Lad mig starte med at sige at jeg ikke er sikker på hvor vidt dette emne skulle i "styrketræning" eller "konditionstræning", men nu endte det her, og så en administrator være meget velkommen til at flytte det, hvis det er nødvendigt
Jeg er en dreng på 16 (17 om en måned, hvis det har noget at sige), som nu har sat sig for at løbe et halv marathon til Maj.
For at nå det mål har jeg fundet et program til min iPhone, som påstår at kunne lave et personligt program ud fra hvor lang tid man har, hvor mange gange om ugen man vil løbe, samt hvilket niveau man i forvejen har som løber.
Jeg har valgt at løbe 3 gange om ugen, hvilket gør at jeg skal løbe et "Pace" løb (tempo løb, går jeg ud fra.. der indgår i hvert fald interval løb) om onsdagen, et kortere "easy" run om torsdagen, samt et langt løb om søndagen. Teorien bag det ved jeg ikke noget om, men jeg vælger at tro på at det sikkert er meget godt både at have noget langt og kort løb :-)
Men samtidig vil jeg gerne have en flot og muskuløs krop, så derfor styrketræner jeg også. jeg bruger et split program, som ser nogenlunde ud som følgende:
dag 1:
Bryst: bænkpres (for tiden dog kun med håndvægte, da jeg åbenbart er stærkere i den ene side, og gerne vil træne den anden side op), skrå bænk, flyers, Cabel Rows.
Triceps: et par øvelser, ingen anelse om hvad de hedder ;)
dag 2:
Ryg: Dødløft, samt et par andre øvelser
Skulder: 2-3 øvelser. (kender ikke navne)
Biceps: 2-3 øvelser. (kender ikke navne)
Desuden træner jeg naturligvis også lidt mave, bare så ofte som muligt, men altid med mindst en dags restitution. Ben har jeg ikke med i mit program, da jeg vurdere at de bliver trænet rigeligt med alt det løb.. men det kan godt være jeg er galt på den der?
Det store spørgsmål lyder så, hvordan bør træningen sættes sammen?
tænker om der er nogle ting man ikke bør tage dagen før løb (dødløft fx), samt om jeg bør træne på løbe dagen osv.
Virkelig lost på hvad der er bedst for at nå alle mål, og vil meget nødigt smadre min krop :-)
hvis det har nogen indflydelse vejer jeg 65 kg og er 170-75 høj, ca.
håber i kan hjælpe, på forhånd tak. :-)





