2. Ny køns- og ægteskabsopfattelse.
Forstået på den måde, at når fundamentet ideologisk bliver som det gør – det kropslige gennembrud. Kommer der også en forestilling om mennesket er født frit og lige.
Så bliver man nødt til at gøre op i forskellen mellem kvinder og mænd, da deres vilkår ikke er den samme, da der i deres dannelse i biedermeiersamfundet, er en opsplittelse af Samfunds og stat (den model kim har lavet mange gange)
Når alle er født frit og lige burde de også have de samme rettigheder. Manden han er borger, kvinden er bare menneske, derfor bliver det også en kamp og ligestillingen, i et oprør med biedermeiersamfundet.
Patriarkatet (fadermagt) er fundamentet i biedermeier.
Men i løbet af 1800-tallet opdager man en lighed mellem reproduktionen. Manden har ikke længere monopol på at skabe liv – og defor skal manden heller ikke økonomiske og politisk have monopol på borgerskabet.
Dvs. fader ryger af – men magt bliver der ikke givet slip på. Det der sker er at selve patriarkatet bliver undermineret, grundlaget er SÆD – men den bliver ligegyldig.
Der sker en forskydning af interessen for skabelsen af liv for fundamentet for
Ikke længere reproduktionen de er interessant, men lysttilfredsstillelsen, da det er et biologisk fundament.
Kvinden får pludselig en krop – havde hun ikke før. Der hvor hun tidligere skulle stå til rådighed for manden rekreation og reproduktion, skal hun nu også stå til rådighed for mandens lysttilfredstillelse, hvilket hun ikke skulle før.
Kvinden får også tilskrevet en iboende lyst – men i og med at magtforholdet ikke bliver ændret, bliver det nye som kvinden får, lyst, skal kvinden også have mulighed for at udfolde, men man ændrer ikke de muligheder kvinder har.
Hen over DMG kører fallokratiet (Pil Dallerup begreb) videre – hvordan får manden tilfredsstillet sit stofskifte.
Den nye kønsopfattelse afføder en ny ægteskabsopfattelse. Kvinden skal væk fra kødgryderne og ud og være aktiv i det offentlige liv. Ikke længere alene i intimsfæren (som var tilfældet i romantikken) – men kvinden har ikke nogen rettigheder i samfundet overhovedet – derfor bliver DMG en kamp for kvinden at få de rettigheder de ikke tidligere har haft. Den første kamp bliver for økonomi. Kvinden har ikke ret til økonomi – eller sin egen krop. Kvinden skal have råderet over sin krop. Og så gælder det om at få økonomi og dernæst uddannelse og så komme på arbejdsmarkedet.
1871 – forløbet hvor kvinden tilegner sig rettigheder. 1915 – kvinden får stemmeretten.
Det som Brandes plæderer for i sin tale er at ægteskabet skal sættes under debat. Det sjælelige alene spiller ikke den største rolle mere. Den højere grad af selvbestemmelsesret spiller også ind.