Jeg træner stadig. I mandags lavede jeg et pyramidesæt, hvor topsættet var doubles på 110 kg. Jeg endte med at give op ved anden rep, da det ellers blev for tungt. I dag var det også for tungt, da jeg skulle lave 5 x 3 @ 105 kg, så jeg lavede 5 x 2 @ 100 kg i stedet.
Stress, dårlig søvn og kost, manglende energi og en nedadgående kropsvægt er formentlig skyld i det. Jeg er heldigvis færdig med de to sværeste eksaminer, oldtidskundskab og AT, som i øvrigt gik meget bedre end forventet. Drømmen om at studere psykologi efter ferien er efterhånden mere realistisk end nogensinde, og nu hvor jeg er færdig med de to eksaminer, har jeg forhåbentlig mere fritid og mindre at bekymre mig over. 1RM bliver sænket med 5 kg, og jeg starter cyklussen i W1D1 fra i morgen.
