Max Effort Method

Andre som har erfaring med WSB?

Thomas Jagd skrev:
Det eneste der virkelig er øv for mig, det er når jeg ikke kan "slå" mit løft fra den forrige uge

...
Og når man har den tilgang, så er der heller ikke tale om behagelige T-max, men noget der ligner en konkurrence max med oppsykning. Jeg tror helt klart, at man vil få bedre resultater med WSB, hvis man ikke er så forhippet på at slå PR's, men bare at køre op til en T-max 1RM for dagen. Man skulle ikke tro det kunne gøre en forskel, men i det lange løb betyder det rigtigt, rigtigt meget.

Hvad mener du med T-max? Jeg er ikke helt med :wink:

Og hvad valgte du at køre i stedet for WSB efter dine 2 år på programmet, hvis du overhovedet havde noget fastlagt program? Jeg læste et interview med dig herinde hvor det virkede som om du roste programmet, men det er måske efterfølgende vendt rundt?

JannikD skrev:
Thomas Jagd skrev:
Det eneste der virkelig er øv for mig, det er når jeg ikke kan "slå" mit løft fra den forrige uge

...
Og når man har den tilgang, så er der heller ikke tale om behagelige T-max, men noget der ligner en konkurrence max med oppsykning. Jeg tror helt klart, at man vil få bedre resultater med WSB, hvis man ikke er så forhippet på at slå PR's, men bare at køre op til en T-max 1RM for dagen. Man skulle ikke tro det kunne gøre en forskel, men i det lange løb betyder det rigtigt, rigtigt meget.

Hvad mener du med T-max? Jeg er ikke helt med

Og hvad valgte du at køre i stedet for WSB efter dine 2 år på programmet, hvis du overhovedet havde noget fastlagt program? Jeg læste et interview med dig herinde hvor det virkede som om du roste programmet, men det er måske efterfølgende vendt rundt?

T-max er et træningsmax. Ved T-max psyker man sig ikke op på samme måde, som ved konkurrence max.

JannikD skrev:
Thomas Jagd skrev:
Det eneste der virkelig er øv for mig, det er når jeg ikke kan "slå" mit løft fra den forrige uge

...
Og når man har den tilgang, så er der heller ikke tale om behagelige T-max, men noget der ligner en konkurrence max med oppsykning. Jeg tror helt klart, at man vil få bedre resultater med WSB, hvis man ikke er så forhippet på at slå PR's, men bare at køre op til en T-max 1RM for dagen. Man skulle ikke tro det kunne gøre en forskel, men i det lange løb betyder det rigtigt, rigtigt meget.

Hvad mener du med T-max? Jeg er ikke helt med

Og hvad valgte du at køre i stedet for WSB efter dine 2 år på programmet, hvis du overhovedet havde noget fastlagt program? Jeg læste et interview med dig herinde hvor det virkede som om du roste programmet, men det er måske efterfølgende vendt rundt?

WSB er stadigvæk et super godt program, hvis man forstår at tilpasse det til sig selv. Problemet er at det kræver en voldsom god indsigt i hvad man har brug for. Det er ikke bare et "program", som man kan følge ligesom man kan det ved Sheiko's cyklusser. Det er et system, som skal tilpasses den enkelte.

Thomas Jagd skrev:
JannikD skrev:
Thomas Jagd skrev:
Det eneste der virkelig er øv for mig, det er når jeg ikke kan "slå" mit løft fra den forrige uge

...
Og når man har den tilgang, så er der heller ikke tale om behagelige T-max, men noget der ligner en konkurrence max med oppsykning. Jeg tror helt klart, at man vil få bedre resultater med WSB, hvis man ikke er så forhippet på at slå PR's, men bare at køre op til en T-max 1RM for dagen. Man skulle ikke tro det kunne gøre en forskel, men i det lange løb betyder det rigtigt, rigtigt meget.

Hvad mener du med T-max? Jeg er ikke helt med

Og hvad valgte du at køre i stedet for WSB efter dine 2 år på programmet, hvis du overhovedet havde noget fastlagt program? Jeg læste et interview med dig herinde hvor det virkede som om du roste programmet, men det er måske efterfølgende vendt rundt?

WSB er stadigvæk et super godt program, hvis man forstår at tilpasse det til sig selv. Problemet er at det kræver en voldsom god indsigt i hvad man har brug for. Det er ikke bare et "program", som man kan følge ligesom man kan det ved Sheiko's cyklusser. Det er et system, som skal tilpasses den enkelte.

