Jeg havde en weekend uden overarbejde. Det er også noget nyt. Nye tider. Tid til at slappe af i musklerne, spise noget god mad og reflektere. Jeg gik mig over sø og land og mødte i tæt bevokset og UBERØRT skov, et døende træ. Jeg gik og lyttede til podcast om stoicisme - men blev afbrudt af lyden af et knirkende træ. Træet var begyndt at vælte over i træet ved siden af. Var det ikke for træet ved siden af, var det røget pladask ned i skovbunden. Jeg filmede seancen og planlægger at uploade ved lejlighed. Det var specielt, ikke mindst fordi lyden var gruopvækkende. Senere var der besøg af min niece, der stadig har sin 1 års fødselsdag tilgode. Hold nu op for en verden man kan tage del i, når man kravler ned på alle 4 og lever sig ind i barnets univers. Mest af alt er jeg interesseret i, hvad hun tænker. Hvad tænker småbørn? Hvad ser de?

I dag lyttede jeg også til podcast. Tak SANDY. Det gjorde arbejdsdagen noget mere indholdsrig. Så lærte jeg også noget i dag :-) Alt den snak om film, giver mig lyst til at dele en af de mest intime filmscener nogensinde. Scenerne vises ikke på skærmen, men så sandeligt i dine forestillinger. Det virker faktisk stærkere. TELL - DON'T SHOW.

Endnu en weekend uden overarbejde!11111

Bænk
5x100
5x110
5x115
5x115
5x110
5x110

Dødløft
10x100
10x120

DB incline presses
10x27
5x38
5x38
10x32

Hm. Jeg undrer mig stadig over, at jeg som 15-16 årig lavede 5x35. På 10 år er jeg altså ikke blevet markant stærkere her. Til sammenligning lavede jeg blot 5x72.5 i bænk dengang ALL out.

Pullups
8
10
10
10

lateral raises
10
10

supersættet m.

rear lateral raises
10
10


RAMBO ROWS m. hold
10
10
10
10
10
10

BB curls
8x40
8x40
10x30
10x30
10x30

Pushdowns
10
10
10
10

Fik fint besøg fra København i dag, da jeg for nogle uger siden blev adspurgt, om jeg ville medvirke i en nystartet podcast om økonomisk frihed. Der var mange ting, jeg ikke fik sagt - men jeg kendte omvendt heller ikke spørgsmålene. En god oplevelse alt i alt. Jeg kan godt lide at tale, ligeså vel som jeg godt kan lide at skrive. Jeg føler jeg bliver nødt til at være i en position, hvor jeg får lov til at udfolde mig enten mundtligt eller skriftligt. Jeg har været låst i positioner med indskrænket ytrings- frihed og mulighed, hvilket falder mig enormt unaturligt, og blot akkumulerer en masse frustrationer.

Chinups
18
10
10
8
6

Pushups
20
20

Smal bænk m. fødderne oppe
8x80
6x80
4x80

Decline DB presses - langsom excentrisk
8x30
8x30
8x30
8x30
8x30
8x30

Behind the neck presses - siddende
10x20
10x20
10x20
10x20

Crossbody hammer curls
8x17.5
8x17.5
8x17.5
6x17.5
6x17.5

Mave
15
15
15

Ceneeh skrev:
Chinups
18

Respektabelt antal!

Tror aldrig jeg har været over 10, men jeg har heller aldrig været god til det med reps over 5.

Ceneeh skrev:Jeg kan godt lide at tale, ligeså vel som jeg godt kan lide at skrive.

Ville aldrig have faldet mig ind

Beklager den grove tone den anden dag, blev lidt upropertionelt triggered af noget du skrev, men bunder i events der ikke har noget med dig at gøre, så det beklager jeg.

Bullet:

Jo tak! Jeg vil dog hellere være i din båd - og være i stand til at nedlægge en hær med de bare næver. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad der skete med kampsportsklubben efter, at lokalerne blev overtaget. Fulgte de trop med styrkeløfterne? Jeg vil stadigvæk gerne med - enten deltage eller overvære en af dine undervisningstimer i Horsens - eller andetsteds om nødvendigt .

I øvrigt, så har jeg selv været inkarneret LOW REPPER. Det er en omstilling, der personligt har været aldeles langvarig og bestemt ikke uden lidelse og et EGO, der måtte gemmes væk. Hvad der personligt har hjulpet min styrke og udholdenhed i kropshævninger har uden tvivl været en øget frekvens. Da min frekvens og mine betingelser for optimal restitution var på sit højeste, mens jeg gik på højskole, var jeg flyvende. Efter jeg kom hjem, endte jeg ud i lavere frekvens - og det er faktisk først her på det seneste efter jeg er gået over til fullbody - og dermed en form for kropshævninger 3x ugentligt, at jeg er på tilbagetog. Det skal i øvrigt siges, at de alle udføres på en stang, hvis diameter er tættere på FATBAR end en alm. bar, hvorfor det rent grebsmæssigt selv med straps kan være udfordrende på højere antal reps.

Minipurz; Det er fair nok. Jeg har også selv lagt op til nogle spark mod min inderside. Det er vigtigt, at djævlevens advokat med jævne mellemrum kommer til syne og giver sit besyv med; en rolle jeg gerne selv påtager mig over for andre - især de mennesker, der står mig nærmest, har jeg en tendens til at ytre kritisk røst mod og stikke til dem ved jævne mellemrum. Folk håndterer og modtager det på forskellig vis. Jeg har gennem årene brændt mig her, og lærer til stadighed. Jeg forsøger at balancere på en hårfin grænse, så vedkommende ikke mister troen på, at jeg reelt kun har gode intentioner. Alternativt gør jeg som du - og bekender kulør, hvis jeg mærker, at jeg gik for langt. Det er stort.


Personligt har jeg taget flere af tingene du påpegede til overvejelse. Det er vigtigt at få tingene sagt. Jeg har taget dem til mig på en konstruktiv måde, så tak for at blotte mine svage punkter.



#

Wide grip pullups
8
8
8
8
8

Skrå bænkpres m. stang
15x50
8x70
8x70
8x70
8x70
8x70

Lateral raises
30
30
30

Supersættet m.

Facepulls
10
10
10

One-armed barbell curl
15
15
15

Supersættet m.

Behind the neck barbell triceps extension
30
30
30

Ceneeh skrev:Bullet:

Jo tak! Jeg vil dog hellere være i din båd - og være i stand til at nedlægge en hær med de bare næver. Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad der skete med kampsportsklubben efter, at lokalerne blev overtaget. Fulgte de trop med styrkeløfterne? Jeg vil stadigvæk gerne med - enten deltage eller overvære en af dine undervisningstimer i Horsens - eller andetsteds om nødvendigt .

I øvrigt, så har jeg selv været inkarneret LOW REPPER. Det er en omstilling, der personligt har været aldeles langvarig og bestemt ikke uden lidelse og et EGO, der måtte gemmes væk. Hvad der personligt har hjulpet min styrke og udholdenhed i kropshævninger har uden tvivl været en øget frekvens. Da min frekvens og mine betingelser for optimal restitution var på sit højeste, mens jeg gik på højskole, var jeg flyvende. Efter jeg kom hjem, endte jeg ud i lavere frekvens - og det er faktisk først her på det seneste efter jeg er gået over til fullbody - og dermed en form for kropshævninger 3x ugentligt, at jeg er på tilbagetog. Det skal i øvrigt siges, at de alle udføres på en stang, hvis diameter er tættere på FATBAR end en alm. bar, hvorfor det rent grebsmæssigt selv med straps kan være udfordrende på højere antal reps.

Jeg tror du ovevurdere mig en smule der, omend jeg sætter pris det.

Vi rykkede over i det nye fælles kamsports center der er blevet bygget bag arena. Det var vores klub der var frontløber for prokektet og havde dialogen osv med kommunen, så vi vidste godt vi skulle flytte. Der var ikke meget plads i de gamle lokaler og klubben voksede hurtigt, så timingen var god. Så kom Covid desværre på banen, så nu er vi så tilbage hvor vi begyndte mht medlemstallet efter at have haft lukket det sidste år.
Du er altid velkommen til at komme og prøve at rulle med og se hvis det var noget. De fleste er begyndere så du vil passe fint ind der og da vi igen grundet nedlukningen har mistet en del medlemmer virker det nok heller ikke så intimiderende havde der været 50.

Forud for de sidste godt 5 måneder, hvor mit program er kommet fra en anden end mig selv, har jeg ikke været over 5 reps i måske 15 år. Det kan godt være man adaptere til det på et tidspunkt, men det punkt virker meget, meget langt væk lige pt

Jeg troede faktisk du var styrke løfter, eftersom du trænede i styrkeløfter klubben og var flyttet med?

