Bulletproof Athlete skrev:awesome skrev:Personligt føler jeg ikke jeg er imbecil mht. forståelse af sygdom og den påvirkning det kan have på ens dagligdag.
Har faktisk selv været igennem et sygdomsopfølgningsforløb, som følge af en rygskade. Jeg mener også at folk har fortjent et værdigt liv ved siden af deres job, og jeg tror sågar der er en lov om det(?).
Men det ændrer ikke ved min holdning til, at folk er nødt til at give det en chance, og hvis man giver sig til at opføre sig aggressivt og truende overfor socialrådgiverne, skulle kassen bare lukkes til man fatter at opføre sig pænt.
Når det er sagt(kald det selvmodsigende) ved jeg godt at NOGLE socialrådgivere er røvhuller.
Pånær du lige har haft en træls oplevelse selv, så er det i min optik, et noget sporadisk indlæg. Hvad får dig til tasterne ?
Jeg er dog ikke uenig vil jeg pointere.
Det gik vist lidt stærkt, fik ikke citeret nedenstående indlæg inden jeg skrev. :-)
Franz Biberkopf skrev:awesome skrev:^this
Så sidste år en udsendelse med en tosse, der mente at det var bedre at kommunen bare lod ham være i fred og udbetalte hans KH. Manden havde flere episoder med aggressiv adfærd mod socialrådgivere osv.
Han bliver sendt i noget jobprøvning, men kort efter må han hjem fordi han ikke han holde ud at arbejde på den stol de har stillet til rådighed.
Herefter sætter han sig hjem og har ingen problemer med at sidde på en spisebordsstol i flere timer og udregne dart-resultater. De skulle bare smække kassen i, så skulle han nok komme i gang. Det er simpelthen at tage pis på dem der faktisk ER syge.
For mig at se, og med den baggrund vedkommende har som langtidschauffør, er der ikke grund til at tro der ikke er tale om rygproblemer.
De fleste der enten har eller har haft rygproblemer ved hvor imbecile omgivelserne er omkring sygdomsforståelse. De ser, nå han kan det, så må han også kunne det og det. Sommetider gør den syge altså ting på bekostning af at regningen kommer dagen efter, hvilket er en pris der sommetider er værd at betale, for det personen nu har at leve for (dartklub/regnskab?). Det kan også være afgørende at aflaste næsten pr. omgående (med få minutters varsel) for eksempelvis undgå at blive ødelagt efterfølgende timer eller dagene efter.
Jeg kender til flere der har prøvet stress-udløst depression. Den ene kvinde jeg talte med, forklarede hvordan den mere perifære omgangskreds havde svært ved at forstå hun sommetider kunne gå i biograf (lystbetonet) eller have overskud til at dukke op til en sammenkomst, hvilket så bare skete bare på bekostning af mange ting, børnene, aftensmaden, husets tilstand osv. Og burde hun ikke arbejde når hun kunne gå ud?