Jeg har efter flere års pause besluttet mig for at gå i gang med vægttræningen igen. Med min efterhånden noget rustne viden, er der dog nogle ting, jeg har behov for at få genopfrisket og/eller lært. Dette spørgsmål handler om indtag af forskellige fedtsyrer og kombinationen af disse.
Ved at læse artikler og på diverse internetfora kan jeg konstatere, at ens indtag af essentielle fedtsyrer er af stor betydning for ens træning og generelle velvære. Jeg har ikke været i stand til at udlede, at én særlig blandingsolie skulle være bedst, så derfor har jeg besluttet mig for at afprøve Udo's Choice. Valget kunne lige så godt være faldet på Perfect Balance eller måske Livets Olie.
Jeg har læst flere steder, at nogle blander deres egen olie (da det skulle være væsentligt billigere), men jeg synes ikke, jeg har kunnet konkrete eksempler, opskrifter eller fremgangsmåder, som kunne gøre mig i stand til at vide; 1. Hvilke olier jeg skal købe, 2. Hvor jeg kan købe dem i en ordentlig kvalitet, 3. I hvilket forhold de skal blandes, 4. Hvilke eventuelle andre forholdsregler, jeg skal være opmærksom på. Her taler jeg vel at mærke om eksempler o.lign., som ikke kun er begrundet med "jeg gør sådan...".
Hvis nogen ligger inden med ovenstående viden eller relevante links, så er jeg meget interesseret.
Mit egentlig spørgsmål går på, om det er nødvendigt at indtage fiskeolie, når man også indtager en blandingsolie som f.eks. Udo's Choice? Som jeg har forstået det, så indtages fiskeolie primært pga. dets høje indhold af Omega 3-fedtsyrer, men disse indgår jo også i de kendte olieblandinger. Derfor; er der nogen grund til at fiskeolie, når man også indtager en blandingsolie?
Er der konsensus om, hvilken fiskeolie der er bedst til prisen?
Er der eventuelle andre olier, jeg bør indtage, som ikke indgår i Udo's Choice?
Jeppe