Hej bb.dk – Jeg hedder Jens Christian Schøsler Pedersen og er 25 år gammel. Jeg er ca. 175 cm høj og vejer omkring 83 kg. Jeg bor sammen med min kæreste Mette i Århus, hvor jeg arbejder i Fitnessgruppen og træner i AK Nordland. Jeg er oprindeligt fra Bjerringbro, hvor jeg også startede min træning.
Hvorfor begyndte du at træne og hvordan har din træning udviklet sig gennem årene?
Jeg begyndte at træne i 8. klasse, hvor vi gennem ungdomsskolen kunne styrketræne 1 eller 2 gange om ugen. Træningen var meget ustruktureret, for sjov og for at hygge med de andre. Som sidebemærkning skal det nævnes at jeg spillede elitehåndbold i Bjerringbro. Træningen blev først rigtig struktureret, da vi fik tilknyttet Volke, som på dette tidspunkt var styrketræner for landsholdet i håndbold. Vi fik noget instruktion i hvordan vi skulle køre de forskellige øvelser, som var i de udleverede programmer. Sådan foregik træningen et par år sideløbende med håndboldtræningen. Jeg kan i øvrigt huske, at jeg som ynglinge bænkede næsten ligeså meget som flere af ligaspillerne. Da jeg så blev senior, sadlede jeg lidt om og begyndte at spille lidt hygge håndbold, med større fokus på styrketræningen for at få nogle større muskler. Rigtig BB
Det var her jeg rigtig begyndte at blive seriøs med træningen og efter flere overtalelsesforsøg fik jeg licens for SK Atlas. Jeg blev desværre løbet ned i en 3. divisionskamp og skadede min ryg, og derfor kom jeg ikke til det planlagte DM i bænkpres i 2009. Herefter kunne jeg kun køre let bænk, da kroppen ikke tålte squat og dødløft. Jeg var først rygskaden kvit i foråret 2010 og stillede derfor op til Nordland Cup 2010 og lavede 110 – 152,5 – 150. Herefter begyndte der at komme en rigtig struktur på min træning med bænkpres som hovedøvelse. Tung squat og dødløft kan ryg og knæ desværre ikke holder til. Efter Nordland Cup 2011 tog landstræneren(Bertel) kontakt til mig, og jeg var i juli til samling i Horsens med de andre bænkpres-specialister. Siden DM har jeg kørt Sheiko bænkprogrammer indtil jeg i uge 35 skal begynde på et program som Bertel har lavet til mig.
Hvad er dine bedste løft?
Bænk udstyr til stævne – 210,50kg. - JM bænk 2011
Bænk udstyr til træning – 230kg.
Squat raw - 150kg – Til træning – 135 til Nordland Cup
Bænk raw – 175kg. – Nordland Cup 2011
Dødløft raw – 200kg – Nordland Cup 2011
Alle konkurrence løftene er i 83 kg. Klassen.
210,5kg bænkpres
Hvad er dine bedste placeringer?
3 kamp:
- Nr. 4 til Nordland Cup 2011 - 510 samlet
Bænk:
– Nr. 1 til JM bænk 2011
- Nr. 2 til DM bænk 2010
Hvad er dine svageste punkter?
Jeg har ikke så meget erfaring i bænkpres-trøjen og dette gør at mit pres ikke er jævnt hele vejen i gennem bevægelsen. Desuden har jeg pt. meget fokus på bedre nedtagninger og få et bedre opspænd.
Hvad er dine kortsigtede og langsigtede mål?
Næste stævne bliver DM bænk 2011, hvor jeg håber at gøre det så godt at jeg kan deltage i EM bænk i 2012. Kilomæssigt er målet at øge vægten fra stævne til stævne, men jeg vil gerne lave 225 i år. Dette kræver dog formentligt, at jeg får min nye bænktrøje til at fungere lidt bedre. Der er vist ikke meget mere at hente i den relativt løse dragt jeg løftede i til JM. På den lange bane vil jeg gerne blive så dygtig, at jeg kan blande mig i toppen internationalt, hvilket kræver at jeg kommer op i nærheden af 250 kg.
Hvor tit træner du, og hvordan kunne en normal træningsuge se ud for dig?
Indtil videre har jeg trænet 4 dage om ugen; mandag – onsdag – fredag - lørdag med bænk hver dag. Fra uge 35 kommer jeg til at træne 5 dage om ugen mandag-torsdag + lørdag også med bænk hver dag, hvor jeg har 3 tunge pas og 2 mindre tunge pas.
Har du været ramt at nogle skader i løbet af din træningskarriere?
Jeg har døjet med ryggen og min bicepssene i venstre arm, men jeg går til behandling hver 4 uge, for at holde det nede.
Hvad har træning betydet for dig igennem dit liv?
Det har betydet rigtig meget - især at jeg har holdt mig sund og i form.
Hvordan ser en typisk kost ud på en træningsdag samt off-dag?
Morgenmåltid – Havregryn+shake+vitaminer
Mellemmåltid – Æg og rejer eller en proteinbar
Middagsmad – Masser af kød og grøntsager – En avocado og ofte noget hytteost
Mellemmåltid – Shake + Frugt
På træningsdage får jeg en shake efter træning
Aftensmad – Kød, grøntsager og ris eller kartofler
Natmad – Skyr med blåbær og proteinpulver
Tager du nogle kosttilskud - og i så fald, hvilke?
Multivitamin
Fiskeolie
Kreatin
Proteinpulver
Kulhydrat
Hvordan er dit forhold til usunde sager?
Ganske fint, jeg har ikke noget imod at spise usunde sager og jeg gør det nok også lidt for meget. Op til konkurrencer, holder jeg dog en del igen med alkohol og usund føde.
3x165kg bænkpress
Har du nogle interesser udover træning, og i så fald hvilke?
Jeg ser meget håndbold og fodbold, både live og i tv. Desuden bruger jeg meget tid sammen med min kæreste, venner og familie.
Hvem er din favorit atlet inden for din sport?
Jeg har ikke nogen favorit inden for min sport, da jeg ikke rigtig kender andre end danskerne.







I know
- Det er Bertel der har det 