Hej igen....

Virkelig god læsning, og igen dyb respekt for det du har bedrevet !!! Uha hvor jeg genkender meget af det du beskriver, de tanker du har gennem forløbet får jeg allerede inden jeg starter på min livsstilsændring, og det har gjort mange gange at jeg springer over hvor gærdet er lavest, og bruger det som undskyldning for ikke at komme igang.
Du rammer et ømt punkt når du beskriver din holdning til at tage på træf og den fare der lurer i forbindelse med at deltage, det er nemlig forbandet svært at være social med gutterne og så side og spise gulerødder, vi har jo en tikkende bombe hængende over hovedet når man laver disse ting, og det kræver virkelig viljestyrke at sige, dels til sig selv men også til gutterne, at vi holder os fra junkfood og alkohol i store mængder. Jeg har gentagne gange faldet i vandet under samme omstændigheder, for et stykke tid siden kom jeg rigtig godt igang med min kur og tabte lige ved 18 kg på 3 mdr, og så skete der lige nøjagtig det der ikke måtte ske, nemlig at jeg var inviteret til festtivitas og der havde jeg lagt min styrke derhjemme på hylden, og røg i med begge ben og det skyldes udelukkende indtagelse af alkohol, for der røg paraderne og så kørte det derud af, jeg tog de 18 kg på igen og mere til..Jeg har derfor taget den beslutning at holde mig fra alkohol for jeg ved hvilken indvirkning den har på mig og mit råd til dig er også, lad være med at drikke, for jeg fornemmer på det du skriver at du stadigvæk er lidt på gyngende grund hvad det angår, jeg kan sagtens følge dig i at det sgu ikke er sjovt at deltage i en julefrokost og ikke kunne drikke, det kan man jo også, men man kender også risikoen ved at gøre det....
Kommer med lidt flere kommentarer senere, morgenmaden kalder....

Hej igen K.G,

Jamen tak endnu engang, fedt du læser med, og synes om det jeg får fældet ned.....
Kan sagtens forestille mig, at du kan genkende mange af tingene......er jeg slet ikke i tvivl om. Og kender ALT til dårlige undskyldninger, for netop og springe over hvor gærdet er lavest! Det er SÅ forbandet svært og komme igang.....

Og ja, det er ikke nemt og sidde til mc-træf og spise gulerødder, men det er desto ikke mindre, hvad jeg har tænkt mig og gøre næste år! Så må de andre altså sige hvad de vil, men omvendt så tror jeg heller ikke længere, det vil komme bag på dem! Kan mindes en bio-tur med en af gutterne sidste år, han skulle jo ind og købe lidt slik til filmen. Han spurgte om jeg ikke skulle have noget, og sagde "nej tak, har noget andet med". Han siger så: "Har du gulerødder med"??? "Nej, jeg har vindruer med".......han grinede af mig, men tror efterhånden det er gået op for dem, at sådan er jeg. Det må de bare acceptere.......og tror jeg osse så småt de har gjort

En træls historie med dit ellers så flotte vægttab, har selv prøvet lidt i samme stil selv osse. Så jeg kender godt følelsen, og jeg endte osse med, og blive større end jeg var før vægttabet.
Nu har jeg egentlig klaret mig okay, på min få drukture sidste år. Og jeg har altid fundet tilbage på sporet igen næste dag, og da jeg nu har holdt min vægt et år efterhånden, tror jeg på jeg nok skal kunne styre det. Men gir dig fuldt ud ret, det er bare pokkers svært når paraderne ryger! Men jeg har altid været henne og træne dagen efter en druktur, så er samvittigheden god igen, også hjælper det faktisk rigtig godt med tømmermænd......i hvert fald for mig. Er da lidt fysisk træt bagefter, men har det godt igen så.......så måske det var en mulighed for dig osse?
Nu er jeg så "heldigvis" osse så vægt-fikseret, at jeg netop nyder mine havregryn og gulerødder dagen efter en druktur. Og har jeg lyst til junkfood, jamen så laver jeg pita. Køber Påskebrød's Fuldkorns Pita, og steger noget kylling, laver lidt salat og grønt, også min hjemmelavede dressing af Cheasy Fraiche, hvidløg og forskellige krydderier. Det smager suverænt, og er jo ikke vildt usundt! Også får jeg styret min "junkfood-trang".....

