God læsning!
Så er jeg tilbage og denne gang med en lille bonus til jer; nemlig en lille guide til Berlin.
(Træningsupdate kommer i næste uge).
Jeg modtog en PM fra en fyr, der skulle på studietur i Berlin, der efterspurgte træningsmuligheder i byen. Det fik mig til at tænke, at jeg burde lave en lille ”guide” med diverse muligheder, til dem der en gang kommer turen forbi denne skønne by – det må jo ske i ny og næ, at bare én af jer skal til Berlin?
So here goes…
Den lille insider-guide, Berlin
Transport:
Måske kommer du i bil, og har din elskede GPS med dig, måske ikke. Er tilfældet, at du er afhængig af offentlig transport og dine ben, så har tyskerne selvfølgelig en side i stil med rejseplanen. dk.
www.bvg.de - præcis samme princip.
Denne side er en kæmpe hjælp for mig. En billet (varighed 2 timer) koster typisk 2,10 €. Der findes dog også dagskort, 3-dages kort osv.
Træning:
Da dette jo er et forum for mennesker, der går op i velvære og fysisk fremtoning, må et par trænings-muligheder-tips vel være en anelse relevant.
I Berlin er der mange fitnesscentre, såvel som i Danmark, men da jeg antager, at de fleste er jer kun ville aflægge byen et midlertidigt besøg, mener jeg, at fitnesskæden McFit med sine ikke mindre end 18 centre i Berlin, ville være mest oplagt, hvis træning i fitnesscenter er af prioritering.
McFit har åbent døgnets 24 timer, og de centre, som jeg har set, er ganske lækre, nye og hygiejniske.
Pris: Jeg kender ikke til, om det er muligt at købe dagskort. Det kan man jo altid forhøre sig om i centeret, hvis man lige kort forklarer sin situation. Et månedskort, derimod, koster kun små 16,90 Euro – sammenlignet med danske priser, er dette vel en ganske overskuelig pris? Desuden er det muligt at få en gratis ’Probetraining’, altså prøvetræning, så vidt jeg kunne forstå.
Har du lyst til en tur i svømmeren (og det har du jo selvfølgelig!!!!), bør du tage turen forbi Schwimm- und Sprunghalle im Europasportpark SSE. Her bliver alle større internationale stævner i Berlin afholdt. Personligt en af mine farvorithaller (i heeeleeee veeerden
)Priserne lyder:
4 Euro pr. voksen. Dog er der et eller andet med, at hvis man kommer særlig tidligt eller særlig sent (kender ikke lige tidspunkterne), så koster en billet kun 2,50 Euro.
Adresse:
Paul-Heyse-Straße 26
10407 Berlin
(Hvis du kommer med offentlig transport, skal du stå af ved S-Bahnhof Landsberger Allee)
Mad:
Har man sagt træning, må man vel også sige mad?
I Berlin er der selvfølgelig utallige restaurant/indkøbsmuligheder, men jeg vil kort her nævne nogle af mine farvoritter.
Jeg er af en eller anden grund på det seneste blevet hooked på økologisk mad, og der er Berlin virkelig fremme I skoene sammenlignet med mine oplevelser I Danmark. På hver gade findes der stort set en ’Bioladen’, om det så er en større butik eller bare en lille øko-kiosk svinger lidt. Under alle omstændigheder; total lækkert! Måske er det bare mig, der har gået med mine øjne lukkede gennem Københavns gader, men her i Berlin har de i alle Bio-butikker noget, jeg er helt vild med: økologisk nøddecreme i utallige varianter. Peanutbutter, Cashewbutter, Hasselnussbutter, 4-nuss-misschung-butter, Mandelbutter, Macadamiamutter etc etc. Stort set alle varianter kan vælges ’plain’ eller blandet op med lidt økologisk chokolade. Mmmmmm… Det smager såå godt, men for mit vedkommende er det ret ”farligt” at have for mange af de varianter stående i køleskabet. Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at anbefale jer at prøve, hvis I engang kommer turen forbi Berlin.
En af Biobutikkernes hylder af diverse 'butter-produkter'
På Rosa-Luxemburg-Str. 24-26, 10178 Berlin (5 minutters gang fra Alexanderplatz) ligger der er en lille super hyggelig bio café – eve&adams’s. Her kan man vælge i mellem forskellige lækre økologiske salater (eller mikse din egen), økologiske smoothies, økologiske kager og snacks + naturligvis drikke m.m.
Prislejet er for en salat, alt efter størrelse, mellem 4 € og 8 €.
Virkelig lækkert.
Tjek deres hjemmeside: www. eveandadams.com
Starbucks:
OVER ALT!!! Og billigt i forhold til priserne i Kastrup lufthavn. Enjoy!!!
"Ich hätte gerne ein grande non-Fett Cafe Latte, bitte!"
- Da jeg drikker virkelig meget kaffe på Starbucks har jeg selvfølgelig undersøgt kalorieindholdet i deres drikke- og spisevarer.
Du kan gøre det samme: http://www.starbucks.com/menu/catalog/n ... =nutrition
Chokolade:
Berlin har ligesom sine mange Økologiske butikker også forholdsvis mange butikker stort set kun forbeholdt adskillige chokolade-varianter. Ikke dårligt! Hold øje med dem.
Ritter Sport Laden:
Kontakt:
RITTER SPORT?
COLOURFUL CHOCOWORLD?
Französische Strasse 24?
10117 Berlin?
Germany
Phone: +49.(0)30.20095 08-30?
Fax: +49.(0)30. 20095 08-33?
