Jeg skal til eksamen på fredag i biologi c, og et af mine eksamensspørgsmål tænkte jeg, at jeg kunne få noget hælp til herinde.

Spørgsmålet lyder sådan her:

Spørgsmål 1

Hvordan kan man argumentere for at indtage kreatinfosfat og proteintilskud i forbindelse
med intens styrketræning og hvilke kostelementer kunne man satse på i stedet for
proteintilskud?

• Beskriv opbygningen af en muskel og en muskelcelle
• Forklar ATP’s rolle i muskelbevægelsen og hvordan kreatinfosfat bidrager i
forbindelse med sportsudøvelse.
• Vurder effekten af proteintilskud og diskuter hvorvidt dette kan erstattes af
proteinrig kost.
I din fremlæggelse skal du inddrage figurmaterialet i et vist omfang samt eventuelt
relevant eksperimentelt arbejde.

Lad os starte med at se hvad du selv har fundet ud af. Vi skal vel ikke lave din opgave for dig

Dingo skrev:Lad os starte med at se hvad du selv har fundet ud af. Vi skal vel ikke lave din opgave for dig

+1

Du må også lige skrive, hvor meget der kræves af dig i opgaverne. Fx er det ved spørgsmålet omkring opbygningen af en muskelcelle (går ud fra læreren i spørgsmålet mener en tværstribet muskelcelle) værd at vide hvor meget du selv kender til histologi i forvejen, og hvor meget burde du vide? Ellers enderne vi jo ud med at hjælpe dig med noget, som måske er fuldstændig irrelevant for, hvad din lærer har stillet dig som opgave.

Ok, vi kan da give nogle pointere. Men jeg går ud fra at du har en biologi bog og i den er der afsnit om lige præcis det her.

Thesolutionizer skrev:Hvordan kan man argumentere for at indtage kreatinfosfat og proteintilskud i forbindelse
med intens styrketræning

Nu fejler spørgsmålet allerede lidt, for du indtager ikke kreatinfosfat. Du indtager kreatinmonohydrat (som oftest) som i kroppen får påsat en fosfatgruppe og derved bliver til kreatinfosfat. Så vidt så godt.

Det med argumenterne for kreatin læner sig direkte op af spørgsmål 2 længere nede.

Omkring det med hvordan kreatin virker er der et udmærket afsnit i denne artikel:

http://news.bodylab.dk/artikler/1748-de ... monohydrat

Hvordan virker kreatin?

Kreatin spiller som sagt en væsentlig rolle i forbindelse med anaerobt arbejde. Det er vigtigt at påpege, at kreatin derfor ikke har nogen som helst gavnlig effekt på længerevarende fysisk aktivitet såsom maratonløb, landevejscykling osv. Det bruges primært i forbindelse med kortvarig og kraftbetonet fysisk aktivitet såsom bodybuilding, styrkeløft, vægtløftning, sprint, kuglestød osv.

Når man arbejder anaerobt, gør kroppen brug af det energisystem, som kaldes ATP-CP-energisystemet. ATP eller adenosin-tri-fosfat dannes dels i cellernes cytoplasma dels i de små organeller, som kaldes mitokondrier. ATP er en organisk, kemisk forbindelse, hvor der sidder 3 fosfatgrupper på. Bindingerne mellem disse fosfatgrupper er særdeles energirige, og når en eller flere fosfatgrupper fraspaltes via hydrolyse, så frigøres en stor mængde energi, som kan bruges til muskelkontraktioner.


Det er her, kreatin kommer ind i billedet. I kroppen lagres kreatin som kreatinfosfat. Når et ATP-molekyle mister en eller flere fosfatgrupper, så kan kreatinfosfat træde til som fosfat-donor og dermed ”genoplade” ATP-molekylet. Dette bevirker, at man kan arbejde en smule længere under hårdt, anaerobt arbejde. Rent praktisk betyder det, at man i et all-out sæt i eksempelvis bænkpres måske kan tage 1-2 gentagelser ekstra. Det har selvfølgelig en markant positiv indflydelse på det, man kan opnå via sin træning.

Her får du endda på meget få linjer både forklaringen på dit spørgsmål om hvad rolle ATP spiller og hvilken effekt kreatin har.

og hvilke kostelementer kunne man satse på i stedet for
proteintilskud?

Her bliver du jo bare spurgt om hvad man kan spise for at få protein. Det kan ikke være mere lige til højrebenet.

• Beskriv opbygningen af en muskel og en muskelcelle

Det må og skal være i din biologi bog.

• Forklar ATP’s rolle i muskelbevægelsen og hvordan kreatinfosfat bidrager i
forbindelse med sportsudøvelse.