Åh, javel. Som en anden gut fra styrkeløfterklubben engang sagde: "Hvis sundhedsstyrelsen kommer forbi, så lukker de dét lokale omgående! - hvortil han pegede på omklædnings- og opholdsrummet med sofaer. Nye lokaler var i den grad tiltrængt.

Tak for tilbuddet. Det vil jeg helt sikkert overveje!

Jeg er på sin vis styrkeløfter, men sporten tiltaler mig ikke længere i samme grad, som den har gjort. Nu tænker jeg lidt mere i de æstetiske baner - men vil egentlig gerne stadig dyrke konkurrencesport. Jeg tror bare jeg skal finde en sportsgren, hvor indsats belønnes i højere grad. Jeg har i årevis funderet over, hvilke(n) sportsgren(e) jeg kunne have flare for.



####

Haft en travl weekend. I går var jeg til LAN party hos en barndomsven. Til trods for en aldersforskel på næsten 4 år, havde vi allerede fra en ung alder en stærk relation. En relation, hvor jeg i de første par år blot overværede ham, mens han spillede computer i timevis; primært World of Warcraft. Samtidigt var han blevet teenager, og tiden med ARTO var på sit peak. Han havde (og har) altid haft et talent for at få fat i piger, så det var ret spændende som 11-årig at følge med i den måde, han interagerede med pigerne på - primært på MSN, hvor flere af dem viste sig frem - oftest iført sparsom eller ingen påklædning. Det var det rene slaraffenland - og jeg husker sågar damebesøg mens jeg var på besøg og sad og spillede i mens der foregik løjer - forklædt under betegnelsen "fætter". I nyere tid fortalte min mor mig, at han i sin tid havde fortalt hende, at vores aldersforskel kun var at se og på ingen måde at føle.

Personligt har jeg altid foretrukket relationer til personer, der var ældre end jeg. Især i mine yngre år - hvor jeg nok lidt påvirket af mine observationer hos ham - havde et noget andet fokus end den gængse dreng i klassen. Jeg ved ikke helt, hvor jeg placerer mig nu. Det er ikke længere så meget et spørgsmål om alder, men derimod om sind. Jeg har dog svært ved at navigere blandt nutidens unge. Jeg føler mig gammel sammenlignet. Trækker parallel til min højskoletid. Derudover et besvær blandt halvstore børn i spørgealderen, som for eksempel i dag, da jeg var i sommerhus med familien ved vestkysten. Turen bød dog på gode sager. Jordbærsalat, vandmelon, jacuzzi og sauna. Især saunaen har jeg manglet lige siden højskoletiden. Jeg er dog fuldstændig mørbrækket i skrivende stund. Træt på en behagelig måde. Den bedste sovemedicin er og forbliver sauna.

Nå, men for at vende tilbage til LAN. Det var lettere katastrofalt, da det viste sig, at min ven havde problem med sit grafikkort på sin gamle stationære computer, som stadig stod i hans barndomshjem. Selv skulle jeg have formateret en anden computer - installeret windows 10 og opdateret en del. Det viste sig dog heller ikke at være nok; så efter at vi havde brugt små 6 timer, måtte vi indse, at vi ikke kom til at spille. Til gengæld fik vi talt en masse om løst og fast og alle hans vilde kvindelige bekendtskaber han har gjort sig efter han fornylig flyttede til Århus. Der er ingen tvivl om, at vi ikke længere har den samme connection som vi har haft - men det er blevet vigtigt for mig at holde fast i relationer i stedet for langsomt at lade dem brænde ud. Mennesker forandrer sig. Det er jeg begyndt at vænne mig til. Jeg har selv forandret mig meget, selvom jeg inderst inde stadig føler jeg er den samme.



Træning fredag inden afgang

Chinups
5x10 kg
5x10 kg
5x10 kg

Bænkpres
8x100
8x100
8x100

DB rows
20x17.5
20x17.5
20x17.5
20x17.5

Squat m. elastik og +10kg rygsæk. Ultra narrow stance
20
20
20

Pushups på håndtag m. fødderne oppe
20
20

Siddende db skulderpres - unilateral
5x17.5
5x17.5
5x17.5

DB curls m. skru
10x17.5
10x17.5
10x17.5
10x17.5

Mave
15
15
15
15

En dag med mange indtryk

Min persona er ikke just styret af, hvad der er lovligt og forbudt. Der skal være en mening. Jeg er dog typen, der om nogen overholder fartgrænserne - både af økonomiske, sikkerhedsmæssige og moralske årsager. Jeg har dog ikke de samme hensyn, når jeg kun risikerer at "skade" mig selv, hvorfor jeg da flere gange under denne nedlukning havde ønsket at kunne træne i et center - også selv, såfremt det blot var mig, der skulle hæfte for dette på flere niveauer. Det faldt mig dog umiddelbart ikke lige ind at baldre en til flere ruder for at realisere dette behov, hvorfor jeg som så mange andre havde min første træning i månedsvis i klubmæssig regi.

Genåbning OG min fars fødselsdag skulle fejres i NORDLAND; den sidste tilbageværende bastion inden for Schengen, så vidt mit kendskab rækker. Vel mødt var Henrik, som i tidernes morgen introducerede mig på baggrund af en forespørgsel herinde på forummet. "Herredømmefri", har altid været kendetegnende for de fleste samtaler jeg har haft i Nordland - og i dag var ingen undtagelse. Det er noget jeg vægter umådeligt højt. Jeg vil kalde det et slags frirum. Der vil altid være mennesker man ikke kan have en herredømmefri samtale med, men disse samtaler ser jeg også gerne begrænset i videst muligt omfang. Låste samtaler. Samtaler, hvor modparten under ingen omstændigheder giver noget af sig selv. Samtaler, hvor alt du siger går ind af det ene øre og ud af det andet hos modtageren. Forfærdelige samtaler. Ènvejskommunikation. Mennesker, der tror de sidder på alle svarkortene til Bezzerwizzer. Mennesker, der tror, at de har de endegyldige svar på alting. SÅDANNE SAMTALER VAR IKKE AT SPORE D. 7. MAJ 2021 FOR MIG. TAK. Jeg gik fra Nordland med en følelse af, at livet var livet værd. At jeg endnu ikke har smagt alle æblesorter, set en grævling eller lyttet til en hjerterytme fra noget, jeg har skabt. Jeg blev ramt af lyst. Til livet. Lyst til at danse i regnvejr.

Apropos regnvejr. I onsdags styrtregnede det, da jeg ankom til parkeringspladsen ved mit arbejde. I horisonten øjner jeg min sjæleven og kollega, med hvem, jeg til trods har noget tilfælles. For ikke at forpurre chancen for at udveksle håndtegn og være i godt selskab, stod jeg i ødslende regnvejr og ventede på dennes selskab. Fanget i mylderet af ankomne arbejdere, der alle løb fra bilerne med en hast, de fleste i stedet skulle have tillagt deres generelle arbejdsindsats, mærkede jeg en helt tydelig frustration rettet mod regndråberne fra himmelen. Store spørgsmålstegn tegnede sig i deres øjne, da de indså, at jeg frivilligt stod i regnvejret og forsøgte at trække den sparsomme mængde af luft, der endnu ikke var fyldt med kulilte.

DET ER DA GODT NOK TRIST AT STÅ DER I REGNVEJRET OG VENTE

"Mere trist at lade sig påvirke og styre af en regnbyge", kom det fra min mund. Naturligvis med et glimt i øjet, som selv Line Baun Danielsen ville kunne se uden at være i tvivl.


#

Pullups
8
8
8

Bænk
6x100
5x120
3x120
3x120
3x120

Dødløft
2x100
2x110
2x120
5x130
22x110

- God omgang. Der var til mere. 30 vil jeg tro. >ALL THE THINGS SHE SAID< sang dog på sidste vers på anlægget, så jeg var på vej ud af zonen. Der var dog et motiverende og berigende publikum, hvilket nok er noget af det, der giver mig allermest. Jeg finder det sværere at æde mig selv op uden tilskuere.

Militærpres, stående
5x50
5x50
5x50

- normalvis ikke en mulighed, da afstanden til loftet i kælderen, ikke tillader dette.

