelse i sig selv, men det er jeg også parat til. Det er det eneste job, som jeg finder det mindste interessant, som måske ikke nødvendigvis er uopnåeligt rent fagligt.

Vi har en del bioanalytikere i min afdeling og jeg har til dels også selv siddet med noget histologi i form af immunhistokemiske farvninger af forskelligt væv. Vi har efterhånden et par farvemaskiner for at lette farvningen på standardprocedurer, men decideret erstattet af maskiner, tror jeg ikke du skal regne med.
I forskningen bruger vi lang tid på at udvikle, optimere, kvalificere og validere metoder, hvilket man ikke bare lige overfører til en maskine. Der ligger en del praktisk arbejde der kræver erfaring og viden om det væv man arbejder med. I forhold til resultatbehandling er det meget forskelligt hvor meget bioanalytikeren/akademikeren er inde over det.

Mit opfattelse er dog at der, som ved de fleste andre jobs, er stor forskel på ens arbejde alt efter om man er ansat i det offentlige eller det private. Mange af mine kolleger der har været i det offentlige, giver udtryk for at det er mere ensformigt, hvor man f.eks. bruger en stor del af sin tid på at skære snit eller tage blodprøver eller lignende. Inden vores sidste omstrukturering var vi næsten en ren histologi afdeling, hvor der, inden min ansættelse, var en gennemsnits anciennitet på 20 år i virksomheden blandt bioanalytikerne. Det viser vidst meget godt tilfredshedsgraden indenfor forskningen i det private.