Jeg tror egentlig godt jeg ville kunne klare en weekend med træf, altså må jo bare pakke noget rugbrød, leverpostej på dåse, og en masse gulerødder og æbler. Også nøjes med og drikke den ene dag, og med måde.......og som SVea skriver, så finder vi sgu et fitness-center i den by vi er, så kører det sgu......

5. del af kampen:

Gennem min kamp med kiloene, har jeg virkelig frygtet og få en skade i forbindelse med træningen. Sæt nu jeg skulle holde en måneds pause f.eks., det havde dælme ikke været sjovt! Nok igen, forbi jeg ville være bange for og gå i stå så, eller falde tilbage i den gamle rille. Heldigvis er jeg sluppet rimeligt nådigt igennem, og det er jeg lykkelig for. I bokseklubben varmer vi op på klinkegulv, og med 134 kg og slæbe rundt på, var det hård kost for mine skinneben. Har som tidligere skrevet, døjet lidt med seneskedehinde-betændelse i dem, specielt da jeg boksede for 10-11 år siden. Det kom også igen denne gang, men med lidt is-poser på efter træning, samt lange varme strømper om natten, så gik det faktisk over igen. En anden faktor som uden tvivl også har spillet meget ind der, er jo også, at min vægt er blevet mindre og mindre, og dermed har jeg ikke belastet dem så meget.

Mine knæ var heller ikke helt glade for mig i starten, og jeg frygtede sgu de skulle sætte en stopper for mig. Men det var jo klart nok, et eller andet sted! De var ikke vant til og lave noget, udover at slæbe mig rundt på arbejde, også pludselig kommer der en ”idiot” og ”misbruger” dem 5 gange om ugen! Jeg prøvede og købe nogle knæ-bind, men da jeg har ret store lår-muskler kunne jeg ikke finde nogle der passede. Enten strammede de helt vildt, eller også gled de ned igen! Så i et par mdr. sidste forår, var jeg stor-forbruger af tigerbalsam! Før træning blev mine knæ smurt godt ind, så de var varme inden opvarmningen, og synes faktisk det virkede rigtig godt. Når jeg kom fra træning, så kom jeg is-poser på knæene. Og den dag i dag døjer jeg faktisk slet ikke med dem, så det er bare lækkert……..men igen, er en del af deres belastning jo også blevet betydeligt mindre

Har der slet ingen ”ulemper” været ved, sådan og smide så mange kg så? Jo, vil da sige der er et par stykker…….omend de da er til og leve med. For det første, så er jeg bare blevet en frossen-pind! Førhen frøs jeg sgu aldrig, og kunne nærmest gå rundt udenfor bare i stor hættetrøje om vinteren. Sidste vinter fik jeg godt nok et chok, ok det var også en hård vinter synes jeg, men alligevel! For første gang i mit liv, har jeg måttet investere i ski-undertøj, som nu er helt uundværligt på arbejde i de kolde måneder! Det er godt nok noget af en forskel, og der kan jeg da ind imellem godt savne mit gamle ”isolering”
Har et venne-par, hvor hun er meget tynd, men ikke pga. spiseforstyrrelse eller noget……hun kan bare ikke tage på! Førhen når vi grillede om sommeren, så grinede jeg altid af hende, når hun hentede store trøjer om aftenen osv. Det gør jeg ALDRIG mere, og har også pænt sagt undskyld til hende…….jeg forstår hende fuldt ud nu! Det har vi grint en del af…..he he
Men til gengæld, så døjer jeg ikke længere med varmen om sommeren, når andre klager over de ikke kan sove om natten osv! Jeg sover fint, og sveder også meget mindre på arbejde selvom der er varmt udenfor. Selvfølgelig både pga. mindre kropsfedt, men nok også pga. bedre kondition.