Chinups
6
6
6
6
6
6

DB skrå bænk
18x27.5

RAMBO ROWS m. HOLD
12
12
12
12
12
12

WIDE GRIP PULLDOWNS
12
10
10
10
10

DB CURLS M. SKRU OG SVING (inden for rimelighedens grænser)
10x15.5
10x20
8x22
5x25

Back raises
12
12

Rear back raises
12
12

Triceps pushdowns
10
10


Tog dernæst hjem og lavede basilikumspesto, jomfruhummerbisque og stegte 1.5 kg. oksebavette rare. Min far og jeg gik efterfølgende en tur ned til vandet, langs den sti, vi normalvis altid følger. Noget havde dog ændret sig. Midt på bakken var der blevet ryddet buskads, ryddet træer og anlagt noget grus. Nysgerrig som jeg var, måtte jeg undersøge dette - og fandt i den forbindelse ud af, at der var tale om en grund, der fornyligt er kommet til salg. Selv ikke i min fars levetid har der været andet end buskads og skov dér, men en eller anden har altså været i besiddelse af en grund, der nu udbydes til 4.5 millioner. Beliggenheden er sublim. I Hammerslag var den nok vurderet til 4.5 i beliggenhed, da der dog ikke er direkte adgang til vandet - men 850 kvm grund med panoramaudsigt til Skanderborg Sø, kan nu også noget. Det vil i hvert fald være synd at betale så mange penge for blot at negligere udsigten, trække gardinerne for og se fjernsyn i soveværelset. Skulle jeg betale så mange penge og ende i besiddelse af sådan en pragt, ville der gå ren NEIL MCCAULEY (fra Heat - 1995) i den. Jeg ville have et kæmpemæssigt vinduesparti vendt mod vandet og ellers en meget minimalistisk indretning. Jeg ville dyrke alt i retningen af udsigten til vandet. Elskov, højreps benbøj, botanik og malerkunst i bedste Jackson Pollock stil.

IN MEMORIAM

JOHANNES MØLLEHAVE

En person, jeg siden de tidlige barndomsår, har beundret og fulgt, især i 2.g, hvor jeg beskæftigede mig en del med filosofi og Søren Kierkegaard. Jeg kunne lytte til Johannes forelæsninger igen og igen. Det var en periode, hvor der var knæhøj sne og glatte, ustrøgede fortove. Hvor det var mørkt, når man stod op - og mørkt, når man kom hjem. Lyset i mørket, var hans stemme. Hans skarpsindighed og evne til at lege med sproget på en måde, hvor det var som at bladre i en billedbog, når han på bedste maleriske manér tegnede billeder i ens bevidsthed. Formidling i den absolutte topklasse, hvor der altid blev givet eksempler. Netop eksempler er noget, jeg sværger til, og altid efterspørger, thi eksempler fremmer min forståelse. Det andet kan blive for flyvsk og i værst fald give anledning til misforståelser. Jeg oplever selv på godt og ondt, at vi mennesker opfatter ting vidt forskelligt - også helt simple beskeder på arbejdet.

Nå, men Johannes ... Sikket leksikon han var. Sikket unikum. Som resultat af hans død, har jeg i samarbejde med WWF erklæret hans race for truet. Jeg var egentlig fristet til at konkludere den uddød, men fik at vide, at jeg godt kunne pakke min pessimisme væk. Jeg forsøger at leve i håbet.

Til trods at jeg selv ikke finder nogen trøst eller mening i det religiøse, kan jeg glæde mig på Johannes vegne over, at han gik ind i døden med en indædt vished om, at livet ikke slutter med døden.

ingen kan nå dig mere,
Her står dine venner,
Hjælpeløst ser vi det sker,
Men vi tror du falder i levende hænder,
Ja, vi tror du falder i levende hænder.

Farvel JOHANNES.

Apropos død - og i den forbindelse begravelser, har jeg altid fundet dem enormt livsbekræftende. Jeg kører dagligt forbi byens kirke på vej på arbejde, og ser i den forbindelse relativt ofte en rustvogn og en samling af mennesker, der tager afsked med en de (forhåbentlig) har kær. Det kan noget. Jeg bliver bevidst om det menneskelige eksistentielle grundvilkår, som jeg ellers sommetider glemmer. Det der gør mest ondt er ikke, at jeg ikke er her en dag. Det der gør mest ondt på mig er, at jeg skal tage afsked med mine nærmeste - og især min far. Det bliver også din og min tur en dag. Desværre. Andre vil sige, at livet ikke var så smukt, hvis det ikke var forgængeligt. Det kan der være noget om, omend det er en ringe trøst. Man kan dog bruge det som en drivsfaktor til at leve på fuld kraft mens det står på. Hvad mon, der bliver sagt til min begravelse? Når ja, jeg skal nok lige huske at melde mig ind i folkekirken, hvis jeg får nys om, at tiden nærmer sig. Puha hvor er det ulækkert. Jeg tror jeg skal minde mig selv noget mere om min mortalitet. Igen Johannes:

"Det hele vil jeg ha' med
På denne forbløffende klode
Mer' rig end vi drømte og troede.
Time og dag og uge
Dem får vi lov at bruge
Stjerner og sol og måne
Dem får vi lov at låne.


Chinups
12
12
12

Pushups
15
15
15
15

DB presses - langsom excentrisk
8x30
8x30
8x30
8x30

Y-raises
8
8
8

Gironda curls
8x20
8x20
8x20
8x20
8x20
8x20


Mave
10
10
10
10

Ehm

I går var jeg hos min mormor, der er døden nær. Det er der ikke noget nyt i. Det har hun faktisk længe været. Hun har været kræftramt af flere omgange. Nu er hun dog blevet terminalpatient og sengeliggende derhjemme. Jeg har aldrig haft et nært forhold til hende, hvorfor jeg heller ikke har været på besøg i et års tid. I stedet har jeg skulle høre, hvordan hun stødt er blevet svagere. Jeg har mærket smerten fra familiemedlemmer. Ikke mindst hendes børn, der er meget påvirkede. Jeg har altid haft et anstrengende forhold til hende, da hun altid har slået mig som et udpræget negativt menneske, der altid har haft de kritiske briller på, når hun så på mig og min gøren. Oftest har hun aldrig henvendt sig direkte til mig, men talt til mig via andre i rummet. "Hvorfor gør han sådan?" "Kan du ikke prøve at spørge ham hvorfor". Fuldkommen hjernedødt.

Nå, men jeg sad der og holdt hende i hånden. Jeg sidder ikke på dødslejet og klantrer. Det kunne man også, men nu ville jeg forsøge at mindes de gode ting. I øvrigt var hun fraværende i mit nærvær. Det første hun sagde var, at hun ikke vidste, hvad hun skulle sige. Jeg sagde en masse, men fik ikke svar på noget. Jeg hælder til at sige, at jeg ikke fik nogle reaktioner på det jeg sagde. Mens jeg sad der, kom en fra hjemmeplejen og skulle tage blodsukker, give medicin og tjekke ble. Jeg kunne i dag forstå, at de andre der havde været der i går, havde haft sammenhængende samtaler. Det bekræfter mig egentlig bare i, at det nok mere handlede om, at det var mig der sad der. Trist.

Blev jeg berørt? Ja, selvfølgelig. Jeg satte mig senere ud i køkkenet og talte med min morfar, der snart bliver 90 år. Min moster var der også. Hun ville gerne tale politik og blev ved med at insistere på, at jeg skulle spise et stykke islagkage, hvortil jeg hele 5 ... ja, 5 gange måtte sige nej. Det var det glade vanvid. Prædiken om "AMEN MAN SKAL DA HAVE NOGET INDEN MAN SKAL PÅ ARBEJDE. MAN SKAL DA SPISE MORGENMAD. MAN SKAL DA STABILISERE SIT BLODSUKKER". Ja tak, gem disse fordomme og postulater til en anden gang og lad mig være. Tak. I øvrigt skulle jeg belemres med en politisk tale. Hun er stærkt venstreorienteret i øvrigt. Interessante var, at jeg på ingen måde deltog i noget - og slet ikke lagde op til noget. Jeg kørte så lav og ydmyg profil, at jeg det kom bag på mig, hvorfor jeg skulle være genstand for alt dette.

Jeg fik dog talt lidt med min morfar. En mand, der først gik på pension som 74-årig. Da han gik på pension, besluttede han sig for at lægge nyt tag på huset og udskifte samtlige vandrør i huset. Alt sammen på egen hånd. Stærkt insisterende på at det skulle gøres selv. Indtil fornylig havde han aldrig lavet mad før. Aldrig sat sine ben i et supermarked, men da han altid har holdt sig til at betale kontant, har han altid været inde på tankstationen for at betale kontant for diesel. Ellers har det kun været min mormor, der har stået for samtlige indkøb og samtlige pligter i hjemmet. Til gengæld så arbejdede han og tjente penge. Nå, men nu må han som 90-årig træde i karakter og har fornylig været ude at handle. "Det er jo helt utroligt, hvad man kan få sådan et sted". Ja, når man indædt af tryghedsnarkomani altid har holdt sig til de samme produkter, så kan jeg godt forstå kulturchokket.

