Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 65718 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049582 indlæg i 100422 emner
3 nye indlæg i dag
ForfatterAnders Nedergaard, MSc, PhD-studerende. IntroduktionKAATSU træning er et træningskoncept fra Japan, som så småt er ved at brede sig til resten af verden. Den grundlæggende ide er at man anlægger en pneumatisk manchet (eller cuff) omkring en arm eller et ben, puster den op til godt 200 mm Hg og så laver en form for træning mens den er pustet op og derefter letter trykket igen, holder pause og gentager. ”Hvorfor i alverden skulle man det?” spørger I måske. Svaret er: Fordi det virker! Baggrund
Under træning over 25% af 1RM afklemmes blodtilførslen af muskulaturen helt eller delvist, en afklemning der tager til, jo større intensitet man arbejder med. Visse træningsmetodikker, som continuous tension, hvor spændingen over musklen holdes på grund af fraværende lockout i øvelser, arbejder med det samme. Denne afklemning bidrager væsentligt til udmattelsesgraden i muskulaturen og forsøgene med KAATSU træning understøtter vigtigheden af dette. Man kan altså sige at KAATSU er en måde at simulere afklemningen under vægttræning på, på en meget intens måde. KAATSU er blevet så stort i idrætsfysiologiske kredse i Japan at det har fået sin egen journal (International Journal of KAATSU Research) Hvad kan det så? Flere studier har vist at afklemning samtidig med træning ved meget lav intensitet, selv gangtræning eller belastningstræning helt ned til 10-20% af 1RM, er tilstrækkeligt til at producere resultater sammenlignelige med hvad man forventer af konventionel vægttræning i utrænede, raske unge mænd (ca. 10% forøgelse i fibertypetværsnit på 8-12 uger).
Historie”opfinderen” af KAATSU, Y Sato opdagede at under meditation hvor man sad på knæ eller i lotusstilling i lang tid blev benene følelsesløse og føltes pumpede på en måde der mindede om fornemmelsen man fik under vægttræning. Afledt af dette begyndte han at eksperimentere med måder, hvorpå man under kontrollerede forhold kunne give en lignende afklemning. Han fandt ud af at pneumatiske (lufttryks) manchetter kunne gøre dette og begyndte så at eksperimentere. Han fandt ud af at KAATSU tilsyneladende hæmmede muskeltab under immobilisering og stimulerede muskelvækst sammen med træning, men ikke uden en pris: Under hans træning skete der det, at han blokerede gennemblødningen for længe, så der dannedes en blodprop i benet, som rev sig løs og satte sig fast i lungen, hvor den ødelagde noget af lungevævet. Under hans eksperimenteren begyndte han at arbejde med teknikken i akademisk regi, hvorefter det tog fart. Forbehold Selv om det ser lovende ud, er der stadig visse forbehold som man bør tage i forhold til KAATSU. PerspektiverDet er meget svært at sige i hvilket omfang KAATSU kan supplere et i forvejen omfattende vægttræningsregime, selvom forsøget med rugbyspillerne
antyder at der er noget at hente i forhold til vægttræning alene. Kom med din kommentar til artiklen her Artiklen er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres eller på anden måde viderebenyttes uden tilladelse fra Bodybuilding.dk |