https://www.bodylab.dk/shop/saadan-faar-du-2634c1.html
Når sommeren nærmer sig er der to typer artikler eller opslag på de sociale medier, der begynder at florere, og hvert år opstår der en heftig kamp mellem afsenderne af disse opslag.
I det ene ringhjørne har vi ‘Bliv sommerklar!’-fløjen, som består af folk fra sundhedsbranchen, fitnessverdenen, kosttilskudsbranchen, bladbranchen osv. Denne fløj sprøjter artikler ud med titler som ‘Sådan får du en bikinikrop på kun 6 uger’, ‘Du kan lige nå det - sixpack til sommer’, ‘Bliv strandklar’ osv.
I det andet ringhjørne har vi ‘Fuck bikinikrop’-fløjen, som består af folk der er trætte af fitnesshysteriet. Folk der er trætte af aldrig at føle sig gode nok. Folk der er trætte af at man tilsyneladende skal se ud på en bestemt måde, før det er acceptabelt at man tropper op på stranden i en bikini. Folk der føler trang til at gøre op med den standardisering, photoshopificering og Hollywoodificering, som vores kroppe er blevet underlagt de senere år. Hold nu kæft med jeres bikinikroppe! Fra denne fløj ser man opslag som: ‘Jeg har taget en bikini på min krop - nu har jeg en bikinikrop’, og ‘Bliv klar til sommer min bare røv. Det har været en lang, hård vinter og alle mennesker i hele landet er pisse meget klar til sommer. Også de tykke. Vi behøver ikke et fitnesscenter til at blive ‘Klar til sommer’, det har vi været siden 1. november!’
Kom med din kommentar til artiklen i denne tråd.