Jeg sluttede af med at få nogle rabarber med hjem. Lidt bittersødt, da min morfar efter at have plukket dem til mig, lod mig fortælle, at han fornylig havde givet dem og græsplænen noget opkvikkende, da de så triste ud. Pludselig så jeg også trist ud.

I går fik jeg også en afklaring ift. min fremtid. Min ansøgning til lederstillingen er blevet afvist. Jeg trøster mig dog med, at jeg var til samtale, hvor jeg fik at vide, at jeg havde været den oplagte kandidat, såfremt jeg havde ledererfaring. Mit svar var, og jeg citerer: "Ja, jeg tænkte det kunne blive afgørende, men hvis man ikke skyder, så rammer man aldrig". Det fik jeg også ros for, hvorefter jeg forklarede ham, at det er fint nok, at folk gerne vil have folk med erfaring, men at det også kunne være på sin plads at lade folk få erfaring... Det minder mig om når jeg spiller videospil og folk søger "EXPERIENCED PLAYERS ONLY" - ja, men hvordan får man så erfaring? Godt spørgsmål. Han tilbød mig i øvrigt en anden stilling derude. Faktisk en stilling som min kæreste kammerat længe har haft - uden at have den på papiret - og uden at få ekstra løn for det ansvar, der følger med. Det kunne jeg ikke sige ja til; af flere grunde. Nok mest fordi det er den afdeling, hvor man skal finde sig i mest flueknepperi og vrede, uberettigede og barnlige mails fra skiftet, der overtager efter en. Jeg gider ikke dagligt at skulle ligge i krig med andre. Desværre finder han og de andre i afdelingen sig i det, ligesom der er alt for mange, der lever en tilværelse, hvor de lader andre folk pisse på dem. Nogen betaler ligefrem andre for at lade sig blive pisset på - men det er vist i nogle andre miljøer. Desuden ville min accept af tilbuddet betyde, at min kæreste kammerat ville blive fjernet fra regnestykket. Jeg forsøgte naturligvis i flere minutter at holde en brandtale for, hvorfor han i stedet skulle vælge ham. Desværre uden held.

Nå, nu søger jeg på weekendhold, der starter om en små 10 ugers tid. Det strækker sig i 13 uger. 2x12 timer. 5 dage fri. Min kæreste kammerat søger også. Efter de 13 uger er jeg en fri mand, har jeg besluttet mig for. Derfra vil jeg springe ud i noget nyt. Det føles rart med en afklaring. Afklaringen kom dog med et nederlag på en anden front. Jeg har vænnet mig til at være beregnende og leve efter "hoping for the best but expecting the worst", så jeg havde allerede gennemlevet noget af smerten inden jeg sort på hvidt fik besked. Derfor gør det stadigvæk ondt, når mennesker afskærer en uden begrundelse. Hver gang man giver noget af sig selv, risikerer man noget. Risikerer man ikke noget, får man ikke noget. Jeg lever i håbet om en bedre dag i morgen. Hvis ikke i morgen, så længere ud i fremtiden. Jeg går i seng trist nu - og vågner forhåbentlig op i bedre humør. Uden håb havde jeg for længe siden taget billetten, og når vedkommende bag disken så spurgte om jeg skulle have en returbillet, ville jeg sige, at der ikke er nogen retur. Uden håb er vi mennesker ingenting. Håbet er her indtil videre endnu, så det er jeg også.






I get up in the evening
and I ain't got nothing to say
I come home in the morning
I go to bed feeling the same way
I ain't nothing but tired
Man I'm just tired and bored with myself
Hey there baby, I could use just a little help

Der er flere fortolkninger af dette sublime nummer. Det er ikke en >happy song<. Jeg har spekuleret i at lave min egen musikvideo til nummeret. En mand i sin bedste alder, der netop er blevet forladt af sin kone til fordel for en anden, angiveligt bedre mand. Den forladte mand danser for at glemme. I mørket. Alene.

Din mormor minder mig om min farmor. Jeg ved ikke hvad jeg skal synes om hende. Da jeg var lille, smed hun f.eks vand på bålet, når mig og mine venner hyggede os med det, osv.

Hun har dog prøvet at ændre sig på det seneste. Dvs. Hun har være mere nærgående de 1-3 gange om året vi har set hinanden.

Det virker dog som om, hun aldrig rigtig er glad på mine vegne, når der sker noget godt. Det er som om, hun prøver at lave alt til en joke. Hun er dog meget sjov og klog på mange områder.

Gamle kælling.


Jeg synes de fleste mennesker sidder fast i deres persona, om man vil. De vil ikke lære nye ting.
"You can't teach an old dog new tricks"

Der er dog undtagelser til den regel. F.eks har Charlie Munger udtalt "It's hard to teach the young dogs the old dog tricks" på en af de årlige investeringsmøder i the Daily Journal Corp, kan jeg huske. Dette er formentlig mindst ligeså sandt et budskab.

Ja... man vil dog altid huske de dårlige episoder. Det vil jeg i hvert fald.

Jeg havde egentlig også svoret, at jeg ikke ville besøge hende før i kirken, da det ultimativt er det reneste svar man kan sende tilbage - som tak for alt dette. Måske kunne man tage den længere ud ved end ikke møde op i kirken. Det slog mig dog, at hun nok må have haft det af h til (sandsynligvis 90% af sit liv) for mennesker, der behandler andre dårligt, må virkelig selv være fyldt til randen med skidt.

En anden interessant ting er, hvorfor vi mennesker udser os nogle bestemte, som vi ser os sure på. Det har jeg (be)mærket talrige gange. Undervisere, chefer, kolleger, folk i servicebranchen m.m...læg dertil forskelsbehandling - eksempelvis forældre, der favoriserer et barn frem for et andet. Det hører >også< historien om min familie til.

Jeg vil i øvrigt benytte lejligheden til at takke dig for at udvide min musikhorisont. Det er ikke alle sange du lægger op, som jeg finder sigende eller inspirerende, men enkelte har dog fundet vej til min melankolske playliste. Tak.

Var forbi til kaffe og kage i anledning af, at mine bedsteforældre i går kunne fejre 65 års bryllupsdag. Jeg nød dog hverken kaffe eller kage. Til gengæld nød jeg min morfars selskab. Efter at have konverseret i flere timer, var jeg dog helt udbrændt da jeg kom hjem, hvorfor jeg endte med at sove 1 time. Da jeg vågnede indså jeg, at det var bedre at udskyde træningen til i dag.

Bænk
2x90
2x110
2x120
2x127.5
3x130

- topsættet overraskede mig. Der var ikke til flere, men havde egentlig ikke forventet at styrken var så (relativ) god. Den lavere frekvens i traditionel bænk har ikke haft negativ indflydelse i hvert fald.

Pinky grip bænk
7x90
7x90
7x90

Wide grip pullups
10
10
10

Pullups
6
6
6

Chinups
5
5
5

Kørte med 2-3 sekunders excentrisk - og det gjorde tilsyneladende en stor forskel. Måske vigtigt at have in mente at jeg allerede har kørt pullups og chinups 2 gange tidligere denne uge.

SSB squat
8
8
8
8
8

- helt ødelagte lår herefter. Lårene var allerede ømme fra bænk lol.

Behind the neck presses
5x40
5x40
5x40
8x30
10x30

Rambo rows
20

Rows
20

Biceps curl
20
20
20

Pushdowns
10
10

Back raises
10
10

Dernæst (mis)brug af sortfodssvin, hornfisk og broccolisalat. Efterfølgende faldt jeg i søvn i en times tid på gulvtæppet. Det er forrygende at være GROUNDED.

Ceneeh skrev:
Bænk

3x130

Sick!

Er du helt færdig med SL? Har du overvejet muligheden for at kombinere dit ønske om et æstetisk udseende og SL? Jeg kan f.eks. ikke se problemet i at være æstetisk og have hypertrofi som 1. prioritet og samtidig have et meget stærkt bænkpres, som jo er dit speciale

Mich95 skrev:Er du helt færdig med SL? Har du overvejet muligheden for at kombinere dit ønske om et æstetisk udseende og SL? Jeg kan f.eks. ikke se problemet i at være æstetisk og have hypertrofi som 1. prioritet og samtidig have et meget stærkt bænkpres, som jo er dit speciale

Jeg ved det ikke helt. Jeg synes et godt eksempel er Timmy fra SPH, der lykkedes med at være crossfitter-fitness-athlete-bænkpresser. Det er helt sikkert en mulighed. Hvad jeg ikke spår specielt meget mulighed er dog, at jeg kan gøre mig specielt gældende i bænkpres.

