Der er selvfølgelig ikke noget, der hedder et træningsprogram til kvinder, men min erfaring siger mig, at mænd går liiiidt mere op i at få trænet deres bryst, end øvelser til både minimus, medius og maximus. Jeg går i hvert fald mere op i min ben-træning (selvom jeg selvfølgelig pligtopfyldende træner alle muskelgrupper).
Jeg vil gerne styrketræne 3-5 gange om ugen - afhængigt af hvordan det passer med mit træningsprogram. Jeg er aldrig faldet for full-body, så jeg er derfor ude i noget split-opdeling.
Mit spørgsmål er så: kan jeg i stedet for den typiske ryg/biceps, skulder/triceps og ben-dags opdeling, opdele noget af min ben-træning, uden at få brugt de samme muskler før de er færdige med at restituere. Fordelen skulle så være, at jeg havde længere tid til rigtigt at få trænet musklerne, problemet er bare, at jeg fx. squatter, som træner flere muskler i benene.
Har i nogle gode råd? Evt. et træningsprogram der tilhører en kvinde?
Og er det i det hele taget bare en dum ide, jeg har rodet mig ud i?







