Er du gået frem i bænkpres de sidste 6 måneder?
Nej.
Kan din skulder irritation skyldes, at du går hårdt i skylderøvelser som laterals, som ikke nødvendigvis hjælper dig i powerlifting, men kun gør dig til det Vikingen vil kalde en flottere 'kosmetikløfter'.
Nej. Min skulderirritation skyldes lowbarpositionen i squat
Kan din regelmæssige irritation i knæet skyldes din store volumen i squat?
Ja selvfølgelig, det er næsten at forvente i løbet af sheikoprogrammer eller perioder med hårdere træning, at der vil opstå inflammation i for eksempel knæ.
Bliver du stærkere af at køre 24 sæt dødløft 2,5 uge før stævnet, eller er høj intensitet at foretrække i en peakingperiode frem for massiv volumen?
Det får vi at se til TSK
Kan man forestille sig, at dine overbelastningsskader/irritationer udvikler sig til mere permante/kroniske skader, hvis du fortsætter din træning?
Inflammerede knæ er ikke noget jeg render rundt med konstant, og irritation i skulder er noget, der kommer efter større volumen og/eller særligt høje vægte i squatten.
Hvordan peaker de atleter, som er nogenlunde på dit niveau rent styrkemæssigt? (du kører næsten samme volumen som Sune, men er langt fra hans niveau, han er trods alt DK bedste udstyrsløfter All time)
Hvilke sheikoprogrammer træner atleter, som er på mit niveau rent styrkemæssigt? Jeg kører ikke samme volumen som Sune, der er immervæk forskel på at køre CMS programmerne og på at køre beginners programmerne.
Kan man forestille sig, at dine irritationer/'inflamationsskabte' irritationer kan gå væk ved lavere volumen og samme eller højere intensitet?
Ja da.
Jeg ved, at det er retoriske spørgsmål, og jeg ved, at du mener det godt, men du virker til at overse det faktum, at jeg har trænet sheiko 37 af to omgange og nu er begyndt på sheiko 32 op mod TSK cup (uden skill-test ugen). Jeg er af den overbevisning at man, i al fald i hårdere træningsperioder, kommer til at have meget svært ved fuldstændigt at undgå irritationer diverse steder, om det så er lidt stivhed i ryggen eller inflammerede knæ eller albuer eller om det er skuldre, som brokker sig lidt, så vil der stort set altid være et eller andet, det er noget alle atleter vil opleve. Om jeg burde have peaket mere med tungere vægte op mod TSK eller ej, det får vi at se på selve stævnedagen. Næste uge er det i al fald på nuværende tidspunkt ikke planen, at jeg skal helt så tungt i squat. Jeg har trænet hårdt og slåsset mig gennem lange squat/bænk/dødløft pas og jeg har samtidigt fået en masse kalorier ind, nu bliver der skruet ned for volumen i næste uge og så er der endnu mere aftrapning i selve ugen op til stævnet samtidigt med at jeg fortsat får spist en masse. Jeg har tiltro til, at det nok skal blive fint.
Det er nok også vigtigt for mig at sige, at jeg selvfølgelig ikke bare fortsætter med sheiko træning efter TSK. Efter TSK er det planen at tage udgangspunkt i brad gillingham program med 5'ere og 3'ere i squat og bænk, så jeg har mulighed for at køre træninger som ikke er lige så fastlagte og hvor jeg ikke er nødt til fx at køre 20 sæt squat på dage, hvor jeg på ingen måde er opsat fysisk eller psykisk på det.