Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 56227 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Samuelreura

Vores medlemmer har i alt skrevet 2030780 indlæg i 87158 emner

12 nye indlæg i dag


Online
I alt: 832
Medlemmer: 12
Skjulte: 0
Gæster: 820

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Den danske fitnesshistorie - del 5
Den danske fitnesshistorie - del 5
Mussetrussen | Dato: 30. aug 2013, 05:24

Bodybuildingens turbulente år

Sideløbende med den kommercielle udvikling var bodybuildingen dog stadig voldsomt populært op gennem 80´erne. Der var langt over 100 deltagere til DM, som af denne grund blev delt op i kvalifikationskonkurrencer: Jyske- og Sjællandsmesterskaber som senere blev lavet om til Begyndermesterskaberne (BM). For at kunne stille op, skulle man være medlem af et af de i DBBF optagne centre, så samtlige medlemmer kom fra mere eller mindre hardcore bodybuildercentre og foreninger samt diverse kommercielle centre der profilerede sig på at have bodybuildere der trænede der. I 1987, hvor DBBF talte 735 licenserede eliteudøvere og 71 medlemsklubber, begyndte det dog så småt at gå ned af bakke igen for bodybuilding. Form og Figur og Nautilus (som i 1985 skiftede navn til Fitness Club (og stadig var drevet af Jørgen Albrechtsen)) satte sig fuldstændigt på markedet for træning og ønskede ikke konkurrerende bodybuildere i deres centre. Denne opfattelse af bodybuildere som noget negativt, bredte sig i den generelle befolkning, og blev forstærket af voksende problemer med doping. Bl.a. vakte det stor opmærksomhed i medierne, da en kun 17-årig pige kollapsede til DM i 1982. Der gik rygter om at hun havde taget ”hormonpiller” op til konkurrencen. Der var ikke længere god PR iat have bodybuildere i centrene, og ejerne mistede interessen for at sponsorere de talenter de havde i klubberne. Den negative indstilling forplantede sig blandt atleterne, som efterhånden søgte sammen i nogle få klubber. Den negative holdning til konkurrencebodybuildere i motionscentrene begyndte at smitte af på konkurrencesiden og deltagerantallet til både DM og BM var dalende i disse år.

 

I 1990-91 fik DM desuden konkurrence af forbundet NABBA (National Amateur Body-Builder’s Association), som gjorde sit indtog i Danmark. NABBA var blevet etableret i 1950, og havde bla. havde afholdt Mr. Universe med Steve Reeves som den første vinder. Andre vindere havde været Reg Park, Bill Pearl og Arnold Schwarzenegger, så der var tale om et anerkendt forbund. For at råde bod på det faldende medlems- og deltagerantal til DM, blev det ved en generalforsamling i DBBF besluttet, at man nu kunne stille op til DM, både hvis man var medlem af et i forbundet optaget motionscenter og som enkeltmedlem uden tilknytning til et bestemt center. Man skulle således ikke længere træne i en medlemsklub for at kunne stille op.

I begyndelsen af 1993 gav IFBB - helt uden om DBBF, Lisser Frost Larsen og Steen Broford licens til Fitness konkurrencer i Danmark og det første Ms. Fitness så dagens lys. Dette betød en markant nedgang for kvindelig bodybuilding i Danmark. Kvinderne syntes det var blevet for uopnåeligt at opbygge de store muskler man så i bodybuilding, og valgte at konkurrere i Fitness i stedet.

Da Steen Broford og Lisser Frost Larsen i april 1996 også startede med Mr. Fitness konkurrencer gav det DBFF yderligere konkurrence, og den uheldige udvikling med at bodybuildere blev ildesete, blev forværret, da endnu flere centre nu slet ikke ville have bodybuildere, men kun Fitness-atleter i centrene.

DBFF endte dog med at løbe af med sejren i denne battle om publikum og medlemmer. Allerede i 1992 trak NABBA sig ud af konkurrencen, og DM overtog efterhånden tronen igen. Som et symptom på udviklingen, hvor fitness blev mere og mere populært og bodybuildere mere og mere blev betragtet som et irritationsmoment i de fleste kommercielle centre, skiftede Dansk Bodybuilding Forbund navn til Dansk Bodybuilding & Fitness Forbund ved en generalforsamnlingsbeslutning i 1996, og med tiden blev flere og flere fitnesskategorier desuden indført.Mht. Begyndermesterskaberne, så dalede deltagerantallet gennem årene, og fra at have ca 40 begyndere hvert år, faldt tallet i 1999 til 19 og i 2000 helt ned til 15. Begyndermesterskaberne i år 2000 var derfor det sidste af slagsen. I 2012 blev idéen dog genoptaget med det nye tiltag DBFF Newcomers, aka Debutantstævnet.

 

Tilbage til kvinderne

En af de første kvinder der formåede at promovere sig selv i bodybuildingverdenen var Kellie Everts.  I 1975 optrådte hun i modemagasinet ‘Esquire’, i hvad der ofte omtales som den første officielle kvindelige bodybuildling posering.