Nu skriver du at det er et rigtig godt program, hvis man forstår at tilpasse det til sig selv. Men vil du ikke mene at stort set alle brugere på dette forum er teknisk for dårlige i deres løft, til at kunne bruge direkte weak point træning på den måde? nu træner jeg selv med en række erfarende løftere, og vil da vurdere at det er de færreste der, som har teknisk niveau, til at kunne gå op og bruge weak point træning i form af max effort træning. Da det langt de fleste af os går ned på, er det tekniske niveau.
Så vil min umiddelbare vurdering være at en almen bruger herinde, må antages at være teknisk dårligere stillet end os, og derfor vil have sværere ved at opretholde det tekniske niveau i max effort øvelserne.

Et eksempel for mit vedkommende kan være min bænkpres. Jeg failer løftet 15-20cm over brystet. Så vil den almene bruger herinde jo sige, at jeg mangler topstyrke. Men når jeg så selv kigger på video af løftet, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det sted jeg misser løftet, er i den excentriske del, ca 2-3cm over brystet, da jeg ikke holder vinkler jeg skal, og derfor kommer til at presse i en position, hvor jeg ikke kan arbejde fra. Det vil langt de fleste herinde jo ikke være opmærksomme på.

Eller vil du vurdere at de tekniske fejl kommer i forbindelse med ens svagheder i løftet, og at man så i forbindelse med forbedringer af weak points, kan øge den tekniske kvalitet på tungere vægte? men hvor mange herinde vil evt. være i stand til at se de reelle fejl de laver?

Folk der træner WSB har generelt også meget dårligere teknik end hvad mennesker der træner mere volumenbaserede og specifikke træningsprogrammer (som Sheiko, det Norske landsholds programmer og lignende).
Når man ser WSB videoerne og seminarer taler de hele tiden om teknik, men det meste af det de laver i praksis ser horribelt ud.

poul hansen skrev:Folk der træner WSB har generelt også meget dårligere teknik end hvad mennesker der træner mere volumenbaserede og specifikke træningsprogrammer (som Sheiko, det Norske landsholds programmer og lignende).
Når man ser WSB videoerne og seminarer taler de hele tiden om teknik, men det meste af det de laver i praksis ser horribelt ud.

Altså du mener det Simmons´ atleter udfører, ser skrækkeligt ud? jeg vil da lige præcis mene, at hans tekniske niveau som coach, gør at hans egne atleter har så fremragende resultater, fremfor så mange andre der forsøger at kopiere hans principper.

EDIT: men ja, hvis vi kigger på styrkeløft i ipf, så er de amerikanske atleter der praktisere det her system, ofte ikke ret gode tekniske. Hvorimod som du selv nævner, er både de norske løftere og de russiske(bla. sheiko) meget bedre tekniske.

poul hansen skrev:Folk der træner WSB har generelt også meget dårligere teknik end hvad mennesker der træner mere volumenbaserede og specifikke træningsprogrammer (som Sheiko, det Norske landsholds programmer og lignende).
Når man ser WSB videoerne og seminarer taler de hele tiden om teknik, men det meste af det de laver i praksis ser horribelt ud.

Det er nemlig en MEGET vigtig pointe. Det primære må immervæk være at få teknikken på plads i de øvelser som tæller, nemlig de 3 store. Og der er programmer ala Sheiko, hvor man fokuserer på de 3 store og ikke ret meget andet, mange gange bedre. Jo flere gange man kan lave et givent løft, i løbet af en uge, en måned, et år osv., jo bedre mulighed har man for at indarbejde en god teknik. Og så er træning med +90 % intensitet næppe det bedste, når vi snakker om at indarbejde en god teknik. Tværtimod. Det giver efter min mening dårlige vaner. Øst-europæiske styrkeløftere kommer sjældent over 90 % af 1RM, og sjældent i nærheden af noget der ligner failure, og det spiller nok en ret væsentlig rolle i forhold til at banke en god teknik på plads.

Bundgaard> tror ovenstående svarer meget godt på dit spørgsmål også ikke ? Ellers må du bede mig uddybe.