Jeg begræder stadig, at du for år tilbage ikke fik en medalje med hjem i international regi. Dit potentiale er uden lige, længder foran mit.

Inspector: <3

I dag gjorde jeg noget, jeg i årevis har ønsket at gøre noget mere i. Nå, men hvis du har haft lyst og alligevel ikke gjort det, så har du nok heller ikke haft så meget lyst, som du påstår. Ja, dét kan der være noget om.

Efter endt træning, der i øvrigt var lidt fessen, da min krop var tæt på lige så medtaget som Brian Nielsens efter 10 runder mod Tyson, gav jeg Wim Hofs åndedrætsøvelser et forsøg.

Havde udelukkende fokus på mit åndedræt i flere minutter, indtil det begyndte at krible i store dele af kroppen, hvortil jeg efterfølgende slet ikke trak vejret. Jeg mærkede efter, og erfarede, at jeg slet ikke havde brug for at trække vejret lige foreløbigt. Jeg holdt efterfølgende vejret i lang tid - uden anstrengelse, mens jeg lå på ryggen. Det føltes som, at jeg var i en anden tilstand. Efter en god rum tid og diverse stræk, forlod jeg kælderen med fornyet energi. Det var som, at jeg havde givet slip på noget skidt og var blevet fyldt med noget godt.

Var det en specefik video med Wim Hof's åndedrætsøvelser, som du fulgte? - og i så fald - har du et link til den?
Jeg kan huske, at jeg prøvede noget lignende efter at have set en af Elliott Hulses "bioenergetics" videoer tilbage i 2013-2014, da jeg boede hos mine forældre.

Det larmer dog ufatteligt meget at lave bioenergetics, så jeg har ikke lavet det siden dengang, hvor jeg boede ude på landet.
Det var som at få skudt et gram kokain ind i hovedet med en trykluftpistol nogen gange. Meget at det handler nok også om at give sig hen, og forsøge på at give ting en chance med hele sit hjerte. Jeg tror ikke det virker, hvis ikke man selv tror på det og forsøger at leve sig ind i det. Gør man derimod det, så kan det være døren ind til en anden verden, som der åbner sig op.

Det samme gør sig gældende for meditation.
Mange prøver at få meditation til at virke som noget mystisk. Det er det ikke.

Det her er min definition af meditation:
Forsøg på ikke at tænke på noget som helst i omkring en halv-times-tid - hver dag, i et mørkt rum, med lukkede øjne.




Jeg har haft nogle totalt ude-af-kroppen oplevelser, bare ved at forsøge på dette. Det er helt fantastisk, hvad ens hjerne kan finde på, hvis man giver den frit spil. Den energi man har efter er også helt ekseptionel.

Jeg vil hermed begynde at meditere igen. Aner ikke, hvorfor jeg stoppede i sin tid, men tak fordi du mindede mig om det via din oplevelse.

InspectorNorse skrev:Var det en specefik video med Wim Hof's åndedrætsøvelser, som du fulgte? - og i så fald - har du et link til den?
Jeg kan huske, at jeg prøvede noget lignende efter at have set en af Elliott Hulses "bioenergetics" videoer tilbage i 2013-2014, da jeg boede hos mine forældre.

Det larmer dog ufatteligt meget at lave bioenergetics, så jeg har ikke lavet det siden dengang, hvor jeg boede ude på landet.
Det var som at få skudt et gram kokain ind i hovedet med en trykluftpistol nogen gange. Meget at det handler nok også om at give sig hen, og forsøge på at give ting en chance med hele sit hjerte. Jeg tror ikke det virker, hvis ikke man selv tror på det og forsøger at leve sig ind i det. Gør man derimod det, så kan det være døren ind til en anden verden, som der åbner sig op.

Det samme gør sig gældende for meditation.
Mange prøver at få meditation til at virke som noget mystisk. Det er det ikke.

Det her er min definition af meditation:
Forsøg på ikke at tænke på noget som helst i omkring en halv-times-tid - hver dag, i et mørkt rum, med lukkede øjne.




Jeg har haft nogle totalt ude-af-kroppen oplevelser, bare ved at forsøge på dette. Det er helt fantastisk, hvad ens hjerne kan finde på, hvis man giver den frit spil. Den energi man har efter er også helt ekseptionel.

Jeg vil hermed begynde at meditere igen. Aner ikke, hvorfor jeg stoppede i sin tid, men tak fordi du mindede mig om det via din oplevelse.

Det er inspireret af, hvad han gør her. Jeg er nu på 3. dag og har eksperimenteret lidt med at øge tempo for hver dag. Jeg synes jeg er bedre i kontakt med mig selv, når jeg giver mig tid til at holde vejret inden jeg ekshalerer. Omvendt har jeg i dag, hvor jeg har haft tempoet så højt oppe, oplevet let hovedpine og pludseligt grineflip, da jeg efter vejrtrækningerne, begav mig ud i at holde vejret. Det er ret spændende. Jeg føler det kan noget. Det er noget helt nyt for mig. Jeg håber jeg kan få flere ud-af-kroppen oplevelser, som du selv har erfaret !

I øvrigt er jeg også ret betaget af fridykkeren Stig Severinsen - og har været det i flere år. Jeg har haft nogle oplevelser både i åbent vand blandt fisk på Mallorca og på 50 meter banerne på Århus Svømmestadion, når man fredag aften kunne få en bane helt for sig selv.

I samme ombæring vil jeg gerne gøre opmærksom på en anden dansk fridykker, nemlig Stig Pryds. for hvem fridykning, åndedræt og livsstilsændringer hjælper ham til at holde sin svære psoriasisgigt i skak.



Jeg påtænker mig at deltage i et forløb eller kursus hos Severinsen eller Hof en dag.

I går gik jeg en 3 timer lang gåtur med en pige fra min gymnasieklasse, som jeg ikke havde set siden sidste skoledag. Det er snart 5 år. Måske er det 5 år faktisk. Det var givende på flere planer, da jeg fik indsigt og perspektiver på flere ting. Når folk siger, at andres mening om en er ligegyldig, er jeg ikke helt enig. Jeg er med på, at man ikke skal leve sit liv efter, hvordan man tror andre ønsker man skal leve, men andres mening - (og bevares; ikke alles mening) - kan være guld værd. Det vigtigste i gode relationer er, at der ikke kun er rygklapperi at finde, men at de er de første til at kalde dig idiot, hvis du opfører dig som en. Samtidig også de første til at hjælpe dig, når altingene synes uoverskueligt.

Vi talte en del om min person i gymnasietiden, som gradvist blev mere og mere selvstændig og afstandstagende fra de andre 14 elever. Jeg var ret meget alene. En modpol til alt hvad jeg foragtede i klassen, af mennesker jeg følte var så langt fra mig, at de ikke engang ville nå mig til knæene om så de hoppede. Det har også haft sin pris. Det har ikke været nemt at være i sådan en boble. Jeg tænkte i samme ombæring at havde jeg ikke haft FRIEND, mine træningskammerater og min daværende kæreste, som jeg kunne søge ly og nærhed hos, så var jeg sgu nok endt i endnu større fortvivlelse og elendighed, end hvad godt havde været. Jeg har fornylig takket dem alle for dette. Det er vigtigt at anerkende og sætte pris på andres kvaliteter, som man har nydt godt af.

Efter 3 timers intens gåtur i badende sol - var der qua transporttid, en time på rulleskøjter med i købet. Da jeg kom hjem var jeg TRÆT og endte med at ligge ude på græsplænen, hvor jeg overværede en masse fugleliv. Der er både skovduer, solsorte og lærker, der bor i haven. Hvad jeg (desværre) har erfaret er, at de gradvist står tidligere og tidligere op. Førhen begyndte fuglene at synge kl. 04:30 - nu er det 03:45 ca. Det er ligesom deres måde at meddele, at det nu er på tide at komme i seng for mit vedkommende. Der er bare en umådelig behagelig ro om natten. Der er noget over det. Jeg har også primært størst kontakt om natten med andre mennesker - online altså. Mennesker fra all-over the world. Jeg har planer om at rejse rundt med en 30-årig gut fra Brest, der synes at have nogle af de samme perspektiver og værdier som jeg.

I sidste uge fik jeg både fødselsdags- og julegave. Ja, det er egentlig +6 måneder for tidligt. Min mor har dog altid praktiseret, at såfremt hun kommer på en idé, et tilbud eller andet, så køber hun det med det samme - så har man allerede glæde af det med det samme.



