Efter at have hygget med crossfit og karate er begge blevet droppet til fordel for lidt jern-meditation. Har været i gang en 2-3 uger for at prøve vægtene af og lige mærke kroppen igen og er nu rede til at rykke for alvor.
DATA
175 cm, 80 kg, 25 år, herre.
MÅL
Initielt skal jeg have skåret en 5-6 kilogram. Derefter er styrke mit primære mål.
HINDRINGER
Venstre skulder har været ustabil i mange år. Det er blevet bedre, men jeg er stadig ikke i stand til at køre tung BB bænkpres uden smerte.
Øvre ryg har gjort ondt den seneste 1,5 måned efter et fald, men det er blevet bedre og bedre siden. Så længe opvarmningen er okay, kan jeg fint køre træningerne igennem.
Højre knæ har døjet en anelse, så holder pause pt. fra squatten. Der er ikke rigtig smerte relateret til det, så tror det går over om en uges tid.
KOST
Jeg tæller kalorier som det primære og kører i underskud for at tabe mig. Havde ikke rigtig tænkt i at skære visse madvarer fra, men da jeg opdagede, hvor hurtigt jeg ramte mit kalorieloft på smør og hindbærsnitter, er jeg begyndt at indtage rigtig mange grøntsager og fedtfattig kød for at blive mæt.
PROGRAM
Jeg improviserer lidt løbende, men kernen i programmet er et rimeligt klassisk fullbody-program tre gange om ugen:
Front Squat 5x5 @ Nogle gange back squat med lav vægt, da min teknik af en eller anden grund er mangelfuld her.
DL @ Tung/let/romanian.
Vandret træk 5x5 @ Pendlay, Yates og T-Bar rows.
Vandret pres @ DB 5x5 to gange om ugen og BB 3-4x10 en gang om ugen.
Lodret træk @ Chinup / Pullup / Pulldown. Kropsøvelser 5 sæt til failure, pulldown 5x5.
Lodret pres @ MP 5x5, DB og BB.
Bonus @ Dips, farmerwalks, complexes, eller hvad jeg ellers finder på.
Dagene imellem disse består af foamrolling, udstrækning, rotatormanchetøvelser og cardio.
Derudover træner jeg også snatches og clean & jerks, nogle gange på fullbody-dagene, andre gange imellem. Det gør jeg primært fordi det er vildt sjovt.

Programmet er ikke skrevet i sten og vil variere fra uge til uge alt efter hvordan kroppen har det, og hvad jeg har lyst til, men ovenstående er så'n the gist of it.