Måske har det ændret sig, men bounce på boksen, rokke på boksen, sumo døløft med rundet ryg og uden ordentlig lockout, derudover de mærkelige bænkpres de får godkendt ser ikke for godt ud.
Jeg ved godt de bruger noget andet udstyr, men når det også ser skidt ud raw/med briefs under træningen er jeg ikke imponeret.
Ser man derimod russerne eller ukrainerne og deres teknik til IPF stævner er der en helt anden kvalitet over løftene og de er frem for alt meget ens.

Jeg er forøvrigt helt enig med Jagden i hans redegørelse.

Et eller andet sted er det også til grin at sammenligne Simmons løftere med løftere som stiller op i IPF. Selvom jeg tidligere har været meget stor WSB fan, og stadigvæk mener det er et ganske habilt træningssystem, så synes jeg grundlæggende hans løftere er en omgang cirkusklovne. Deres squat er eksempelvis det mest latterlige jeg længe har set. Ekstrem bred stand, fler-lags dragter og en dybde der ikke nærmer sig IPF standard. Det har efter min mening ikke meget med squat at gøre. Når man så oven i hatten tager det med i betragtningen, at de alle sammen er top-krudtede, så synes jeg ikke længere deres løft er voldsomt imponerende. Hvis de skulle konkurrere under nøjagtigt de samme vilkår som løfteren i IPF, så ville INGEN af Louie's løftere placere i top 3 i nogen af vægtklasserne.

Jeg er helt enig med jer begge, det var også mest bare lige for at høre andres vurdering

Men ja, når man ser specielt russerne til IPF stævnerne, er det jo teknisk fantastisk

Jeg har sammenlignet løft fra de bedste rene IPF løftere med tilsvarende af Elitefts løfterne og jeg er ikke imponeret. Når man korrigerer for 48timers indvejning og hysterisk gear + quartersquats så tror jeg ikke engang Elitefts løfterne er stærkere end IPF løfterne, på trods af krudt.
Styrkeløft i USA er desværre blevet noget cirkus værk der ikke har meget med de originale kriterier for at måle styrke at gøre.

poul hansen skrev:Jeg har sammenlignet løft fra de bedste rene IPF løftere med tilsvarende af Elitefts løfterne og jeg er ikke imponeret. Når man korrigerer for 48timers indvejning og hysterisk gear + quartersquats så tror jeg ikke engang Elitefts løfterne er stærkere end IPF løfterne, på trods af krudt.
Styrkeløft i USA er desværre blevet noget cirkus værk der ikke har meget med de originale kriterier for at måle styrke at gøre.

Lad os komme tilbage til de gode gamle Kazmaier og Hatfield dage. Det var dengang powerlifting var på sit højeste i USA.

Hatfield squatter 457,5 kg, like you are supposed to ;)

Thomas Jagd skrev:Det er nemlig en MEGET vigtig pointe. Det primære må immervæk være at få teknikken på plads i de øvelser som tæller, nemlig de 3 store. Og der er programmer ala Sheiko, hvor man fokuserer på de 3 store og ikke ret meget andet, mange gange bedre. Jo flere gange man kan lave et givent løft, i løbet af en uge, en måned, et år osv., jo bedre mulighed har man for at indarbejde en god teknik. Og så er træning med +90 % intensitet næppe det bedste, når vi snakker om at indarbejde en god teknik. Tværtimod. Det giver efter min mening dårlige vaner. Øst-europæiske styrkeløftere kommer sjældent over 90 % af 1RM, og sjældent i nærheden af noget der ligner failure, og det spiller nok en ret væsentlig rolle i forhold til at banke en god teknik på plads.

Hvis man er konkurrerende styrkeløfter (eller i hvert fald aspirerende), ville det så ikke være en god idé at træne teknik med så tunge singles som muligt (85 % - 90 % af 1RM), da man jo til konkurrencer kun løfter singles?

De fleste styrkeløftere må formodes at kunne lave et teknisk godt løft på fx 60 % - 70 %, men ens svagheder bliver efter min erfaring først tydelige, når man kommer over 80 % af ens 1RM, og det er vel de færreste, der vinder konkurrencer ved at løfte under 80 % af deres 1RM. Det giver således efter min opfattelse ikke mening at træne teknik med for lette vægte.

Hvis man således vil fokusere på at forbedre ens teknik i konkurrencemæssig henseende, bør løftene da udføres så tæt på konkurrencevilkår som muligt og derfor tungt nok til at presse den tekniske udførelse, men på den anden side let nok til, at man ikke bliver brændt af for hurtigt?