En anden ting som jeg også lige har skullet vænne mig til er, at sidde ned i længere tid ad gangen. Det lyder måske spøjst, men igen er der jo forsvundet en del polstring. Så jeg sidder jo altså ikke så blødt mere, og det kan faktisk godt være hårdt i længden. Til boksning laver vi nogen gange en mave-øvelse, hvor vi sidder på røven, med løftede ben, også strækker overkroppen bagud, mens benene bliver strakt. Den rammer mig lige på halebenet nu, kan simpelthen ikke lave den, uden en tyk måtte under.
Men igen, så er det jo bestemt til og leve med, og jeg bliver da også hærdet med tiden ang. begge dele. Har da ikke tændt for mine radiatorer i lejligheden endnu, selvom tanken har strejfet mig en enkelt morgen. Men det kommer nok snart

Da jeg havde bokset et par mdr, skulle jeg da prøve med lidt sparring igen. Det var en fed fornemmelse, og kunne da godt mærke jeg ikke helt havde glemt det. Men kondi’en skulle jo lige blive lidt bedre, jeg løb sgu tør for krudt i 3. eller 4. runde som regel. Nu er jeg jo ikke den højeste, så har altid skullet køre lidt ”Mike Tyson-stil”, gå og gemme mig lidt bag paraderne, spærre folk af, fange dem i hjørnet, også ellers bare bombe løs! Det var jo rigtig nemt til og starte med, for jeg vejede jo typisk 30-40 kg mere end dem jeg sparrede med. Så de kunne jo ikke rigtig stoppe ”vogntoget”, når jeg kom farende. Det trick kan jeg ikke helt bruge mere, men nu kan de til gengæld ikke tage mig på kondi’en mere, og det er bare en fed fornemmelse og køre de andre trætte nu
Det med den manglede vægt bag, kan jeg også mærke ved tunge døre f.eks., før havde jo kiloene til bare og gå igennem alt! Det er der altså ikke længere, og det er faktisk en lidt spøjs fornemmelse ind imellem.....


Udover god støtte fra venner, så har min familie også bakket mig godt op. Og det er sgu dejligt, når det ind imellem har holdt hårdt. Min far ligger lidt til den tunge side også, og spurgte ofte førhen, om jeg ikke snart skulle tabe mig! Det var lidt træls og høre på, for jeg vidste jo godt den var gal! Og måden han sagde det på, kunne bestemt også godt irritere mig. Han blev selvfølgelig glad da jeg gik i gang, og synes jo også det er rigtig godt gået nu her. Dog kan han ikke helt ”forstå”, at jeg stadig træner så meget, stadig spiser så sundt osv. Som om han ikke rigtig helt forstår, at hvis jeg bare gir slip, så går det galt igen. Han er dog så småt ved og lære hvilke dage jeg træner, og kommenterer det ikke så meget mere, så måske der er lidt fremskridt?
Min mor derimod har været helt uundværlig for mig, udover og komme med gode kostråd, har hun også virkelig været der for mig, når hovedet har drillet mig. Og det er sgu rart lige og få bekræftet, at man ikke er helt åndssvag oveni, eller bare høre et andet menneskes syn på sagen. Tror seriøst ikke, jeg havde klaret mig nær så godt uden. Om folk så tænker ”Sikke en mors dreng”, det må de om......jeg har haft brug for det, også var det jo rart at hjælpen var nær

Mine 3 søstre har selvfølgelig også bakket godt op, og er stolte af mig. Det er en dejlig følelse, og den ene af dem er da også begyndt og træne jævnligt. Så det er jo fedt, det har kunnet smitte lidt af. Dog er ingen af dem overvægtige, de er vist meget ”normale”.
Udover mine søstre, har jeg også en lillebror. Det var faktisk ham, som fik mig med til boksning, dengang for omkring 12-13 år siden. Han boksede kampe, og trænede helt vildt, og cyklede rundt overalt. Han vejede vel omkring 76 kg, hvis jeg ikke husker helt galt. Desværre brækkede han hånden under styrt fra stillads, og det endte med og betyde, han ikke kunne være murer mere. Han kom på revalidering, og begyndte at læse til bygningskonstruktør. Desværre gik det ham, ligesom mig da jeg også læste videre. Han er i dag en stor dreng på 135-140 kg, han er dog 8 cm højere end mig. Jeg ved han gerne vil gøre noget ved det, og han spurgte mig allerede flere gange sidste, hvad jeg spiste, hvor meget og hvordan jeg trænede osv. Men der er ikke sket noget endnu, og ved jo også selv hvor svært det er. Han sidder jo bare bag en computer hver dag og arbejder, og når han kommer hjem står den som regel på film, eller World of Warcraft. Jeg håber han kommer i gang en dag, og vil selvfølgelig gøre alt jeg kan, for og støtte ham. Heldigvis er vi tætte og kan snakke om alt, og har da også tit grint, når vi har regnet ud, hvor mange kg gulerødder og rosiner jeg har spist på et helt år


