Så jeg vil da bare starte. Førhen har jeg bare trænet så tit som muligt og så godt jeg nu kunne. Jeg havde ikke et bestemt antal dage, hvor jeg skulle køre det ene eller det andet! Dvs. det var lidt mere "rodet" end det program jeg nu vil vise jer.
Jeg kører efter et system jeg selv har lavet hvor jeg træner Dag 1,2,3 & 1,2,3 ~ Hviledag (6 dages træning efterfulgt af 1 hviledag)
Så det vil altså sige at jeg træner alle muskelgrupperne igennem 2 gange på en uge. Samtidig kører jeg mave hver dag, og ved siden af træner jeg også noget motionstræning. Min kost er desværre ikke noget at råbe hurra for da jeg stort set spiser hvad der ligger på tallerken. Jeg er igang med at cutte lidt ned (fx på de mere usunde sager
Jeg har snakket med en diætist nede i centeret og han træner omvendt pyramide træning. Dvs. Dag 1,2 (pause) Dag 1,2 (pause) og evt. træning i weekenden. Han træner så fx Bryst, Skulder og Biceps på Dag 1 og Ryg, Ben og Triceps på Dag 2. Dermed får han kørt alle musklerne igennem 2 gange ligesom mig. Han mener det er den bedste form for træning og det kan der selvfølgelig være noget om.
Jeg er klar over at man SKAL have hvile, pause og søvn, men jeg synes at 6 dage om ugen er til at overkomme. Så kan man have uger hvor man ikke når 6 gange om ugen, men det er meget rart at have noget at gå efter. Hvad mener i om det ene eller det andet program? (Jeg er klar over at 6 x om ugen strider imod mange teorier, så det er ikke nødvendigt at forklare mig hvor dårligt i synes mit program er.)
Samtidig vil jeg spørge jer hvad i synes er bedst. At træne fx Ryg og Biceps eller Ryg og Triceps samme dag? Jeg ved at der er mange teorier om det ene og det andet. Nogle siger at man fx sagtens kan træne Ryg & Triceps så længe man ikke kører Bryst næste dag? Men det kommer man jo let til. Især hvis man kører det program jeg gør (1,2,3 & 1,2,3). Med mindre man træner Ryg og Biceps, Bryst og Triceps & Ben og Skulder som 1,2,3?
Der træner man altså kun den samme muskelgruppe hver tredje dag, men sammen med en tilsvarende. (Er det fx nødvendigt at holde pause efter 2-3 dages træning hvor du har kørt alle muskler igennem 1 gang?)
Ja, Træning er en større videnskab, men jeg træner faktisk ganske udemærket for tiden. Jeg er så småt begyndt på det nye system, men leder stadig efter inspiration til en træning der først og fremmest passer til mig, og samtidig giver det mest optimale resultat. Det skal måske lige tilføjes at jeg træner ca. 3-4 Biceps & Triceps øvelser og 4-6 Bryst, Ryg & Ben øvelser.
Jeg vil meget gerne høre nogle positive råd fra jer alle. Hvis der er noget i ikke forstår, så sig det. Jeg skal prøve at formulere mig mere nøjagtigt.






