Jeg finder at jeg bruger min iPad til ret specifikke formål - primært pdf-dokumenter, nyheder og musikproduktion, så derfor er mine anbefalinger også lidt farvede heraf.
iAnnotate
Helt klart min mest brugte App. En pdf-læser, der synkroniserer min mappe med alle mine akademiske pdfs. En kæmpe fordel for en studerende eller forsker, som vil holde styr på publikationer. Andre læsere kan også synkronisere, men jeg har kun haft mulighed for at skabe en fornuftig mappe-struktur med iAnnotate, hvilket er en vis fordel når man har et par tusinde pdf-filer.
TED
TED er bare fremragende underholdning, som man tilmed bliver klogere af. Flot produceret og en rigtig god og velfungerende App.
Reeder
Min nyhedslæser. Ikke den mest flashy - hertil er Flipboard ganske fin - men til gengæld den mest afdæmpede og hurtigste. Jeg kan løbende følge med i nyhedsudviklingen uden at skulle kæmpe mod "smarte" interfaces og "flotte" opsætninger.
Epicurious
iPadden er ret genial når der skal laves mad og Epicurious er en af de bedste opskriftssamlinger.
Empire
Det bedste native iPad-magasin jeg har set. Det fungerer rigtig godt og så er Empire jo bare et glimrende magasin. Alternativt er Project meget flashy og imponerende, men det er lidt for meget Euroman for min smag.
GarageBand
GarageBand gør det muligt for mig at indspille hurtige idéer og sætte dem sammen til komplette demo-versioner. Efterfølgende kan optagelserne spyttes ud til min computer, så jeg kan arbejde videre i et mere komplet produktionsmiljø.
Pages
Fint alternativ til Word - også på iPad.
Keynote
Fint alternativ til PowerPoint - også på iPad
Penultimate
Til hurtige noter. Jeg bruger ofte Appen til kortere møder, men man skal nok ikke have så fede fingre som mig, ellers kan det hurtigt blive lidt svært at tyde skriften.
AppShopper
AppShopper giver en god oversigt over nye Apps og Apps på tilbud. God til at finde nye programmer - ofte gøres Apps gratis i en enkelt dag og med AppShopper overser man ikke de gode tilbud.
Remote
Styring af iTunes i et mediecenter. Fungerer upåklageligt.
Korg iMS-20
En rigtig fed synth, der faktisk kan erstatte mange eksterne gadgets i musikstudiet.
Guitar Pro
Downloads og afspilning af tabs. Nemt at lære nye sange og rimelig fin lyd.
SoundPrism
Endnu et musikprogram - denne gang lidt mere en oplevelse end et egentligt instrument. Det er dog muligt at kreere nogle ret fede lyde.
DropBox
Cloud-lagring af data. Uundværligt.
IMDb
Pæn og velstruktureret App-version af den klassiske database.
MortenFF skrev:
Er det dig, de kalder "manden med 1 indlæg i sin log siden juli sidste år"?