Hvilken type chokolade er bedst for helbredet?
De positive ændringer der er set i mange studier skyldes højst sandsynligt flavanoler i kakaomassen. Hvid chokolade indeholder ikke kakaomasse og besidder derfor ikke disse positive egenskaber. Lys og mørk chokolade indeholder i varierende grad kakaomasse. Mørk chokolade har normalt, men ikke nødvendigvis, et højere indhold af flavanoler end lys chokolade.
Mørk og lys chokolade indeholder i gennemsnit henholdsvis 2,34 mg og 1,52 mg flavanoler pr. gram (20). Disse data er baseret på få studier, hvorfor standardafvigelsen er relativ stor. Der er mange faktorer, som kan have betydning for indholdet af flavanoler; typen af kakaobønne, dyrkning, fremstillingsproces, mm.
I studiet af Vlachopoulos et al. er den mørke chokolade af mærket ”Nestlé” hvor flavanolindholdet er 26 mg/gram chokolade (13). I studiet af Engler et al. er den mørke chokolade af mærket ”Dove” hvor flavanolindholdet måles til 5,6 mg/gram chokolade (5). I et studie af Tokusoglu et al. undersøgte de flavanolindholdet i lys chokolade blandt andet ”Toblerone” og ”Nestlé” (19). Her er indholdet henholdsvis 14,9 og 4,2 mg/gram chokolade. Disse studier viser, at indholdet af flavanoler kan variere meget og at lys chokolade kan have et højere indhold end mørk chokolade.
Trods et lavere totalt indhold af flavanoler har lys chokolade omtrent samme mængde procyanidins med en kædelængde på ≥4 som mørk chokolade (20). Disse procyanidins menes at have størst biologisk effekt. Absorption og metabolisme af procyanidins er dog dårligt belyst (21).
På baggrund af ovenstående er det ikke muligt på et fagligt grundlag at konkludere, om mørk eller lys chokolade er bedst for helbredet. Det synes dog sikkert at konkludere at flavanolrig chokolade er at foretrække, men indtil producenterne begynder at deklarere flavanolindholdet i chokolade har forbrugerne desværre ikke nogen reel chance for at vælge.
Klinisk relevant effekt?
I mange studier har man set en statistisk signifikant effekt på forskellige risikofaktorer. Det er dog vigtigt at være bevidst om, at statistisk signifikant ikke nødvendigvis er lig med klinisk relevant.
Trods det, at der ved flere risikofaktorer er en overvejende positiv effekt – statistisk signifikant effekt – er der af flere forskere argumenteret, at denne effekt ikke er tilstrækkelig til at forebygge eksempelvis tromber, der som tidligere nævnt kræver en effektiv hæmning, som er vedvarende over tid.
I de fleste studier har man bedt forsøgspersonerne om at undgå flavanolrige fødevarer op til og under studierne. Det er derfor usikkert, om man kan måle nogen effekt hos personer, der indtager en sund og varieret kost. Der i nogle studier benyttet specialfremstillet kakao eller chokolade der er særlig flavanolrigt. Det er derfor usikkert om der kan opnås samme positive effekter ved indtagelse af de gængse produkter forbrugerne reelt har mulighed for at købe.
Der er stadig en række uafklarede spørgsmål i vores viden omkring chokolade og IHS. Det er ikke klarlagt, hvilke stoffer der reelt er aktive i kakaomassen eller præcist hvilke mekanismer de positive effekter påvirkes gennem. Det vides ikke, om der er en dosis-respons effekt og indenfor hvilket interval den i så fald vil være. Det vides heller ikke om et stort kronisk indtag af chokolade vil have andre negative konsekvenser end vægtøgning.
Flere studier kritiseres også for at anvende dårlige analysemetoder til at estimere flavanolindholdet i chokoladen (21). Dette betyder at det oplyste indhold af flavanoler kan være forkert. For eksempel er der i studierne af Grassi et al. brugt mørk chokolade af mærket ”Ritter Sport” (2,3). Det er den samme chokolade der anvendes i begge studier, alligevel er flavanolindholdet vidt forskelligt angivet med henholdsvis 0,88 og 5,0 mg/gram chokolade. Der indtages 100 gram chokolade dagligt (88 vs. 500 mg flavanoler) i 15 dage (1320 vs. 7500 mg flavanoler), hvilket er en betydningsfuld forskel. Dette besværliggør tolkningen af studierne, der i forvejen er heterogene. Præcise analysemetoder, som kan adskille de enkelte flavanoler fra hinanden, er også nødvendige for at konkludere hvilke stoffer der har en biologisk effekt og hvilke mængder der skal indtages.
Konklusion
Tanken om at flavanoler fra chokolade er gavnlige for iskæmisk hjertesygdom er tiltalende. På mange områder er evidensen herfor imidlertid tvivlsom eller helt manglende. På andre områder er der set overvejende positive resultater. Der er dog ingen langtidsstudier til at understøtte disse resultater og vigtigst af alt mangler der kliniske studier, der har iskæmisk hjertesygdom som effektparameter. Det er derfor for tidligt at konkludere, at chokolade er gavnligt og anbefale det som hjertevenlig kost.
Sundhedsfremmende eller ej, er chokolade blevet nydt gennem mange år. Som med de fleste andre fødevarer gælder det om, hvor ofte og i hvilke mængder det spises. Spiser man en sund og varieret kost, er der intet i vejen for at spise et stykke chokolade i ny og næ, vel at mærke så længe det ikke fører til et energioverskud. Viser det sig så med tiden, at chokolade rent faktisk er gavnligt, vil det blot være dejligt for os chokoladenydere.
I alt: 1329
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1326
