Hej ved godt det her er ikke den rigtigt forum at skrive det her i , men ville lige stadig høre om der er nogle som lider af angst / panikangst eller bare et anden form for angst ? . Har det nemlig selv og ved godt hvor fuckt det virkelig kan være .

altså rigtig angst? for synes SATME der er mange der bruger angst som en undskyldning for at være lidt generte.

når jeg siger rigtig angst mener jeg om du har fået det konstateret af en læge og har piller imod det

Nej angst virkelig angst , Ja har været ved ´lægen er der konstant ! hader det har svært vejrtrækning problemer osv , Selvom lægen siger der er ingenting så er der stadig problemer mega træls

starpen har lavet et glimrende emne om hans problemer med angst som du måske ville finde spændende

viewtopic.php?f=8&t=35846

UFC128 skrev:Nej angst virkelig angst , Ja har været ved ´lægen er der konstant ! hader det har svært vejrtrækning problemer osv , Selvom lægen siger der er ingenting så er der stadig problemer mega træls

Kognetiv Terapi er løsningen. Det kan du gå til hos psykolog eller andre i det psykiatriske system.

Jeg har det selv. Har panik angst/socialt angst. Jeg ryster i kroppen, hjertebanken osv osv. Jeg får selv ordineret Sertralin fra llægen af og går til psykolog.

UFC128 skrev:Nej angst virkelig angst , Ja har været ved ´lægen er der konstant ! hader det har svært vejrtrækning problemer osv , Selvom lægen siger der er ingenting så er der stadig problemer mega træls

Du må blive ved med at forklare ham om de symptomer du har. Hvis han stadig ikke vil gøre noget, må du finde en anden læge. Problemet er at der bliver sparet rigtig meget for tiden, så det skal ikke undre mig om, at man først gør noget nu, når sygdommen er blevet meget alvorlig

svabbi skrev:

UFC128 skrev:Nej angst virkelig angst , Ja har været ved ´lægen er der konstant ! hader det har svært vejrtrækning problemer osv , Selvom lægen siger der er ingenting så er der stadig problemer mega træls

Kognetiv Terapi er løsningen. Det kan du gå til hos psykolog eller andre i det psykiatriske system.

Det er bare ikke så let igen. Psykiatrien herhjemme er til at lukke op i skide i, med mindre man er så syg man er til fare for sig selv eller andre. Så kan man blive indlagt. Hvis man befinder sig længere nede på rangstigen, mht. alvorlighed, så er det ikke altid let at finde den rette hjælp.

Jeg har de sidste 8 år haft tilbagevendende perioder med ret alvorlig sygdoms- og dødsangst. Men det var først da jeg fandt en god og kompetent psykolog, at jeg har rykket mig i forhold til min sygdom. Jeg kan stadigvæk godt få det dårligt i perioder, men jeg har lært at håndtere det. Men det kan være en lang og en sej kamp, at finde den rette behandler, specielt hvis man overlader alt til lægens hænder.

Da jeg første gang sad nede ved lægen, og mente at jeg var alvorligt syg (mit primære problem er at jeg tror der er noget galt med mit hjerte, at jeg har kræft etc.), blev jeg sendt hjem med anti-depressiv medicin, samt ordene "hvis du ikke tager dig gevaldigt sammen, så kan det ende grueligt galt". Jo jo, men når det er noget man ikke selv har kontrol over, så tager man sig ikke bare sammen. Og det kommer fra en læge som burde vide, at psykisk sygdom er uden for viljens kontrol. Jeg ved selvfølgelig godt hvad han grundlæggende mente med det. Medicin gør det ikke alene, man skal også selv prøve at arbejde sig ud af det.

Siden hen har jeg været ved talrige psykologer og psykiatere. Jeg gik længe ved en psykiater, som havde mest travlt med at udskrive medicin, og fortælle diverse historier. Engang brugte han det meste af min session på at fortælle hvor træt han var af naboens flagstang. Han var også så kløgtig at fortælle mig at tanker omkring sygdom og død, i sidste ende er en selvopfyldende profeti, da den slags slider på kroppen. Det virker da ekstremt klogt at sige til en som er bange for sygdom og død

Man kan spørge sig selv hvorfor jeg ikke brokkede mig over den mangelfulde kognitive behandling, men når man er et velopdragent menneske med meget lidt overskud pga. psykisk sygdom, og når medicinen samtidig virkede okay, så orker man ikke rigtigt at sige noget. Jeg stoppede dog ved ham efter godt et års tid.

Senere blev jeg henvist til distriktspsykiatrien og efter et par samtaler her fik jeg følgende at vide. "Ja, det er selvfølgelig ikke rart at have problemer med angst, men du er desværre ikke syg nok til indlæggelse, og vi har derfor ikke nogen behandlingstilbud til dig. Jeg vil anbefale dig at finde en god psykolog eller terapeut, som kan følge dig over en længere periode". Ja, selvfølgelig. For så er man ude at det offentlige sundhedssystem, og så skal man selv til at punge ud. Fint nok. Jeg var heldigvis så heldig at finde en rigtig god psykolog, som i løbet af et år fik rykket min situation så meget, at jeg har rimelig god kontrol over min sygdom i dag. Jeg får stadigvæk medicin, og skal måske have det resten af livet. Men sålænge jeg har det som jeg har det nu, så er det til at leve med, og jeg har nogle værktøjer jeg kan anvende til at arbejde videre med det.

Men det er lidt sørgeligt, at man skal igennem så mange forskellige læger, psykiatere, psykologer osv. og at der skal gå så mange år, før man finder en som forstå ens situation.

