Jaspar skrev:Alletiders debat - om noget sort/hvid, synes jeg dog.

I snakker allesammen om livsstilssygdomme, og om hvor let det er at lægge om. Er det virkelig så nemt?
Fastgroede vaner, en omgangskreds det er svært at bryde fri fra etc., kan alt sammen spille ind - stort madforbrug skal ses på som hvilket som helst andet overforbrug/misbrug (euforiserende stoffer m.m.).

En anden side af sagen er, at ikke alle er lige priviligerede som andre, dvs. ikke alle har forældre med en videregående uddannelse, fx STX/gymnasiet, hvor kost og sundhed er en del af skemaet - kost og sundhed skal sgu ikke tages som et selvfølge, især ikke, hvis ens forældre ikke fatter hva' det handler om.

Psykologisk set, så er der vel også en stor hurdle ved at skulle gå ned i centeret som en overvægtig, hvis man bliver imødekommet af unge diskopumpere der ruller med øjnene og griner af vedkommende - jeg peger ikke fingre på nogen af jer, men det er da, hva' der sker fra tid til anden.

Men for lige at runde af, så synes jeg mange af jer har fat i den lange ende. Det er jo nemt nok, i teorien, at tabe sig, men det er bare ikke så sort/hvidt - det er ligesom alle andre aspekter af livet inddelt i en trilliard forskellige grå-nuancer, og det må man også tage med i sine overvejelser før man fordømmer det fede svin der tærer på sygehusvæsenet.