Bone-14 skrev:1tonfisk hvis du tror at BB er den eneste sport hvor doping er udbredt og man kan nå til tops uden doping, så er du meget naiv og som Sandy siger - lever i en fantasiverden.

ER DET SÅ IKKE MEGET HELDIGT, AT JEG IKKE HAR SAGT DET?

Stahp.

1tonfisk skrev:Jeg er faktisk retarderet.

Super, så kan den rigtige diskussion fortsætte.

Sjovt at du kalder Sandy en idiot, fordi han udfordrer dit verdenssyn. Hvem er det helt præcist der så er indoktrineret og miljøskadet?
Food for thought.

Merodium skrev:

1tonfisk skrev:Jeg er faktisk retarderet.

Super, så kan den rigtige diskussion fortsætte.

Sjovt at du kalder Sandy en idiot, fordi han udfordrer dit verdenssyn. Hvem er det helt præcist der så er indoktrineret og miljøskadet?
Food for thought.

Han har da netop bevist, at han ikke er åben overfor rationel argumentation. Sandy kommer ikke for at argumentere, men for at ytre sin holdning, og er derefter ikke være modtagelig overfor andet. Den type mennesker der ikke kommer videre du ved.

.

Mon en legalisering overhovedet vil forskyde balancen? Hvis vi går ud fra, at atleterne er dopede i mange sportsgrene, men nogle er mere ressourcestærke end andre, hvorfor de a) Ikke bliver fanget, eller b) Er i stand til at bruge bedre produkter / større mængder. EN legalisering vil fjerne option a, men b vil vel stadig være tilstede, og måske i endnu højere grad, da de rige atleter / lande / teams, nu har frit slag, hvor de fattige måske kører på fuldt blus som det er nu?

Jeg mener, at diskussionen her rammer lidt ved siden af. Når vi snakker om 'en legalisering af doping i sport', så ligger det som implicit præmis, at det skal være en politisk beslutning, om doping skal være lovligt i sport eller ej. Dette på trods af at man fra alle steder altid frarådes at blande sport og politik sammen, da der er en form for normativ konsensus om, at dette ikke bør ske.

Derfor mener jeg, at man bør ændre præmissen og scenariet, så vi i stedet antager, at det eneste, man fra politisk hold kan beslutte, er, om doping skal være lovligt i samfundet - ikke i sport. Dette er i sig selv en debat med mange divergerende holdninger. Vi kan så anvende dette scenarie, hvor doping er lovligt i samfundet, på sportens verden.

Her mener jeg så, at det bør være op til det enkelte forbund i den enkelte sport at afgøre dets dopingpolitik. Hvis et forbund ikke ønsker at teste for doping og dermed gøre det 'lovligt' inden for forbundet, så skal det have lov til det. Men hvis det modsat ønsker at lægge en kurs, der forbyder doping, så det ikke er 'lovligt' inden for forbundet, så det skal have lov til det. Så må det være op til hver enkelt atlet at afgøre, hvilket forbund han ønsker at konkurrere i.
På denne måde undgås en meget dikotom sort/hvid forståelse af problematikken, selvom det måske ikke vil ændre så meget ved, hvordan tingene er i sportens verden i dag.