Sneeky Bastard skrev:
Thomas Jagd skrev:Det er nemlig en MEGET vigtig pointe. Det primære må immervæk være at få teknikken på plads i de øvelser som tæller, nemlig de 3 store. Og der er programmer ala Sheiko, hvor man fokuserer på de 3 store og ikke ret meget andet, mange gange bedre. Jo flere gange man kan lave et givent løft, i løbet af en uge, en måned, et år osv., jo bedre mulighed har man for at indarbejde en god teknik. Og så er træning med +90 % intensitet næppe det bedste, når vi snakker om at indarbejde en god teknik. Tværtimod. Det giver efter min mening dårlige vaner. Øst-europæiske styrkeløftere kommer sjældent over 90 % af 1RM, og sjældent i nærheden af noget der ligner failure, og det spiller nok en ret væsentlig rolle i forhold til at banke en god teknik på plads.

Hvis man er konkurrerende styrkeløfter (eller i hvert fald aspirerende), ville det så ikke være en god idé at træne teknik med så tunge singles som muligt (85 % - 90 % af 1RM), da man jo til konkurrencer kun løfter singles?

De fleste styrkeløftere må formodes at kunne lave et teknisk godt løft på fx 60 % - 70 %, men ens svagheder bliver efter min erfaring først tydelige, når man kommer over 80 % af ens 1RM, og det er vel de færreste, der vinder konkurrencer ved at løfte under 80 % af deres 1RM. Det giver således efter min opfattelse ikke mening at træne teknik med for lette vægte.

Hvis man således vil fokusere på at forbedre ens teknik i konkurrencemæssig henseende, bør løftene da udføres så tæt på konkurrencevilkår som muligt og derfor tungt nok til at presse den tekniske udførelse, men på den anden side let nok til, at man ikke bliver brændt af for hurtigt?

SHeiko menerat det gøres bedst med 80-85% af sit max hvis jeg husker rigtigt. Det er immervæk begrænset hvor mange løft over 90% man kan holde til på ugentlig basis.

Thomas Jagd skrev:
poul hansen skrev:Jeg har sammenlignet løft fra de bedste rene IPF løftere med tilsvarende af Elitefts løfterne og jeg er ikke imponeret. Når man korrigerer for 48timers indvejning og hysterisk gear + quartersquats så tror jeg ikke engang Elitefts løfterne er stærkere end IPF løfterne, på trods af krudt.
Styrkeløft i USA er desværre blevet noget cirkus værk der ikke har meget med de originale kriterier for at måle styrke at gøre.

Lad os komme tilbage til de gode gamle Kazmaier og Hatfield dage. Det var dengang powerlifting var på sit højeste i USA.

Hatfield squatter 457,5 kg, like you are supposed to ;)

Fuldstændigt enig. Amerikanske styrkeløftere fra 80erne. Ej at forglemme Ted Arcidi.
Videoen er forøvrigt, som du nok ved, mislabeled. Hatfield var ikke den første til at squatte 1000 lbs, og jeg mener vægten er 1014.

SandyFrink skrev:
Thomas Jagd skrev:
poul hansen skrev:Jeg har sammenlignet løft fra de bedste rene IPF løftere med tilsvarende af Elitefts løfterne og jeg er ikke imponeret. Når man korrigerer for 48timers indvejning og hysterisk gear + quartersquats så tror jeg ikke engang Elitefts løfterne er stærkere end IPF løfterne, på trods af krudt.
Styrkeløft i USA er desværre blevet noget cirkus værk der ikke har meget med de originale kriterier for at måle styrke at gøre.

Lad os komme tilbage til de gode gamle Kazmaier og Hatfield dage. Det var dengang powerlifting var på sit højeste i USA.

Hatfield squatter 457,5 kg, like you are supposed to ;)

Fuldstændigt enig. Amerikanske styrkeløftere fra 80erne. Ej at forglemme Ted Arcidi.
Videoen er forøvrigt, som du nok ved, mislabeled. Hatfield var ikke den første til at squatte 1000 lbs, og jeg mener vægten er 1014.

Du har helt ret. Dave Waddington var den første på 1003 pund. Derefter var der Lee Morans legendariske løft. Hvor han på sit første forsøg på 950 smider stangen i hovedet af sig selv. Får den let i andet. På 1003 glider skiverne af i den ene side, og det går galt, men han får et nyt løft, da det ikke var hans fejl. Og wupti

Max Effort Method

Brugere online