Jeg har for tiden læst en del om Lean Gains, men der er nogle ting, jeg ikke synes at kunne finde svar på, og da tænkte jeg, at der nok ikke var et bedre sted at spørge til råds end herinde

Jeg har i noget tid haft en kost- og træningsplan, hvor jeg både har fokuseret meget på cardio og styrketræning, da jeg gerne vil blive mere markeret. For noget tid siden fortalte en af mine kammerater mig om den her helt utroligt effektive måde at cut the fat på. Jeg har siden læst en del om det, og der er simpelthen så mange, der har positive erfaringer med det, så nu vil jeg altså prøve det. Der er bare nogle ting, jeg stadig er i tvivl om...
Planen er at spise fra 11.30 til 21.30 (Martin Berkhan tilråder, at kvinder kun faster i 14 timer) med styrketræning i dette tidsrum. Lige nu indtager jeg 1500 kcal, men bør jeg ikke indtage mere ifm. denne kostplan? Jeg er 24, 171 høj og vejer 59 kg, og jeg har tænkt mig at styrketræne 4 gange om ugen og skære ned på cardio. Er dog tvunget til at cykle 18 km mindst 4 gange om ugen pga. distancen til skole og arbejde. På ugens resterende 3 dage, som jo så ville være hviledage for mig, skal jeg jo så indtage færre kalorier, men er der nogen, der har erfaring med, hvor meget i underskud man bør være på hviledage?
En anden ting er... Er der nogen, der har forsøgt sig med dette - eller generelt IF - der vil fortælle mig nogle eksempler på, hvad de har spist? Lige nu består min kost meget af fjerkræ/fisk, grøntsager og skyr/hytteost/fromage frais, ud over mine havregryn om morgenen, ét stykke rugbrød til middag, 1 æble og 1 banan samt et par dadler, men ved denne metode vil jeg jo skulle spise en del flere carbs og frugt. Så jeg søger lidt inspiration til, hvordan danskere gør det.
Jeg håber, at der er nogen af jer, der har nogle gode råd og noget inspiration, som I vil dele