E-mail: BunteSchokowelt@ritter -sport.de
(Her tages offentlig transport til Friedrichstraße)
Jeps, den er god nok. Her er en Ritter Sport butik, hvor du ikke alene kun kan købe utallige forskellige varianter Ritter Sport til stort set ingen penge, nyde overdådige desserter i Ritter Sport caféen eller ”gå på opdagelse” i den 2 etager store butik – du kan også lave din helt egen Ritter Sport til lidt under 4 Euro pr. stk!!
Proceduren er simpel: du vælger mellem lys eller mørk chokolade, og derefter tilføjer du det indhold, som du ønsker i din chokolade. Mener der er små 20 forskellige valgmuligheder, deriblandt Jelly Beans, nødder, skumfiduser, vingummi, knas, guldkorn og mange flere. Efter cirka 20 min kan du hente din costum made Ritter Sport.
Stationen hvor du laver din egen Ritter Sport
Jeg kan klart anbefale at aflægge denne butik et besøg. Jeg kunne slet ikke begrænse mig, første gang jeg var det. Chokoladen er så billig! (I mine øjne)
Her i caféen nydes lækre desserter og drikke
Tjek hjemmesiden ud, hvor du blandt andet også kan shoppe online: http://www.rittersport.co.uk/#/en_GB/berlin/
(Ja, jeg har givet jer linket på engelsk
)Frozen Yoghurt:
Et sundere dessert-alternativ finder du her:
YOBARCA
Simon-Dach-Str. 40
(http://www.yobarca.de)
Princippet er ganske enkelt 'frossen yoghurt'. 0,5% fedt og diverse toppings hvis du lyster - i alt har du 523 kombinationsmuligheder. Priserne er mellem 2,50 € og 4 €.
Restauranter:
Der er så mange lækre restauranter i Berlin, og jeg har endnu ikke nået tilnærmelsesvis alle de spisesteder, jeg gerne ville afprøve. Men her kommer et par stykker...
Sushi (jeg ELSKER sushi): MUSASHI SUSHI er en japansk resuarant, som udefra ikke ser ud af særlig meget - måske sådan en lille japanergrill. Men men men... det skal man ikke lade sig narre af - MUSASHI SUSHI er måske det bedste sushi, der er at finde i Berlin, hvilket også gør, at alle japanere, kinesere osv. kommer netop her. Priserne er fine og menuen er klassisk.
Adresse:
Musashi
Kottbusser Damm 102
Tlf: +49 306932042
Generelt er der dog mange gode sushi steder i Berlin. Jeg er indtil videre ikke blevet skuffet en eneste gang.
Unsicht-Bar:
Her har jeg endnu ikke selv været, da jeg stadig overvejer, om det mon er noget for mig. Jeg har dog hørt virkelig meget om stedet, og det er utroligt populært, med folk der kommer fra hele verden for at prøve at spise netop der.
Princippet er, at alt er mørkt og alle der arbejder på restauranten er blinde!!!
Du spiser i total mørke, tjenere og kokke er blinde (eftersigende). How it all works??? No idea!!! Bon appetit!!
http://www.unsicht-bar-berlin.de/unsich ... _idea.html
(engelsk link)
Italiensk:
Restaurant Miseria e Nobilta er en lille hyggelig italiensk restaurant (cirka 40 pladser), der serverer super lækkert mad og har ofte vundet priser á la 'bedste gourmet' og bliver anbefalet i diverse magasiner.
Grundet de få pladser anbefales reservering.
Kontakt:
Miseria e Nobilta
Kopernikusstr. 16
Tlf: + 49 29049249
VAPIANO
(http://www.vapiano.com/)
Jeg eeeelsker Vapiano. Vapiano kører egentlig samme princip som fast food - mere eller mindre.
Du stiller dig i kø ved en af følgende 'stationer': Salat, pizza eller pasta!
Det er så lækkert, og så står du der og venter mens du ser kokken tilberede din mad.
Jeg opfordrer virkelig stærkt til at holde et stop hos Vapiano.
Restaurant NEU:
Jeg har ikke været der endnu, men tager nok forbi næste uge. Denne fine restaurant ligger på nippet til deres første Michelin stjerne. Deres princip er dog stadig at holde priserne lave, hvilket jeg synes, er alletiders. Tag turen forbi til brunch, middag eller aften. Skulle være rigtig lækkert og området er meget hyggeligt.
Jeg dropper at skrive om flere restauranter nu. Der er simpelthen så mange, at jeg ikke lige kan overskue det på nuværende tidspunkt. Kontakt mig evt. hvis du har en speciel forespørgsel, så skal jeg gerne forsøge at hjælpe.
Shopping:
Du skal selvfølgelig også shoppe
Kufürstendamm
Friedrichstraße
Alexa (shoppingcenter) - ved Alexanderplatz
Derudover har tyskerne altid diverse hyggelige markeder (her må I lave jeres forarbejde på nettet). Dog kan jeg sige: kom i december. Deres julemarked, juleboder o. lign. er fantastisk og super hyggeligt.
Tag nu lige at invitere kæresten på en hyggelig weekend i Berlin!
Det var alt for denne gang. Jeg vil gerne lave flere af disse kulturelle updates alt efter forespørgsel og/eller hvis noget nyt falder mig ind. Altså: tøv ikke med at kontakte mig. Jeg håber, I kunne bruge bare en lille smule af det, om ikke andet kan I jo altid hive denne tråd frem, hvis I pludselig på mystisk vis en dag befinder jer i Berlin
Med venlig hilsen
Micha