Jeg havde en idé om at jeg kunne svinge mig rundt på den, stå i strakte arme osv. det var dog alt for høje tanker, som hurtigt blev skudt til jords. Indtil videre kan den fungere til back raises, dips og mavetræning. Desuden er det et flot antikt møbel om ikke andet. Den blev hentet hos en ældre idrætsforening i nærområdet, der ville have en ny, til trods for at den altså intet fejler. Jeg har aldrig forstået idéen om behovet for at erstatte noget, der fungerer med noget nyt tilsvarende. Stop trying to fix things that have never been broken.



I går havde jeg besøg af min far. Badetur ved søen, lang gåtur i fredsfyldte og mennesketomme skovområder, styrketræning, helsesport og madlavning. En god dag.

I dag vågnede jeg og erfarede, at vejret var skønt. Jeg skrev til FRIEND, der åbenbart havde tænkt samme tanke - nemlig at tage til vandet sammen. Det gjorde vi så; til trods for at vi ikke havde set hinanden i snart 10 måneders tid. Hvad der i sandhed definerer et godt venskab er, at man kan være væk fra hinanden i åh så lang tid - og når man så ser hinanden, er det som, at det er uden betydning, da man med intet besvær, hurtigt finder på plads igen. Han vil til at studere.


I går var træningen lidt tilpasset for at min far og jeg kunne få med mest muligt af det sammen - uden at skulle skifte skiver for ofte.

Smal bænk m. fødderne oppe
15x50
15x60
15x65
10x70

meget dybe pushups m. ben på hest
10
10
10

Bænk til klods
15x100

Chinups; langsom excentrisk
8
8
8

DB rows
10x26
10x26
10x26
10x26

DB curls m. skru
40x14

- ja, 40 til hver arm. Jeg ved sgu ikke. Det var ikke just med cheat. Der var nok til +50 ellers.

Gironda curls
20x20
10x20

Hipthruster
20
20
20
20

Rear back raises
10
10
10

Back raises på HEST
10
10

- min far måtte holde mine ben. Det var ret meget ala når vægtløftere kører dem, mens træner og assistent yder support.

Mave
10
10
20

Torsdag blev jeg ringet op, bedst som jeg var i gang med at tage tallerkener i buffeten på arbejdet. Min mormor var sovet ind, og jeg blev bedt om at køre omgående, hvilket jeg naturligvis afviste, da der blot var 1 time til fyraften, og der ikke just var kalkuleret med optøning af kød eller mulighed for at handle ind inden butikkerne lukkede. Hun var død. Det var ikke fordi jeg som sådan gik glip af noget. Det var ikke nogen overraskende død. Det var ikke et trafikuheld. Der var ikke mulighed for at holde hende i hånden mens hun udåndede - det var forbi.

Da jeg ankom var hele familien samlet. Det er i sig selv ret smukt. Hun lå i sygesengen - allerede klædt i sit fineste puds. 2 familiemedlemmer havde været der og holdt hende i hånden, da hun pludselig fik en mærkelig krampetrækning, hvorefter hun eftersigende kortvarig havde usammenhængende vejrtrækning og fik lys i øjnene. Det må alligevel være noget af en oplevelse at holde sin mor eller mormor i hånden mens det sker - for kort efter at sande at sjælen nu er fløjet fra kroppen. Den person man kendte er der ikke længere.

Selv var jeg ikke synderligt berørt. Jeg sad alene i rummet. Kulissen var fantastisk. Mørket var begyndt at falde på, og der var svag belysning i lokalet. Lyset fra månen skinnede ind på sygesengen. Jeg sad der i et stykke tid og mærkede dødsstivheden. Kørte min hånd gennem hendes hår. Efter en god rum tid kørte de andre hjem - og jeg var alene med min 90 år gamle morfar, der nu stod til at have første overnatning i det hus de købte for 61 år siden. Mine tanker var hos ham, og ikke andre. Jeg blev og talte med ham ude i køkkenet - stedet, der altid har været samlingspunktet for samtlige begivenheder, der har fundet sted inden for husets bastante kampstensmure. Vi talte frem til 02:30, hvorefter jeg kørte hjem; han skulle trods alt op kl. 6 - som han altid har praktiseret. Inden jeg nåede så langt, skulle jeg dog med ham ud i haven på pindsvinejagt inde i buskadset. Egentlig måtte pindsvinet gerne bo i haven for min morfars skyld - men han får ikke fred fra hunden så længe - så for husfredens skyld måtte jeg flytte den over plankeværket og ind til naboen.

Dagen efter kørte jeg derned igen. Hun havde ligget derhjemme i 24 timer inden bedemanden og præsten kom i forbindelse med at vi skulle synge hende ud og følge hende til kapellet. Jeg sad i stuen og overhørte forløbet med bedemanden, min morfar og søskendeflokken , der var samlet for at lægge en plan for alt det praktiske. Det var ret livsbekræftende. Flere ting slog mig dog:

1) det er ikke nemt at være 90 år gammel og skulle ind på nettet med NEM-ID og jeg skal komme efter dig - for at godkende ting og sager ift. dødsfald, ejerskifte og jeg skal komme efter dig, når man ikke engang har en computer eller bruger telefon.

2) bedemænd er først og fremmest forretningsmænd

3) min egen mortalitet

Da jeg kom hjem, gik jeg stort set direkte i seng. Jeg var langt fra legemligt træt, men i den grad ør i hovedet. Så meget samtale - og så mange triste mennesker. Den smukkeste scene var dog, da min morfar tog afsked med min mormor - lige inden de lagde låg på kisten. Det ramte mig dybt i hjertet. Ikke nok til at jeg måtte tørre mine øjne - men nok til at billedet nu til evig tid er udødeliggjort i min bevidsthed. Jeg har svært ved at sammenligne det med noget.

Dagen efter tog jeg med friend i hans families sommerhus, der har grundstykke lige ned til stranden - en ganske mennesketom strand, hvor man kan gå +400 meter ud før at vandet når en til skuldrene - og hvorfra man kan skimte den nye lillebæltsbro. Vi tog en bænk med ud i vandet og sad der og sludrede, indtil solens fravær sendte os på retræte indendørs med tæpper og varm ingefærte. Det blev startskuddet til timelang samtale om de unge år, kærlighedsforhold, stoicisme, venskab gennem 10 år, turbulent opvækst, højskoleophold og hvad fremtiden nu skal byde på... Senere serverede jeg nakkekoteletter af sortfodssvin, bearnaisesovs og vandmelonsalat, inden vi så en dokumentarfilm fra et amerikansk fængsel, hvor fanger og civile deltager i gruppeterapi - hvor nogle mænd for første gang i deres voksenliv dropper paraderne, giver slip på og lader sårbarheden og hele følelsesregisteret få plads - blandt mænd, der i den grad giver plads og er tilstede i rummet. Da jeg kom hjem tænkte jeg ... sådan en dag som i dag - dem sku man bare have mange flere af.

Til de interesserede i dokumentarfilmen, der i den grad kan anbefales. Jeg så den i øvrigt også på højskolen i tv-stuen blandt 20 andre elever, men måtte dele oplevelsen igen.

Begravelse i går. Bevares, jeg har kun været til 3 begravelser i mit liv, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om "det". Jeg fandt en vis glæde i "du som har tændt millioner af stjerner" - ikke fordi den som sådan var passende ift. min mormor, men en smuk salme - det er det da. Mindetalen, som præsten holdt, var dog meget personlig og til dels sigende; godt hjulpet på vej af min onkel, der selv har været præst. Mange flotte, og for de fleste mennesker - usædvanlige referencer og ordvalg. Jeg går egentlig lidt kold i det, når det bliver for religiøst. Jeg bladrede febrilsk rundt i samlebogen og indså, at det var tæt på umuligt at finde en salme uden ordene "skaber, frelser, Gud eller Jesus". JA, I VAR JO OGSÅ I EN KIRKE... Selv er jeg jo ikke medlem af folkekirken - men nu er denne kirke heller ikke underlagt den danske folkekirke, thi der er tale om en frimenighedskirke. Jeg tænkte en del over min egen mortalitet og det faktum, at jeg også en dag skal herfra - og i den forbindelse formentlig skal begraves. Jeg vil egentlig hellere have en ceremoni, hvor venner, familie og bekendte mødes - og så er der ligesom en toastmaster som stedfortræder til præsten, som fremhæver episoder og minder fra min tid. Jeg vil håbe, at de mest betydningsfulde mennesker i mit liv, vil tilgive alt ondt, som jeg har sagt eller gjort - og stik mod alle odds vil møde op. Jeg er ikke helt afklaret med, hvilke(n) sang(e) der skal synges. Måske bliver det blot digtoplæsning. Måske kan denne log tjene som inspiration, hvis den ikke bliver skyllet ud med spildevandet - uden varsling.