Noget af det værste, da jeg var stor, var når folk kommenterede det. Det gjorde virkelig ondt, og kan også helt krumme tæer i dag stadigvæk, hvis nogle f.eks. kommenterer min lillebrors overvægt. En af gæsterne til min mors runde fødselsdag sidste år, sagde til ham, at nu skulle han da vist ikke blive større! Jeg kunne seriøst pande ham en, sådan siger man sgu bare ikke! Tror så ikke han har tænkt på, hvor ondt det måske gør, for som overvægtig vil man jo som regel gerne tabe sig. Men alligevel, den rammer hårdt sådan en kommentar! Har selv prøvet nøjagtigt det samme, til barnedåb ved nogle gode venner. Min kammerats far vælger og fyre nøjagtig samme bemærkning af, ligesom vi har sat os ved bordet. Jeg blev sgu både sur og ked af det, havde SÅ meget lyst til, og trække ham med udenfor og stikke ham to hurtige! Og samtidig gjorde det jo ondt, og kan også huske jeg blev helt flov da han sagde det. For nogle af de andre gæster hørte det jo også godt! Manden led så selv af et lidt for højt alkohol-forbrug, drak faktisk mere eller mindre hver dag. Han fik også konstateret diabetes type 2, og levede stadig usundt efter det, så han skulle måske ikke selv snakke for højt! Han er så desværre lige død for 2,5 uge siden, efter en hård kamp med en forfærdelig kræft-sygdom…...så ingen onde ord herfra! Hvil i fred……


For og komme til lidt mere positive ting, så må jeg sige, at jeg har fået en masse dejlig overskud i min hverdag nu. Det gælder både på arbejde, men også alle de små ting i hverdagen. Førhen kunne jeg sagtens have opvask stående en hel uge, før den blev taget. Den var selvfølgelig skyllet af, men alligevel træls og knap så lækkert. I dag har jeg aldrig opvask stående, den bliver altid taget med det samme. Også får jeg også altid smurt madpakke hver dag, og revet gulerodssalat. Det skete ikke ret tit tidligere, det var jo så nemt og smutte omkring bageren efter rundstykker, også hente sandwich eller dagens ret til frokost. Men nu får jeg altid handlet lidt ind, så jeg ikke løber tør for hverken havregryn, rosiner, gulerødder eller mælk f.eks. Kan da også kun grine lidt af det, når ”mine” lærlinge på arbejde, henter pølsehorn, træstammer osv på tanken hver dag. Men det må de jo heldigvis om, bare jeg har min madpakke
Jeg har selvfølgelig også fået mere overskud på arbejde, har jeg vist også skrevet lidt om tidligere. Men sidder lige og kommer i tanke om en situation, da jeg næsten lige var startet i lære. Det var første gang jeg skulle køre med denne svend, og vi skulle op på 5. sal til en kunde og ordne en lampe, så vidt jeg husker. Vi slæbte værktøj osv med op, men havde ikke fået stigen med. Da vi så kommer op til kunden, skulle vi selvfølgelig bruge den, og det er jo normalt lærlingens tjans og hente grej i bilen. Men jeg var jo ikke lige i superform, og har åbenbart trukket vejret ret tungt efter turen op af trapperne! For svenden siger til mig, at han kunne høre, det nok var bedst han hentede stigen. Det var godt nok pinligt, tænk at jeg pustede og stønnede så meget! Han var for i øvrigt rigtig flink, og har aldrig sagt noget ondt om min overvægt. Og vi har da også sidenhen, kunnet grine af det……..og også at vi nu, pludselig brugte samme str. i arbejdsbukser!