Jeg har haft det meget engang, hvor jeg gik med det hele dagen faktisk. Det kommer nu stadig i visse situationer, men meget sjældent. Feks engang imellem når jeg bliver klippet og i situationer, hvor man mere eller mindre ikke kan få sig til at rejse sig, og bare gå.
Men når du får et angst/panik anfald. Skal du prøve så hvidt muligt bare og slappe af. Og trække vejert med maven stille og roligt. Og tænke på noget andet, som feks begynde og tælle hvor mange billeder der hænger på væggen. Eller tænke på en god sang og syng den ind i dit hoved. Ved godt det er svært, men det virker sku.!!
Mit er mere eller mindre gået væk med tiden. Vil sige det eneste tidspunkt det kan opstå er i vinterperioden, men som sagt kun i visse situationer. Udover det vil jeg sige det er gået væk ved at jeg har accepteret det. Og bare være ligeglad med om det kommer eller ej. Fordi jeg har prøvet det så mange gange nu, at jeg ved der ikke sker noget.

Har et par spørgsmål til dig:
Hvornår opstår dit angst (hvilke situationer).??
Hvad tænker du når du får angst.??
Ryger du hash eller tar du andet narko.?? Og hva med smøger er det noget du ryger.??

SinK skrev:altså rigtig angst? for synes SATME der er mange der bruger angst som en undskyldning for at være lidt generte.

når jeg siger rigtig angst mener jeg om du har fået det konstateret af en læge og har piller imod det

Må se mig uenig, jeg har social-angst i perioder, og går til psyk.. piller og en læge-erklæring er bestemt ikke nødvendigt for at vide om man har angst Jeg er stor modstander af piller, og vil langt hellere finde min egen måde at bearbejde tingene på.

Godt man er begyndt at styrketræne en masse, så man kan afhjælpe det en smule.


Men er enig i at nogle bruger det som en undskyldning.

Jeg har også haft dødsangst for år tilbage. Jeg troede konstant jeg havde tryk for brystet og at mit hjerte ville stoppe. Jeg var til lægen og få hjertediagram 2 gange, for at han kunne modbevise at mig. begge gange var der selvfølgelig ikke noget. Det ende dog med at en dag jeg sad og så bold hyperventilerede jeg på en måde og jeg fik mega hjerte banken. Så to jeg til vagtlægen som godt kunne se mit hjerte slo som jeg havde løbet et mareton. Kom så på hospitalet og næste dag lavede de en skanning af mit hjerte, sådan en hvor jeg selv kunne se mit hjerte og at det var helt perfekt. der gik så et par dage og jeg var klar igen.
Alt i alt to det ca et halv år af mit liv hvor jeg var angst hver dag næsten. Og det kom nok af at jeg havde oplevet min mors kæreste med en blodprop i hjertet. Han overlevede, selv om han nåede lige ud i ambulancen og fik hjertestop.

Nu har jeg dog lidt angst for jordens undergang alt det lort man kan læse på nettet mens man er skæv er en dårlig ide.

Angst er virkelig noget af det værste lort.

Jeg har selv fået god hjælp af Fobi-skolen og en psykolog.

Piller har jeg lidt blandede erfaringer med, idet jeg tog helt vildt på af dem, og blev seksuelt forstyrret. Jeg erkender dog, at der var en periode, hvor jeg ikke kunne undvære medicinen.

Social angst mener jeg ikke, at jeg har. Jeg har bare generelt dårlige social skills, fordi jeg ikke har fået udviklet dem. Men det er en anden snak.

SinK skrev:altså rigtig angst? for synes SATME der er mange der bruger angst som en undskyldning for at være lidt generte.

Hvorfor er man genert?

L1NSE skrev:

SinK skrev:altså rigtig angst? for synes SATME der er mange der bruger angst som en undskyldning for at være lidt generte.

Hvorfor er man genert?

Vel fordi man føler sig usikker på, om man er god nok til det, man skal/er usikker på sig selv generelt.

Som du sikkert ved, er det ikke det samme som at lide af fobisk angst.

Jeg lider også er angst og er lidt overrasket over så "mange" der også gør. Tidligere led jeg også af tvangshandlinger, dem er jeg dog stoppet med. Og prøver at arbejde videre med min angst, men ikke altid lige let.

Jeg kommer tit til lægen fordi jeg er bange for modermærkekræft mv. og kontrollere også tit mig selv.

Jeg er blevet anbefaldet at gå til psykolog, for at få lidt værktøjer til at håndtere det. Dette overvejer jeg nu. Til dels er det stadig dyrt økonomisk og jeg føler mig nok lidt stemplet, hvis jeg går til en, for det meste af tiden har jeg jo det godt.

Det kan dog være meget generende for ens liv, træning osv. at leve med frygt.

Feks. er jeg meget bange for at få for meget sol (Tidligere gik jeg i solariet) lave div. træningsøvelser feks. bænkpres fordi min ryg og hoved er fyldt med modermærker. Omvendt ved jeg jo godt der ikke sker noget ved de bliver "mast".

Men er der nogle der kan anbefalde en god psykolog eller andre ting eller hjemmesider mv. der kan gøre livet lettere at håndtere sin angst høre jeg gerne herom. Gerne via PB.

Hej ville bare sige tusind tak for alle som har skrevet , troede ikke at der var mange som havde det problem . Og nogle gang kan det godt føls flov at have det sådan her , men nej har virkeligt været til alle slags læger men kan kom til fra forskellig hals læger til Alm læger. Har fået taget EGK test 3 gang . Og har også været til vagtlægen en del så det er angst og ikke noget anden. Problemen er bare at det bliver bare så stræk , og piller vil jeg ikke spise , da jeg ikke tror det hjælper særlig meget på det. Men det er rart at vide at men ikke står alene med den er problem. ps mit er panikangst / generaliseret angst