Det ser ud til, at tråden er kørt fuldstændig af sporet.
Vi bliver ikke enige, Fyrkat.
Jeg vil dog lige pointere to ting:
Ja, NSAID er medvirkende til at forårsage mavesår, men der er flere faktorer, der spiller ind.
For det første er der den klassiske lægefejl omkring dosering og varighed. Nogle læger har ikke fået opdateret deres farmakologi og får således ikke informeret om et korrekt behandlingsregime. En anden ting er, at patienterne sjældent selv er fuldstændig kompliante. NSAID anvendes desuden til mange tilstande - ikke blot smertebehandling. Patientgrupperne er en meget blandet boldgade - alt fra discusprolapser, reumatologiske tilstande, andre inflammatoriske tilstande, varierende grader af smerter, postoperativ behandling og mange andre tilstande. Indlagte, ældre patienter får ofte et utal af præparater, hvoraf mange er med til at bedre deres tilstand i den sidste tid - heriblandt også morfin - selvom det ikke ville være hensigtsmæssigt i det lange løb. Jeg kan af gode grunde ikke diskutere patientcases, men lægerne er udmærket klar over, at medicinsk behandling af visse tilstande kan medføre livstruende risici - dette har jeg set flere eksempler på, langt alvorligere end ved almen brug af NSAID. Pointen er, at nogle gange er det ene onde bedre end det andet. Hvis du behandler indlagte, disponerede (oftest grundet alder og tidligere cardiovaskulære, gastrointestinale eller nefrogene events), er der selvsagt en betydelig risiko, der også tæller med i statistikken. Læger behandler altså ofte imod kontraindikationerne, hvilket medfører en given risiko - en risiko, der dog er værd at løbe pga. patientens tilstand.
Som nævnt behandles reumatologiske tilstande især også med NSAID - enten som primærbehandling eller som supplement. Igen ved man her, at der er risiko for øvre GI blødning, især hos de ældre patienter, men alternativerne er som regel kemoterapeutika, glucocorticoider eller biologiske lægemidler hvoraf sidstnævnte har en alt for høj pris (selvom disse 3 typer præparat også ofte anvendes). Sammen med andre præparater kan NSAID som regel være behjælpelige med en normal hverdag, samt er hæmme sygdomsprogressionen og gøre træning mulig.
Desuden foretrækker man først og fremmest at behandle mede paracetamol (pinex, panodil osv.), og hernæst NSAID (ibuprofen f.eks.) ved inflammationsbetingede smerter. Er disse utilstrækkelige vil man gå videre til stærkere præparater: opioider.
Ved ikke disponerede patienter er man ikke bange for at give NSAID i korrekte doser og i et rimelig tidsinterval.
Vi er enige om, at NSAID ikke er et vidundermiddel, ligesom de fleste lægemidler ej er, men pointen er, at det til tider kan være nødvendigt og som regel ufarligt at anvende ved visse tilstande. De risici der er forbundet med brugen opvejes således af målet. Nye studier viser endda, at NSAID har en beskyttende virkning over for psykiatriske sygdomme, hvor neuroinflammation menes at have en vigtig rolle, heriblandt depression og skizofreni.
Den anden ting er, at det du fremlægger ikke er videnskab. Indenfor denne verden er det håbløst blot at linke til en podcast med en mand, der fortæller historier. Det eneste der tæller er facts i form af videnskabelige artikler og mere eller mindre kvalificeret fortolkning af disse, evt. gjort let tilgængeligt via sider som netdoktor og minmedicin.
De studier/sider jeg linker til at bl.a. fra Harvard og det amerikanske svar på "sundhedsstyrelsen". Hvis du vælger at ignorere disse har du også selektivt negligeret valid information, hvilket ingen steder hører hjemme i en videnskabelig diskussion.
I alt: 1591
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1588
