...Så læste jeg lige dit indlæg igennem én gang mere, og selvom det kunne være dejligt enkelt, så får du altså ikke det hele serveret!
MEN et godt full-body program (træning af alle muskelgrupper i samme træningspas) med træningsdage mandag, onsdag og fredag i 3-4 måneder vil være en god start . Start med 15 gentagelser for hver øvelse med en lav vægt, som du ikke har svært ved at repetere de 15 gange - på den måde vænner du kroppen til at træne. Når du har trænet såden i et par uger, så begynd at tage 12 gentagelser med lidt tungere belastning og to sæt af samme øvelse.
Hold dig fortrinsvist til det, som kaldes basisøvelser, hvor de primære muskler trænes samtidig med at der aktiveres en del støttemuskler. Det kunne være en form for squat, bænkpres, kropshævning, dødløft eller anden øvelse. På den måde kan du komme igennem alle muskler på 45 min. - 1,5 time pr. træningspas.
Få dig eventuelt en prøvetime med instruktør i et seriøst center, hvor du kan få demonstreret de forskellige øvelser.
Selvom viljen er stor nu, som jeg kan læse ud fra dit indlæg, så start i det små med kostomlægningen med alle de dårlige madvaner, som du selv ved er forkerte.
Protein i pulverform er slet ikke nødvendigt for dig i dit nuværende stadig - det som er vigtigt er sunde kostvaner med et større energiindtag gennem gode protein- og kulhydratskilder samt sunde fedtkilder. Sund mad behøver ikke være kedelig - læs dig lidt frem - der er mange opskrifter og kostprogrammer til at tage vægt på gennem øget muskelmasse. Generelt er flere måltider om dagen en god ting - og husk at få noget at spise lige efter træningen!
Hvile er også en forudsætning for at du kan udvikle den krop du har sat dig for. Både forstået på den måde, at der i starten med et full body program helst skal være en fridag mellem hver træningspas og også på den måde, at nattesøvn er vigtigt for restitutionen.