
Jeg har spist efter en bestemt kostplan i noget tid nu. Grundlæggende var den udarbejdet med en diætist, men jeg har efterfølgende opjusteret den selv. Ifølge mange diætister indeholder den nok for mange proteiner og er for ensformig - men for mig fungerer den bare rigtig godt. Er dog i tvivl om hvor fornuftig den er - især ifht. proteinerne fra proteinpulver. Jeg indtager ikke proteinpulveret, fordi jeg tror det er en nødvendighed - det ved jeg godt, at det ikke er. Jeg spiser det for at få nogle proteiner i min grød og mest af alt, fordi jeg synes det smager super godt.
Min plan ser sådan ud...
Morgen:
70 g havregryn
20 g proteinpulver
20 g mandler + 1 tsk hørfrø
50 g kokosmælk (6-7 % fedt)
1/2 banan
Frokost:
2 stk rugbrød
1 æg, 1/2 avocado, fiskepålæg
250-300 g grønt
Aftensmad:
1 ds bønner/torskerogn/fiskefrikadeller/kød
150 g ylette/yoghurt m krydderurter
+ ca 70 kalorier fra chiafrø eller lign
Eftermiddag og natmad (grød)
40 g havregryn/ren kakao/hvedeklid
1 tsk hørfrø
20 g proteinpulver
100 g kokosmælk/10 g PB
Kaloriemæssigt passer det perfekt, men hvordan vil I vurderer kosten som helhed (som sagt ved jeg jo at nogle synes det er for meget unødigt protein - og nogle mener at det kan være farligt i længden).
Jeg synes bare at det virker super for mig (men kan jo ikke vide om min krop i længden "holder" til det).
Jeg går ikke efter at få kæmpe muskler eller noget - dyrker mest konditionstræning i form af ca. 2 timers gåtur dagligt. Og 1 gang ugentligt træner jeg 60 min fitness (+ engang imellem lidt hjemme i stuen - dog ikke det vilde).