Som nævnt før, så handler jeg jo tit ind, så jeg ikke løber tør for mine ”sædvanlige” madvarer. Og i den forbindelse har folk tit spurgt mig, om det ikke bare er dyrt og leve sundt? Men nej, det synes jeg faktisk slet ikke det er! Selvfølgelig er frugt og grønt da ikke gratis, men sammenlignet med, hvordan jeg levede før, så sparer jeg faktisk penge. 2 rundstykker med smør og en ½ l. Mathilde koster jo nemt 35 kr. ved bageren, og en sandwich med sodavand til frokost er jo nemt 50 kr. For de penge kan jeg lave gulerodssalat til 4 dage! Og min frokost er jo heller ikke dyr, 8 Levebrød Mørke Multikerneboller koster 18-20 kr., og med pålæg, salat og dressing er der måske for 15-20 kr om dagen. Førhen fik jeg jo tit købepizza, eller burger til aftensmad, og det er jo ikke billigt i længden. Hvis jeg i dag laver f.eks. 2 grovtærter med masser af grønt og kylling på, samt salat til, så koster det mig max. 100-120 kr, også har jeg til 6 gange aftensmad!
Jeg kunne også nemt køre for 25-30 kr. slik ned en aften, eller måske en liter is, eller en plade Marabou. Og sker det flere gange om ugen, så koster det jo altså også en skilling! I dag køber jeg f.eks. en stor ananas, som også koster 25 kr, også har jeg ”aften-snack” til 3 dage! Eller en bøtte vindruer til 15 kr, så har jeg til 2 aftener. Så på den måde, synes jeg faktisk ikke det er dyrt, at leve sundt


Igår skulle jeg jo nyde livet lidt, efter aftale med mig selv! Så havde købt en god pose af de søde sager, og det nød jeg sgu! For det første, føltes det anderledes i mit hovede, at jeg nu har "givet mig selv lov" til det ind imellem. Nogle af de andre gange jeg har købt slik, har jeg nærmest følt mig som en kriminel, når jeg stod i butikken og skulle betale for det! Denne gang betalte jeg med god samvittighed, og jeg nød det faktisk i aftes. Så det synes jeg bestemt er positivt, og kan mærke det nok skal lykkes for mig, og løsne stille og roligt lidt op.......alt med måde selvfølgelig

Vil bare sige, at jeg synes det er vildt godt gået og de forskellige dele af din historie har været spændende læsningen :-) Krydser fingere for det hele kommer til at gå som du ønsker det :-)

Tak skal du have, rart og høre folk gider læse historien.....

Og jamen det tror jeg bestemt nok det skal, stille og roligt kommer det nok.....

Hej igen....

Jeg sad lige og kom i tanke om noget jeg ville spørge dig om,,,nu da du er kommet ned i kampvægt, hvad skete der med det slappe hud på maven,, Fulgte det med ind om man så må sige, eller har du fået fjernet noget ??

Så forøvrigt en udsendelse i tossekassen i går aftes om en yngre fyr der hed Kim, fik sgu nærmest tårer i øjenene da man så ham gå på vægten sidste gang i udsendelsen,,han havde tabt lige godt 100 kg på et år, da jeg så ham da udsendelsen startede var jeg sikker på han aldrig ville kunne gennemføre det projekt, men jeg kom på bedre tanker !!!

Fortsat god aften...

Godmorgen

Jamen jeg har været så heldig, at min skind er fulgt rimeligt pænt med ind. Har som tidligere skrevet en lille smule løs hud nederst, men det er virkelig småtings-afdelingen. Så har ikke fået noget fjernet eller noget, min læge siger osse jeg har alt for lidt til, at de vil gøre det alligevel.......

Okay, det lyder vildt med 100 kg! Er det den udsendelse på TV3? Har set den nogle gange, og sgu godt og se så mange der får gjort noget ved det.......og hvor glade de er for det bagefter

Hej Brian,

Jeg så dine imponerende før/efter billeder i UDG - det er satme godt gået!

Tusind tak Mic......det varmer og høre, er bestemt osse glad og stolt af mig selv.....

6. del af kampen:

Nå, nu er det nogle dage siden efterhånden, at jeg har skrevet sidst........

Kan fortælle at træningen går rigtig godt, har kørt "tungt" i 4 uger nu, og har sidste tunge træning i morgen formiddag. Så står den på 4 uger med 3 x 10 gentagelser, og det skal da nok blive godt osse. Kan godt mærke lidt i mine led, at jeg kører tungere end jeg plejer. Så kunne måske egentlig godt løfte endnu mere end nu, men tør ikke.......det hele skal jo lige kunne følge med! Så hellere opbygge det løbende, og ikke få skader osv......


