
Indledningen på min søgen er at jeg er ansat som pædagog medhjælper, på en institution for adfærdsvanskelige børn og unge. På mit arbejde, har mine kollegaer og de unge på tæt hold været vidne til min radikale ændring af min livsstil, ment på den måde at træningen er gået fra at være min hobby til min livsstil. De har set at jeg selv har min egne mad med og at jeg overvejende vejer al min mad etc. Det har efterfølgende givet mig en positiv energi, samt gode fysiske resulater, men nok om mig.
Problem stillingen er at de ansatte og de anbragte i de stigende grad lever for godt, hvilket har medført at specielt beboerne har oplevet drastiske overvægt, nogle af dem er på grænsen til fedme (BMI over 30).
Dette har resulteret i at min chef har kigget min vej og faktisk henvendt sig, med en forespørgsel om hvorvidt jeg qua min livsstil kunne hjælpe med at ændre denne usunde livsstil. Beboerne har ligeså haft flere forespørgsler omkring hvordan de skal spise og træne, for at komme denne overvægt til livs.
Efter dette har jeg nu taget ansvaret på mig og jeg ønsker virkelig at ændre både personalet, men mest beboernes vaner.
Jeg har lavet en masse forarbejde og har arrangeret en "event aften" hvor jeg vil tage en snak med alle på arbejdet (Beboere og ansatte), hvor jeg vil sætte lys på hvor livstruende det kan være at have så høj en BMI, hvad en ændre livsstil kan gøre for den enkelte, samt hvor "nemt" det egentlig er at have sunde alternativer til den ellers usunde kost.
Jeg har tænkt mig at veje hver enkel beboer og sætte det op som en konkurrence i hvem der kan smide flest kg. Jeg vil tage en personlig snak med hver enkelt, for at høre mere omkring dennes præferencer og ellers se hvor relationen til den enkeltes overvægt egentlig ligger.
Jeg havde også forestillet mig at give dem en skridt tæller hver, hvor man hver dag noterede hvor mange skridt man havde gået, her vil konkurrence også indgå (håber det motivere).
Den vigtigste faktor er så også at få personalet til at handle ordentligt ind, dette vil jeg så hjælpe med, ved at lave en lang liste over andre alternativer, til de ellers usunde vaner, da det jo er os der faktisk giver beboerne mad på bordet.
Til sidst vil jeg lade mig inspirere af alle de lækre opskrifter der er herinde, så de kan se at det "farlige" sunde mad, faktisk godt kan smage godt!
Iøvrigt er der aftalt at jeg min. 2 gange m ugen skal have dem med i det lokale trænings center.
Det skal nævnes at ingen af dem skal følge en egentlig diæt, det drejer sig blot om at de skal ned i vægt, hvilket jeg mener er muligt, med en sundere livsstil og en højere fysisk aktivitet.
Min forespørgsel til jer er så, om i evt. kan komme i tanke om flere alternativer, eller måske i ville ændre noget i min fremgangsmåde?
P.F.T.





