Først og fremmest vil jeg foreslå dig at rykke din ryg træning sammen med din biceps træning, men da dit spørgsmål er i en anden retning så fred være med det.
Som man siger: sixpacken laves i køkkenet, dvs det som du for alvor skal kigge på i forbindelse med et vægttab, det er din kost.
Jeg er af den opfattelse at hvis man følger et kost program til fulde, så går der ikke længe før man begynder at køre træt i det, derfor vil jeg ikke give dig et komplet skema over kost, men i stedet så bare foreslå dig nogle enkelte ting så kan du selv sætte din kost sammen.
Havregryn, kød i forskellige skikkelser, især fjerkræ pga den lave fedtprocent og dog masser af prots, tun, æg og selvfølgelig frugt.
Derudover er der selvf pasta, -med fordel grov pasta eller "protein pasta" og kartofler og rugbrød.
Alt det som din mor engang har lært dig at du skal spise.
Men noget af det vigtigste når du vil tabe dig, det er faktisk ikke hvad du spiser, men i stedet; hvor meget du spiser.
Har du prøvet at tælle kalorier før?
Man siger generelt et vægttab (eller i din situation, fedttab) skabes bedst ved et kalorie underskud på omkring 500 kalorier dagligt, derved taber du hovedsageligt fedt, men bevarer også mest mulig af din opbyggede muskelmasse.
Men altid tænk over at hvis mængden af indtaget energi er større end energiforbrændingen, så vil du tage på i vægt, mens hvis du har forbrændt mere end du har spist så vil du tabe dig
Mht til løbe program så tror jeg hurtigt du vil gå død i det hvis du løber 5 gange om ugen, det ville jeg i hvert fald.
3 gange burde kunne gøre det, hvis du vil mere så kan du evt gå en tur, eller cykle eller svømme eller lave andre aerobe finurligheder, bare for variationens skyld.
Jeg skal vist snart iseng, håber noget af det giver mening, og hvis jeg mangler noget så skriv endelig igen så vender jeg tilbage hurtigst muligt.
Mvh Martin