madein89 skrev:Hey - jeg har lidt det samme problem - og så nok alligevel ikke. I hvert fald har jeg det også svært med det sociale i gruppearbejdet.

Jeg har har en ret høj intelligens + et ret beskedent socialt behov og dette har forvoldet mig nogle skolemæssige problemer gennem årene, især i folkeskolen, men også lidt i gymnasiet og nu også på universitetet. Jeg har været ret overrasket over at komme på universitetet. Jeg er kommet i en gruppe, hvor 80% af det, der kommer over gruppens læber er pure smal talk. De virker ret umodne og er egentligt ikke særligt fagligt interesserede. Det irritere mig at deres small talk skal fylde så meget, jeg føler at det kan være mig fuldstændigt ligegyldigt og at jeg spilder min tid. Jeg prøver at holde dem fast på det faglige og når de endelig får taget sig sammen til at kigge lidt på det faglige, kan jeg ikke lade være med at tænke "hvordan fanden kan nivauet være lavere her, end det var på gymnasiet?". Så derfor føler jeg en afmagt. Jeg føler at jeg slet ikke passer ind og det provokere mig egentlig, fordi jeg synes jeg er den helt rette type til universitetet, hvilket man ikke kan sige om min gruppe, da de bestemt ikke virker særligt interessere i studiet og godt nok ikke altid er for skarpe. Jeg tror næsten ikke jeg har været i en gruppe i gymnasiet, hvor nivauet var så lavt og det er sku ret absurd. Det hænger selvfølgelig nok sammen med at det er en humanistisk uddannelse, hvor der ikke er noget krav til gennemsnittet, men alligevel... Jeg havde sku ikke troet, at det ville være sådan.
Jeg ved sku ikke helt, hvad jeg skal gøre. Jeg føler slet ikke jeg kan få lov at udleve mine interesser for mit studie med disse rammer...

madein89 skrev:Jeg læser på AAU. Og jeg har været helt bevidst om at der ville være rigtig meget gruppearbejde og det har jeg ikke haft nogle betænkligheder ved. Jeg kan godt lide at sparre med andre mennesker og i det hele taget at tale med folk, der deler samme interesse. Problemet er bare at nivauet er så chokerende lavt at jeg efterhånden kun kan se det som en ulempe. Jeg kan ikke rigtig se, hvad jeg skal få ud af det, selvom jeg som udgangspunkt tror på gruppearbejdet.

Martin88 skrev:Jeg har ikke læst de andres svar og hele tråden, men dele af dine svar til andre.

du bliver nødt til at lære de sociale kompetencer der skal til for at kunne sætte pris på grupper og lære at være i dem. Hvis du allerede nu er ukomfortabel i sociale sammenhænge, er det vigtigt ikke at lytte til undvigeradfæren i en, det kan tit gøre det hele meget værre, set ud fra et psykologisk perspektiv. Det er helt normalt at være bange for, hvordan andre ser en i sociale situationer, men det er også en sund ting at indse, at det kun er i ens eget hovede, at det betyder noget.

Tit er det at være meget intelligent en meget stor risikofaktor for at føle sig ubekvemt socialt set, idét man ofte er vant til at præstere godt og blive vendt og drejet i de situationer, hvor man nu måtte ytre sig. Intelligens er ofte en enorm styrke for en, men andre gange, kan den også drive gæk med en og ende med at få en til at tro, at alle situationer i samspil med andre mennesker betyder noget afgørende for en - altså, man er i kraft af sin intelligens vant til at blive vendt og drejet i andres øjne, idét at man ved meget om forskellige ting, og man kan nemt komme til at kunne overføre denne "præstationsangst" overfor andre mennesker til mere generelle sammenhænge.. Det er helt normalt at være socialt uvant..

Den bedste og mest effektive måde at gøre noget ved det dog, er ret simpel. Vær så social som overhovedet mulgit, og øv dig rigtigt meget!

Jeg har selv været der, i øvrigt ;-)

kaspeeer skrev:

Martin88 skrev:Jeg har ikke læst de andres svar og hele tråden, men dele af dine svar til andre.

du bliver nødt til at lære de sociale kompetencer der skal til for at kunne sætte pris på grupper og lære at være i dem. Hvis du allerede nu er ukomfortabel i sociale sammenhænge, er det vigtigt ikke at lytte til undvigeradfæren i en, det kan tit gøre det hele meget værre, set ud fra et psykologisk perspektiv. Det er helt normalt at være bange for, hvordan andre ser en i sociale situationer, men det er også en sund ting at indse, at det kun er i ens eget hovede, at det betyder noget.

Tit er det at være meget intelligent en meget stor risikofaktor for at føle sig ubekvemt socialt set, idét man ofte er vant til at præstere godt og blive vendt og drejet i de situationer, hvor man nu måtte ytre sig. Intelligens er ofte en enorm styrke for en, men andre gange, kan den også drive gæk med en og ende med at få en til at tro, at alle situationer i samspil med andre mennesker betyder noget afgørende for en - altså, man er i kraft af sin intelligens vant til at blive vendt og drejet i andres øjne, idét at man ved meget om forskellige ting, og man kan nemt komme til at kunne overføre denne "præstationsangst" overfor andre mennesker til mere generelle sammenhænge.. Det er helt normalt at være socialt uvant..

Den bedste og mest effektive måde at gøre noget ved det dog, er ret simpel. Vær så social som overhovedet mulgit, og øv dig rigtigt meget!

Jeg har selv været der, i øvrigt ;-)

Tak for dit svar Jeg kommer også uundgåeligt til at lære at leve med gruppearbejdet, hvis jeg fortsætter på studiet, hvilket jeg gør. Og jeg håber virkelig, jeg lærer at holde af det!

Martin88 skrev:

kaspeeer skrev:

Martin88 skrev:Jeg har ikke læst de andres svar og hele tråden, men dele af dine svar til andre.

du bliver nødt til at lære de sociale kompetencer der skal til for at kunne sætte pris på grupper og lære at være i dem. Hvis du allerede nu er ukomfortabel i sociale sammenhænge, er det vigtigt ikke at lytte til undvigeradfæren i en, det kan tit gøre det hele meget værre, set ud fra et psykologisk perspektiv. Det er helt normalt at være bange for, hvordan andre ser en i sociale situationer, men det er også en sund ting at indse, at det kun er i ens eget hovede, at det betyder noget.

Tit er det at være meget intelligent en meget stor risikofaktor for at føle sig ubekvemt socialt set, idét man ofte er vant til at præstere godt og blive vendt og drejet i de situationer, hvor man nu måtte ytre sig. Intelligens er ofte en enorm styrke for en, men andre gange, kan den også drive gæk med en og ende med at få en til at tro, at alle situationer i samspil med andre mennesker betyder noget afgørende for en - altså, man er i kraft af sin intelligens vant til at blive vendt og drejet i andres øjne, idét at man ved meget om forskellige ting, og man kan nemt komme til at kunne overføre denne "præstationsangst" overfor andre mennesker til mere generelle sammenhænge.. Det er helt normalt at være socialt uvant..

Den bedste og mest effektive måde at gøre noget ved det dog, er ret simpel. Vær så social som overhovedet mulgit, og øv dig rigtigt meget!

Jeg har selv været der, i øvrigt ;-)

Tak for dit svar Jeg kommer også uundgåeligt til at lære at leve med gruppearbejdet, hvis jeg fortsætter på studiet, hvilket jeg gør. Og jeg håber virkelig, jeg lærer at holde af det!

Det kan du sagtens lære. Held og lykke med dit studie, du skal nok klare det godt