Ang. det med og leve livet, så synes jeg ikke det kører! Tillader mig selv og spise slik, chips osv........men føler ærligt talt ikke jeg kan styre det! Har 3 dage i streg nu, spist både slik, chips og is! Og lige NU, sidder jeg og damper af.......var egentlig gået i seng for 3 timer siden, men når jeg spiser usundt, så "skælder" min krop mig ud! Jeg vågner efter et par timers søvn, og er gennemblødt af sved! Lidt vildt kroppen reagerer sådan, må vel nærmest være forbrændingen der bare blir skruet i vejret? For når jeg spiser sundt/normalt, så er der ingenting af den slags.......overhovedet!

Nå, men hvor end jeg gerne ville kunne "leve livet" ind imellem, så føler jeg ikke jeg gør det lige pt! Jeg kan sgu ikke styre den skide sukker/fedt-trang........men føler den styrer mig! Siger til mig selv om morgenen, at idag skal det være slut, men aligevel ender jeg tit med slik osv om aftenen. Vægten er nok over 78 i morgen tidlig, og ved godt det ikke er "farligt" for mig, men det føles bare ikke rigtigt. Har det lidt som om, jeg er en slags "sukker/fedt-junkie", og kan altså ikke styre det........og jeg synes ærligt talt ikke, at det er det værd. Synes faktisk jeg havde det bedre, da jeg havde styr på min kost, og slet ikke spiste de usunde ting som slik, chips og is.
Så NU vil jeg altså lave en "detox" igen, vil være den sukker-trang kvit........hele foråret nød jeg livet, og det uden og skænke usund mad en tanke overhovedet. Jeg var glad hver dag, og havde slet ikke trang til disse ting.........og VED jeg kan få det sådan igen, når jeg får det lidt på afstand.

Folk må tænke som de vil, men når jeg føler tingene skrider for mig, så er det bare IKKE det værd! Min krop "skriger" efter sukker og fedt hver aften, det er sgu som og være afhængig! Og det har jeg jo prøvet før, bare se mine tidligere "skræk-billeder".......og ved at det ender der igen, hvis jeg gir slip.......!!!! Så hellere være i kontrol, og have det rigtig godt med mig selv.......

Hej igen Brian....

Lad mig skynde mig at sige, at jeg har ikke opskriften på løsning af dit problem,, Men du skal ikke stå alene !! Skulle jeg komme med et råd, så vil det være at skippe alt det skidt i en periode igen, for ja, du har ret, giver du først slip går det galt, og det ved du !!
Jeg har nøjagtig samme problem i denne periode, bliver simpelthen overhalet indenom i de sene aftentimer, har prøvet med lidt havregryn når lækkersulten kommer, men det gør mig kun mere tændt og holder jeg ikke igen, så voldtager jeg køleskabet, det skete Mortens aften, hvor jeg havde tilladt mig selv lidt and og æblekage.
Jeg ved sgu ikke hvad det er der sker med os når vi får de anfald, men det er noget der har kræfter og ønsker at trække os ned i lortet igen.
Jeg håber du får styr på dæmonerne igen !! Hvis ikke så tag det billed frem hvor du er allermest overvægtig, og spørg dig selv om det er ham der skal styre dig...Jeg ved hvor svært det er og det er nemmere sagt end gjort, men hold ud Brian !!!
Sad og surfede på Facebook i går og prøvede at finde dig, men det mislykkedes, hvad navn har du på facebook ??

De bedste hilsner Klaus

Hej Klaus,

Kan kun give dig ret, det er nogle massive kræfter der pludselig trækker i een! Om morgenen når jeg står på vægten, siger jeg til mig selv, at nu er det slut.....ikke mere slik osv! Men så om aftenen, så kommer trangen bare lige pludselig.....og 2 min senere sidder jeg med slik osv! Det er fandme underligt, og jeg begynder da virkelig og forstå, hvorfor 90% falder i igen........det er satme svært!

Så ja, så vil jeg faktisk hellere undvære det helt, for føler jeg havde det bedre med mig selv der, og levede livet på min egen måde.......det gjorde mig glad og godt tilpas, og det er altså det vigtigste! Så er jeg ligeglad med, hvad andre synes jeg skal og ikke skal........det er jo trods alt mit liv.....

Jeg sender dig lige en PB med min mail, så kan du finde mig på facebook.....