Da jeg begyndte med at træne for adskillige måneder siden trænede jeg dødløft, men måtte så undgå det pga. en slem skade i lænden.
Her for en uge siden fandt jeg så ud af, at jeg er i stand til at dødløfte igen, men der er dog et problem. Når jeg udfører løftet får jeg en meget varm og brændende fornemmelse i venstre side, lige ved begyndelsen af lysken. Det gør ikke ondt overhovedet, men det brænder rimelig voldsomt og føles varmt.
I starten troede jeg bare det var mine shorts der sad forkert eller noget, så jeg rettede lidt på dem og prøvede igen men uden forskel.
Jeg har snakket lidt med mine forældre om det, og de mener begge det kan være en begyndende form for brok? Hvad mener I? For hvis det virkelig er brok, bliver jeg nødt til at holde mig langt væk fra dødløft.