Kellie Everts

5 år senere i 1980 afholdtes den første Ms Olympia, med Rachel McLish som vinder.  Da man ikke endnu havde oprettet en organisation for professionelle kvindelige bodybuildere eller officielle verdensranglister, som kunne danne udgangspunkt for kvalifikationskravene, måtte deltagerne indsende billeder til arrangøren George

Snyder, som så stod for udvælgelsen af deltagerne. Sven-Ole Thorsens svenske kone Anniqua Fors blev nr. 16 det første år. Danske Lisser Frost Larsen, som i 1982 vandt DM, og efterfølgende deltog i Europamesterskaberne, deltog i 1983-udgaven af Ms Olympia, hvor hun fik en 6. plads. Hun deltog ligeledes i filmen Pumping Iron II – The women og blev "verdenskendt" i Danmark. Lisser indstillede herefter sin bodybuilding-karriere og blev senere dommer - og dommerchef i DBBF, ligesom hun som tidligere omtalt startede Mr og Ms Fitness op sammen med Steen Broford.

Rachel McLish

Et af de hotteste diskussionsemner ift. kvindelig bodybuilding var, og er stadig, om kvinderne kan bibeholde deres femininitet når muskelmassen bliver så voldsom. Efterhånden som kvinderne begyndte at blive mere og mere muskuløse og begyndte at tage flere og flere medikamenter, som ikke bare ændrede deres muskulatur, men også ændrede deres ansigtstræk og stemmer i mere maskulin retning, tog offentligheden mere og mere afstand fra den kvindelige bodybuilding. Da forretningsmændene Ben og Joe Weider forsøgte at få de store tv-kanaler til at købe rettighederne til at vise Ms Olympia i fjernsynet, blev denne modvilje et økonomisk problem. I 1991 lykkedes det af få Ms Olympia vist i fjernsynet, og det endte i en ren skandale. Den forsvarende mester Lenda Murray havde en voldsom muskelmasse, men også en hvis femininitet tilbage, mens konkurrenten Bev Francis, stillede op med en hidtil uset muskelmasse som nærmede sig mændenes niveau.

Lenda Murray (1991)

 

Bev Francis (1991)

Skulle dommerne følge de officielle bedømmelseskriterier, måtte Bev Francis nødvendigvis løbe af med sejren. Hun havde forbedret sin form fra 1990-1991 så voldsomt at der objektivt set ingen tvivl var. Sejren endte dog med at gå til Lenda (med 1 point), da de kommercielle interesser afgjorde sagen. Dommerne, herunder Lisser Frost, vurderede at den kvindelige bodybuilding ville lide stor skade, hvis sejren gik til en så maskuliniseret kvinde som Bev. Sponsorkronerne ville fordufte og offentligheden ville miste interessen for freakshowet, hvilket man, klogt nok, ville undgå. I de efterfølgende år blev bedømmelseskriterierne ændret, så man undgik disse uretfærdige afgørelser, og herefter blev der lagt mere vægt på en bibeholdelse af kvindekroppens mere feminine sider, herunder at deltagerne ikke skulle være for store – dvs. at de ikke skulle have overdreven muskelmasse. Dette var et afgørende skift fra bodybuildingens selvforståelse, som netop gik ud på at opbygge så stor en muskelmasse som fysisk muligt. Til Ms. International i 1992 blev det helt åndssvagt, da den kun 65 kg tunge tysker Anja Schreiner, vandt det der på papiret var en professionel bodybuilding konkurrence, men som i praksis nærmere var noget i nærheden af Ms. Fitness.

Anja Schreiner

I de senere år er den kvindelige hardcore bodybuildingklasse dog igen blevet mere muskuløs (dog ikke helt op på Bev Francis niveau), men det har kun kunnet lade sig gøre, fordi der samtidig er kommet så mange andre mere fitnessprægede kategorier, som kvinderne kan stille op i, og som i offentligheden har langt større accept. De seneste 7 års vinder af Ms Olympia, Iris Kyle, har en fysisk der til afveksling ligner Lenda Murrays. Meget muskuløs, men stadig med feminine linier. Hvor muskuløse kvinderne har lov til at være er dog stadig et omdiskuteret emne, og så sent som i 2005 indførte IFBB en såkaldt 20%-regel, der gik ud på at kvinderne skulle ”sænke deres muskelmasse med 20%” for endnu engang at sætte en dæmper på freak-faktoren og bevare sponsorkroner og interesse fra den brede offentlighed for sporten.

Iris Kyle

I 6. og næstsidste del gennemgår vi den store fitnesskrise i starten af 90’erne, og ser på hvordan branchen kom op på hesten igen og fik skabt fundamentet for det fitnessdanmark vi ser i dag.


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Musse er det dit indtryk at i takt med flere bruger ulovlige midler, jo mere populær er bodybuilding blevet i Danmark?
 
Indlæg: 3294
Tilmeldt: 13. nov 2009, 21:28
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan




Tilbage til oversigten