Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 65716 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin
Vores medlemmer har i alt skrevet 2049581 indlæg i 100422 emner
2 nye indlæg i dag
De fleste som ønsker en flottere krop, har for længst fundet ud af at vægttræning er et sublimt stykke værktøj til formålet. Og man kommer da også et langt stykke af vejen, med et solidt vægttræningsprogram og en god diæt. Men en stærk og velformet krop er ikke alt. Man bør også træne kardiovaskulær træning, hvis man er interesseret i all-around fitness, da denne form for træning har mange fordele som vægttræning ikke har. En komplet fysik er flot at se på, men bør også have en vis funktionalitet. Og her er det ikke bare nok at være stærk. Hvis man kan squatte 200 kg, men bliver forpustet af at gå op på 3. sal, så er det det rene selvbedrag, hvis man tror man er i god form. Vi vil derfor kaste et blik på de forskellige aspekter af emnet kardiovaskulær træning. Hvad er kardiovaskulær træning ?Inden vi ser på de mange aspekter som emnet indeholder, så er det på sin plads at definere hvad kardiovaskulær træning egentlig er. Kardiovaskulær træning er grundlæggende træning som påvirker hjerte-kar systemet. Navnet er dog lidt misvisende, da alle former for træning påvirker hjertet og kredsløbet. Selv vægttræning har en gavnlig indvirkning på hjertet og kredsløbet. Der hvor forskellen egentlig ligger, er i de energisystemer som bruges ved de forskellige typer af aktiviteter. Vægttræning er nemlig en anaerob aktivitet, og aktiviteten energiforsynes via energisystemer som fungerer uden tilførslen af ilt. Heraf navnet anaerob (som på latin betyder ”uden ilt”). Kardiovaskulær træning er normalt en aerob aktivitet. Her anvendes energisystemer som kræver ilt for at kunne forløbe (aerob betyder ”med ilt”). Derudover er der stor forskel på de fysiologiske tilpasninger som sker i respons på vægttræning, og dem som sker i respons på kardiovaskulær træning. Dette vil vi se lidt nærmere på i næste afsnit. Fysiologiske forandringer som sker i respons på kardiovaskulær træningFor at forstå hvorfor kardiovaskulær træning er et vigtigt element i et all-around træningsprogram, så er det hensigtsmæssigt at se på de fysiologiske forandringer der sker i kroppen, sammenlignet med de fysiologiske forandringer som sker i respons på vægttræning. Kardiovaskulær træning i forbindelse med vægttabEn af de helt store goder ved kardiovaskulær træning er at den er et glimrende supplement til diæten, når man ønsker at tabe sig. Der er dog et hav af myter forbundet til kardiovaskulær træning, når det drejer sig om kardiovaskulær træning i forhold til vægttab. Den største af myterne er den omkring fedtforbrændingszonen. Hvor meget kardiovaskulær træning skal der til ?Se nu bliver det straks værre. For hvor det ved vægttræning er ret let at sige hvor meget træning der er nødvendigt for at få resultater, er det lidt sværere ved kardiovaskulær træning. Ikke mindst fordi grænsen mellem det som lige nøjagtigt giver resultater, og det man kan kalde overtræning, er langt større end ved vægttræning. Der findes undersøgelser som viser at så lidt som et træningspas pr. uge, ved utrænede er nok til at øge den maksimale iltoptagelse med temmelig mange procent, så længe man træner hårdt nok. Omvendt kan man træne hver dag, og også flere gange om dagen, uden at overtræne, hvis man har bygget langsomt op til det. Det samme gør sig ikke gældende med vægttræning, hvor man nemt overbelaster de restitutive ressourcer, hvis man træner for meget. Men reelt har det jo meget at gøre med hvad man vil opnå med træningen. En bodybuilder som skal smide fedt, vil jo typisk lave 30-60 minutters lav- til middel-intens kardio træning hver dag. Elite udøvere, som f. eks cykelrytter, triatleter osv. træner adskillige timer hver dag, og ofte med meget høj intensitet. Men de fleste mennesker skal jo hverken være konkurrence-bodybuildere eller gennemføre et Tour de France. De fleste vil med stor sandsynlighed bruge den kardiovaskulære træning som et supplement til deres vægttræning og deres diæt. Og her behøver man ikke adskillige timers træning hver uge. Hvis man f. eks træner efter et full-body vægttrænings-program, hvor man træner hele kroppen 3 gange i ugen, så vil det være meget passende at lave kardio på 3 af fridagene. Det kunne f. eks være vægttræning mandag, onsdag og fredag, og så 30-45 minutters høj-intens kardiotræning tirdag, torsdag og lørdag. Mindre kan også gøre det, hvis man ikke vil ofre så mange dage på træning. Man kunne f. eks lave 15-20 minutters høj-intens kardiotræning lige efter sin vægttræning mandag, onsdag og fredag. På den måde skal man ikke i centret 6 dage i ugen. Det vigtigste er dog at træne så hårdt som man overkommer, i de træningspas man har planlagt. På den måde opbygger man den bedste mulige form, og forbrænder fleste mulige kalorier. Hvilken type kardiovaskulær træning skal man så vælge ?En anden ting folk ofte er i tvivl om, er hvilken type kardio træning de skal vælge. Skal de vælge cykling, løb, svømning etc. Generelt er der frit slag. En hvilken som helst form for kardio træning vil have en positiv effekt. Både på formudviklingen, men også på kalorieregnskabet. Det man i stedet for bør være opmærksom på er ens eget udgangspunkt. Er man overvægtig og i dårlig form, så bør man nok ikke vælge løb, da de fleste overvægtige ikke kan løbe særligt langt. En kardiotype hvor ens kropsvægt ophæves, er det bedste valg her. Det kunne være cykling eller svømning. Afsluttende kommentarerSom vi har været inde på i artiklen, så er fordelene ved at kombinere vægttræning og kardiovaskulær træning ekstremt store. Den største fordel er at man kommer i god all-around form. Hvis man både er i stand til at løfte tunge byrder, men samtidig også kan holde sin krop i gang over længere perioder, som når man f. eks løber en tur, så er ens krop i form til at kunne klare hvad man end måtte byde den. Der er også store sundhedsmæssige gevinster ved at kombinere træningen på denne måde. Begge former for træning har nemlig hver sin sundhedsmæssige gevinst. Vægttræning har f.eks den effekt, at det sænker kolesteroltallet og sænker insulin-sensitiviteten. Kardiovaskulær træning sænker blodtrykket og giver lavere hvilepuls. Samlet set giver det en solid cocktail til bekæmpelse af livsstilssygdomme. Og sidst men ikke mindst, så har man lettere ved at holde vægten, hvis man dyrker begge former for træning. Så der er ikke nogen undskyldninger. Det er bare med at komme i gang med noget seriøst kardiotræning, som supplement til den tunge træning. Kom med din kommentar til artiklen her Artiklen er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres eller på anden måde viderebenyttes uden tilladelse fra Bodylab Nutrition. |