Der er dog et forbehold, da jeg forventer at leve længe - formentlig længere end de fleste. Mine relationer er også primært til folk, der er ældre end mig selv. Jeg kan reelt risikere, at der til min begravelse ikke er nok mennesker til at bære kisten. Det kan man jo så gå og tænke lidt over. I det hele taget har dette dødsfald egentlig blot givet mig vind i sejlene for at gå ind i mig selv og tænke. Tænke. Tænke mere, end jeg normalt tillader mig selv at tænke. Tanker om at leve, så jeg bedre kan retfærdiggøre, at jeg skal herfra. Elske helt - og ikke halvt. Det slog mig især, da kirken ligger klods op og ned af byens højskole, som i haven ved siden af kirken, alle var jævnaldrende til jeg - og som socialiserede og boltrede sig på flere måder. Det gjorde egentlig lidt ondt. Da jeg selv var i det - fandt jeg ikke den fornødne ro blandt majoriteten - men måtte i stedet sande, at jeg fungerer bedst blandt få, der er på nogenlunde bølgelængde med mig selv.

Apropos bølgelængde, så stod dagen i træningens tegn blandt gode mennesker i Nordland.

Bænk
4x100
4x120
4x120
4x120
4x120

Dødløft
40x100

- der var sgu til flere, men blev for ivrig og lidt for ukoncentreret.

Pullups
6
10
10
6
6

Machine rows
20
20

DB incline flies
10x13.5
10x13.5
10x13.5

Supersættet m.

DB incline presses
10x13.5
10x13.5
10x13.5

Rear lateral raises
15x8
15x8
15x8

Incline db curls
15x8
15x8
15x8

Back raises
10
10
10

Mødte i samme ombæring måske det største danske talent inden for styrkeløft, som Danmark endnu ikke har set. 15 år, lige på vippen til 200 i squat, 120 bænk og en 5'er på 220 i dødløft - med en kropsvægt lige under 90. Ingen fortid inden for sport - jo eSport. Det kan blive GODT.

Oh well, oh well

I går blev der spontant planlagt en tur til stranden med friend, hvorfor jeg måtte haste i gennem træningen. Det var egentlig fint nok, for jeg forkortede blot mine pauser. Bortset fra pullups, var der hele vejen i gennem tale om 20-30 sek

Chinups
20xbw - all time PR

Wide grip pullups
8
8

- ret ristet i lats efter chinups!

Reverse grip bænk m. fødderne oppe
8x70
8x70
8x70
8x70

Dybe pushups på håndtag m. benene oppe
12
12
12

Elastik rows
12
12
12
12

Rear back raises
12
12
12
12

Gironda curls
12x20
12x20
12x20
12x20
12x20

Triceps pushdowns
12
12
12
12

'Efterfølgende var meget spændende. Jeg havde nemlig planlagt at indtage carbs lige efter træning. Det var for alvor for første gang i snart 2 år, at jeg spiste ris - og første gang i, hvad der føles som en levetid, at jeg indtog et måltid, der udelukkende baserede sig på kulhydrater.

1 dl. ris
1 dl. tomatpassata
1 passionsfrugt
salt, peber, blommeedikke og frisk basilikum.

Det gik jeg så og spiste mens jeg gik friend i møde, der ankom i bil. Vi tog til stranden, hvor han forklarede mig, at han havde fået et købekort med hjem henover weekenden ude på arbejdet, hvor han var blevet opfordret til at købe lige det han ønskede af kolonialvarer - så vi tog i Føtex og købte ind for 810 kr. i går og 920 i dag. Der kom både trøfler, trøffelsmør, safran, hampefrø, kammuslinger, krogmodnede entrecoter, lammeculotte, lammekrone, merguez pølser, pistacienødder og dyr lagret balsamico. Det var fandeme et show, og hold nu op, hvor kom der meget god mad ud af det. Vi er begge meget prisbevidste - og mange af de ting, som vi normalt ville undgå, kunne vi nu fylde i uden omtanke. Det var himmelsk. Jeg fik også kørt nogle kulhydrater i - i form af noget is fra EASIS og Underground - dog i minimal mængde. Ret interessant at mærke suset, som kulhydrater giver - det var nærmest som at få et skud adrenalin eller noget. Planen er egentlig at forsøge mig med kulhydrater 1 gang ugentligt. Jeg skal have prøvet mig lidt frem. Før træning, under træning, lige efter træning - lige før sengetid.... Jeg mærkede intet negativt udsving da jeg spiste kulhydrater straks efter endt træning.


I øvrigt så tog vi i sommerhus og sad på en bænk ude i vandet, hvor vi læste avis - egentlig udelukkende rejsesektionen og et interview med IB MICHAEL om >det at rejse<, som egentlig ikke kræver de store armbevægelser, som man ellers kan forledes til at tro. Kun fantasien sætter grænser. Vi mødte naturligvis folk, der skulle problematisere denne disposition med bænken - formentlig ikke af andre grunde end for blot at tilkendegive deres tilstedeværelse. Selv ser jeg det som et udtryk for, at de lever i et fængsel med omgivelsernes bedømmelse hængende om anklerne som en kæde, der forhindrer dem i at foretage sig alskens ting.

På vej hjem fra vand og sommerhus kørte vi bag en STUDENTERVOGN. Det var en længere strækning, hvor der ikke var mulighed for at overhale, så friend dyttede 3 gange - hvilket udløste at pigerne ville flashe. Den skulle vise sig at være god nok efter, at de havde studeret, hvad det var for nogle primater, der sad i bilen. Selv fik jeg sgu aldrig deltaget i en studenterkørsel. Jeg var ellers den ene af to i klassen, der legitimt kunne have løbet bag studentervognen, da vi blot var to, der fik 12 til afsluttende eksamen. Generelt har jeg de sidste 2 dage anstrengt mig for at tænke ud af boksen og søge væk. Jeg går stadig med idéen om at rejse til udlandet for en stund. Jeg har også praktikophold in mente. 1 til flere uger som skovfoged, dyrepasser, på hospice eller whatever. Prøve en masse - og ikke først gå i gennem årelang uddannelse først. Beskæftige mig med noget, der kan give mig flere færdigheder, større indsigt og bekendtskaber.

DER ER SKET STORE TING. Jeg blev afvist til weekendhold og en fyr fra Maersk fik min lederstilling. Ja, fra Maersk. Historien melder egentlig ikke noget om, hvad han har lavet der. Han kunne være skibsdreng, hovmester, steward eller noget fjerde. Der er sket et skred på min arbejdsplads. Alle de gode folk forsvinder. Man har i de seneste år, når gode folk er smuttet - erstattet med noget bras, der har resulteret i et åndeligt og intellektuelt forfald, jeg i min afdeling bekæmper med næb, klør og alt, hvad der står i min magt. Jeg har bevidst sorteret en række kandidater fra. De kandidater jeg løbende har fundet egnet, har desværre alle kunne været folk man kunne have på lånt tid. Forståeligt nok. Jeg har længe gået og opfordret min kæreste kammerat derude til at sige op. Rullende øjne, og udveksling af frustrationer, overvejelser, anekdoter og betragtninger har været - og er stadig hverdagskost. Alt er dog ikke SÅ negativt. Vi deler meget; især de små smukke stunder, når et godt nummer en sjælden gang spilles i radioen, solnedgang på parkeringspladsen ved fyraften, lommefilosofi, røverhistorier og dagdrømmeri. Det får dog snart en ende. Sammen har vi fundet en dato, hvor han stopper. Egentlig har jeg medgivet, at jeg også stopper denne dato. Modsat ham har jeg dog ikke meldt noget ud endnu, da det stadig ikke er helt sikkert, da jeg muligvis stopper før eller 14 dage senere. Jeg kan bare ikke se mig selv fortsætte året ud. 25 år forhelvede. Det eneste der pt. afholder mig er, at mine rejseønsker stadig er forbundet med besvær. Datoen er dog 2 måneder ude i fremtiden - og mon ikke verden ser anderledes ud til denne tid? En ting er sikkert; når han stopper, forsvinder den sidste bastion af glæde, intellekt og true friendship Jeg har derfor blot spået mig en overlevelsesperiode på godt 8 dage. Jeg har nu fået 2 af mine absolut bedste venner til at trække stikket derude - nu er det på tide, at nogen får mig til det samme. De har begge spået at jeg ender med at trække i land, så der er lagt op til et brag.

