Nu har jeg endelig tænkt mig at tænke lidt nærmere over min samlede daglige kost, i stedet for at spise som jeg lyster udelukkende.
Jeg kan lige så godt med det samme sige: Vær beredt på det værste, og giv mig gerne hug for det, hold ikke noget tilbage.
Jeg spiser typisk følgende:
Morgen:
•2-3 skiver hvidt brød eller boller (!)
•Pålæg: Smøre-/skiveost eller marmelade (!), honning (!)
•Letmælk eller juice
•Nogle dage en portion havregryn med mælk og lidt sukker
•En multivitamin-pille
Derefter spiser jeg typisk først ved middagstid igen:
•2-3 skiver groft rugbrød
•Smør ovenpå, samt div. kødpålæg (salami, leverpostej, skinke, kylling/kalkun)
•Letmælk
Mellem frokost og aftensmad:
• Gerne noget frugt, nogle gange 1 stk, andre gange 2. (Æble eller banan)
• Alt efter graden af sult ryger der måske noget hvidt brød ned, eller rugbrød igen.
• Derudover har jeg en kærlighed for søde sager - kigger gerne i de øverste skabe efter et par småkager eller lidt chokolade
Så er der aftensmaden:
Jeg spiser hvad der bliver serveret af mine forældre - jeg vil betegne det som godt og varieret.
I løbet af en uge får jeg både kartofler, ris og pasta, samt både oksekød, svinekød, lam, nogle gange fjerkræ. Fisk kunne jeg måske få lidt oftere.
• Dertil ofte en god portion salat (Iceberg, gulerødder, agurk, tomat)
• Alt efter menuen, også kogte grønsager (dog ikke gulerødder og bønner, som jeg ikke kan fordrage) - samt den sovs der evt. hører til menuen
Mellem aftensmad og sengetid:
Ligner til forveksling det jeg spiser mellem frokost og aftensmad
Jeg spiser ingen former for tilskud, udover vitaminpillen om morgenen, samt en proteinshake (35-40 g protein) under et træningspas hvis det er en dag jeg træner.
Jeg drikker ingen shakes de dage jeg ikke træner.
Jeg er på bar bund mht. et personligt mål for kalorie-indtag og protein-indtag.
Men det første der skal arbejdes med er nok også den normale kost, og derefter tilskudene.
Kan I give mig lidt hug, lidt respons, så jeg kan komme i gang med at spise lidt sundere og mere træningsvenligt.
Jeg har en idé om at jeg skal op på de 80 kilo (vejer omkring 72 nu, og er cirka 182 cm høj).
Så hvis jeg vil tage 8 kg muskelmasse på, må jeg naturligvis spise efter dette.
Håber det er overkommeligt, på forhånd tak!