Se den første tekstdel i indlægget.

• Vurder effekten af proteintilskud og diskuter hvorvidt dette kan erstattes af
proteinrig kost.

På C-niveau tvivler jeg på du skal ud og finde studier der sammenligner proteintilskud vs proteinindtag fra mad, men du kan jo snakke noget om fordele/ulemper ved mad vs tilskud (pris, tilgængelighed, tilberedningstid, smag, let/svær transport osv).

I din fremlæggelse skal du inddrage figurmaterialet i et vist omfang samt eventuelt
relevant eksperimentelt arbejde.

Det lyder til der henvises til noget specifikt materiale, så det vil jeg ikke blande mig i.

Dingo skrev:Ok, vi kan da give nogle pointere. Men jeg går ud fra at du har en biologi bog og i den er der afsnit om lige præcis det her.

Thesolutionizer skrev:Hvordan kan man argumentere for at indtage kreatinfosfat og proteintilskud i forbindelse
med intens styrketræning

Nu fejler spørgsmålet allerede lidt, for du indtager ikke kreatinfosfat. Du indtager kreatinmonohydrat (som oftest) som i kroppen får påsat en fosfatgruppe og derved bliver til kreatinfosfat. Så vidt så godt.

Det med argumenterne for kreatin læner sig direkte op af spørgsmål 2 længere nede.

Omkring det med hvordan kreatin virker er der et udmærket afsnit i denne artikel:

http://news.bodylab.dk/artikler/1748-de ... monohydrat

Hvordan virker kreatin?

Kreatin spiller som sagt en væsentlig rolle i forbindelse med anaerobt arbejde. Det er vigtigt at påpege, at kreatin derfor ikke har nogen som helst gavnlig effekt på længerevarende fysisk aktivitet såsom maratonløb, landevejscykling osv. Det bruges primært i forbindelse med kortvarig og kraftbetonet fysisk aktivitet såsom bodybuilding, styrkeløft, vægtløftning, sprint, kuglestød osv.

Når man arbejder anaerobt, gør kroppen brug af det energisystem, som kaldes ATP-CP-energisystemet. ATP eller adenosin-tri-fosfat dannes dels i cellernes cytoplasma dels i de små organeller, som kaldes mitokondrier. ATP er en organisk, kemisk forbindelse, hvor der sidder 3 fosfatgrupper på. Bindingerne mellem disse fosfatgrupper er særdeles energirige, og når en eller flere fosfatgrupper fraspaltes via hydrolyse, så frigøres en stor mængde energi, som kan bruges til muskelkontraktioner.


Det er her, kreatin kommer ind i billedet. I kroppen lagres kreatin som kreatinfosfat. Når et ATP-molekyle mister en eller flere fosfatgrupper, så kan kreatinfosfat træde til som fosfat-donor og dermed ”genoplade” ATP-molekylet. Dette bevirker, at man kan arbejde en smule længere under hårdt, anaerobt arbejde. Rent praktisk betyder det, at man i et all-out sæt i eksempelvis bænkpres måske kan tage 1-2 gentagelser ekstra. Det har selvfølgelig en markant positiv indflydelse på det, man kan opnå via sin træning.

Her får du endda på meget få linjer både forklaringen på dit spørgsmål om hvad rolle ATP spiller og hvilken effekt kreatin har.

og hvilke kostelementer kunne man satse på i stedet for
proteintilskud?

Her bliver du jo bare spurgt om hvad man kan spise for at få protein. Det kan ikke være mere lige til højrebenet.

• Beskriv opbygningen af en muskel og en muskelcelle

Det må og skal være i din biologi bog.

• Forklar ATP’s rolle i muskelbevægelsen og hvordan kreatinfosfat bidrager i
forbindelse med sportsudøvelse.

Se den første tekstdel i indlægget.

• Vurder effekten af proteintilskud og diskuter hvorvidt dette kan erstattes af
proteinrig kost.

På C-niveau tvivler jeg på du skal ud og finde studier der sammenligner proteintilskud vs proteinindtag fra mad, men du kan jo snakke noget om fordele/ulemper ved mad vs tilskud (pris, tilgængelighed, tilberedningstid, smag, let/svær transport osv).

I din fremlæggelse skal du inddrage figurmaterialet i et vist omfang samt eventuelt
relevant eksperimentelt arbejde.

Det lyder til der henvises til noget specifikt materiale, så det vil jeg ikke blande mig i.

Tusind tak for hjælpen, det gjorde ligesom det hele mere overskueligt.

Det er fandme et fedt topic. I biologi B lærte vi kun om kedelige ting som svampe osv.