Eneste jeg pt. tænker er, at jeg enten springer direkte derfra ud i noget - eller blot tager mig nogle uger eller måneder til at ræsonnere, hvilket jeg endnu ikke har undet mig selv i dette liv.

Forleden dag troede min far, at han skulle dø. Det skal han jo i og for sig også en også en dag - men han fik lov at leve videre med livet i behold, da der umiddelbart blot var tale om virus på balancenerven. Min farmor er helt skrækslagen for sygdom - og i og med, at min fars bror er uhelbredeligt syg - og hans begyndende symptomer lignende dem min far oplevede, var ... og er ... der muligvis også grund til bekymring. Nu må vi se. Engang gik jeg og sagde til folk, at jeg var udødelig til det modsatte blev bevist, men så havde jeg nogle nærdødsoplevelser blandt andet på en strand på Kreta - uden for synsvidde af de få livreddere, der nu engang er at finde. Jeg var gået REMOTE med en græsk pige. Vi havde fundet et godt spot uden for mange mennesker, der dog ikke var placeret inde i en bugt, som vi ellers plejede at bade ved. Jeg havde åbenbart undervurderet strømmen i vandet, så da jeg gik i mens hun overværede mig fra strandkanten og erfarede kort tid efter, at jeg reelt ikke kunne komme ind igen. Jeg forsøgte at bevare fatningen og kom længere og længere ud, hvortil jeg signalerede med hænderne (hvad hun troede blot var vink), at den var helt gal. Det skræmmende var, at jeg lige og lige kunne nå bunden med tæerne - men strømmen trak i mig - så det var umuligt at stå imod. Mit skinneben stødte mod en rusten boje og pludselig blev hele mit korte liv (1995-2013 på daværende tidspunkt) lå blottet foran mig.... Efter heroisk med fuld damp på crawl - og uden udsigt til hjælp fra nogen livredder eller anden person, tænkte jeg, at jeg måtte svømme længere hen mod de andre turister, der i hvert fald var tæt på 800 meter væk, i håbet om at der så var nogle, der ville se mig. Det skulle blive vendepunktet. Jeg har senere læst mig til, at det rent faktisk er den fremgangsmåde man skal benytte sig af, og kan i samme ombæring skrive under på at det virkede. Da jeg omsider kom ind på land var jeg knækket på flere parametre men dog glad for at have livet i behold. Det er naturkræfter som disse, der minder mig om, hvor små vi mennesker er. DUST IN THE WIND.

På det personlige plan går det. Det går - men så heller ikke meget mere. Det går fordi der er udsigt til andet; ellers var den sgu ikke gået. I fredags spiste jeg for første gang i snart 1 år, hele 3 måltider samme dag. Ris med jordbær og kanel lige efter træning, kalvefilet med blomkål på arbejde og flæskesteg med blødkogte æg og alskens nødder da jeg kom hjem. Carbs -> low fat + semi mængde protein > bjerg af protein og fedt. Det virker umiddelbart som at jeg bare skal have styr på, hvad det er for nogle ting jeg indtager til hvert måltid. 2 måltider uden fedt - uden at jeg oplevede udfald i mit energiniveau! Kroppen kan (surprise) tilsyneladende trives med både 1, 2 og 3 måltider. Jeg nyder at eksperimentere. Min ven JOACHIM siger, at jeg ikke må få mere masse på kroppen; at jeg ligger lige på grænsen før jeg blot vil minde de fleste kvinder deres egen manglende fokus på træning og HELSE. Selv synes jeg blot at jeg er tØnd. Det minder mig om, at jeg forleden var hos friend, der belærte mig om samme. Efter at have været på stranden og senere vadet gågaden tynd, mens vi bevægede os forbi de brogede og trendy caféer hvor PAR var (ud)stationeret ved skrøbelige caféborde, iagttog vi i den forbindelse hvad det var for nogle mænd og kvinder, der mængede sig. Der var sgu ikke meget Vince Gironda fysik over de mænd på stranden. De fleste var utrænede og fedladne - alligevel havde de kvinder de fleste mænd ville finde attraktive ved første øjekast. Selv fandt jeg ikke størstedelen af disse mænd attraktive, til trods for at jeg som mand flittigt og glædeligt vil påpege (også for vedkommende), når vedkommende forekommer mig attraktiv. Jeg begyndte selvfølgelig at relativisere og tænke: NÅR NEJ, MEN VEDKOMMENDE KUNNE JO BARE VÆRE FALDET AF PÅ DEN RENT TRÆNINGS- OG HELSEMÆSSIGT, men kom hurtigt til den konklusion, at de fleste kvinder nok er ligeglade. En stor fast numse skulle dog generelt være et hit, da den sender kvinden et signal om, at manden dermed er i stand til at skyde sæden tilpas langt op i hende til at gøre hende medrogn. Dybe lunges m.m. må der til.

Godnat

I mandags blev ringet op og bedt om at komme på arbejde hurtigst muligt, hvorfor jeg måtte træne hurtigst muligt. Det blev til 22 chinups - all time pr<3

Jeg har arbejdet meget på det seneste, men eftersom at timerne nu ikke længere er efter midnat, har jeg nemmere ved at kapere det. Fri fra arbejde - bad - 15 min. læsning - seng. Apropos nattesøvn så har det været en mangelvare i nat. Jeg har faktisk blot fået 1 time og 20 minutter i skrivende stund men lever højt på endorfiner og dopamin, da jeg i går aftes for første gang under Corona benyttede mig af offentlig transport for at mødes med en kammerat og senere en sød pige. Vi fik lavet bål, spist græsk takeaway, diskuteret alverdens emner, set NO COUNTRY FOR OLD MEN (genudsendelse for mit vedkommende) og så fik jeg lært hende, hvordan man laver røræg så fuglene synger. Der var så meget at tale om, at det først var omkring 05:00 at roen faldt over os - dog vidende om at vækkeuret ville ringe 06:20 for at jeg kunne nå lyntoget på arbejde. Normalt går jeg ikke på kompromis med søvn i den størrelsesorden, men spurgte mig selv "hvad er det egentlig du lever for?", hvortil svaret er - øjeblikke som disse. Kærlighed. Oplevelser. Minder. Dage, der skiller sig ud. Grib dagen forhelvede.

Jeg blev generelt ret forelsket i tanken om at bo i Århus i går, men jeg skal omgås GODE mennesker. Inden du begynder, så nej nej; alle mennesker er ikke gode - i hvert fald ikke for mig. Jeg har komplimenteret flere langhårede gutter her på det seneste - altså komplet fremmede. WAY TO GO.

Der var så meget at tale om, at det først var omkring 05:00 at roen faldt over os -

Vil du være bodybuilder eller liderkarl?

Haha. Mon det ene udelukker det andet? Bobby Olsen kunne ikke både køre cykelløb og ligge med Winnie (Finnie).

Det passer egentlig ret godt med, at jeg fornylig tillod mig selv en ugentlig cheatday. Jeg kører det egentlig meget striks i hverdagen. Jeg har endda skippet kantinen flere dage - og sætter i stedet pris på at komme hjem til bøf. æg og fløde. Hver anden dag ca. ryger der en avocado med ned. Min krop stortrives. VINCE GIRONDA STEAKS & EGGS DIET INSPIRED. Jeg har også tabt mig godt 1 kilo efter at have ligget på 74-75 i et års tid. Visuelt kan det ses på ABS. Jeg fik også komplimenter for min fysik. Selv skamroste jeg hendes bare krop. Der findes ærligt ikke noget mere fantastisk end at iagttage en blottet æstetisk kvindekrop på hvide lagner, især når kvinden med en vis portion stolthed viser den frem. Bonus er, når man samtidig får lov at føle den. Skamros mennesker der fortjener det. Jeg selv ved hvilken varme det kan bibringe.

Ift. weekendens strabadser takkede jeg dog nej til øl og skumfiduser. Jeg spiste heller ikke de græske kartofler, men tillod mig selv hjemmelavet müslibar (chokolade, dadler, havregryn). Vi fik aldrig taget hul på den veganske Ben N Jerry's.




'Hurtig træning igen

Wide grip pullups
20 - PR

DB presses
15x30
15x30

- koooort pause

DB curls m. skrue
30x17.5



Jeg har pt. 100 overarbejdstimer siden 15/7. Jeg trækker snart stikket uden at vide, hvilken stikkontakt jeg skal videre til. Jeg har fået tilbudt et værelse på 7 kvadratmetre hos en kammerat i Århus til 4 tusind i måneden hahaha. Der er pt. ikke nogen dør ind til det værelse.