Bringmann skrev:jeg tror jeg så et godt eksempel på en "discopumper" i mit center.
han satte meget vægt på stangen(bænkpress fri) og talte så i mobil i ca 10 minutter...lage sig så ned og trykked stangen ca 4 gange, alle gange sprændte han sin krop så meget op at hans krop, fra nederste skulderblad til knæ, ikke rørte bænken.
jeg ved ikke om i ville kalde det for en discopumper, men man rysted jo lidt på hovdet

generalt er det drøn irreterende når folk tale i mobil når de træner, de snakker i 10 minutter og presser i 1 minut. eller når de går over og snakker med deres 'homies' og bare efterlader deres håndklæde på bænken for at signalere at de altså bruger maskinen, selv om de står i den anden ende og snakker i 20 minutter...viklig skod opførelse....

Den største fejl folk laver er at ligge med benene oppe på bænken, ligesom pigen på billedet til højre. Dette er ikke korrekt. Og det er der flere grunde til. Den primære grund er af sikkerhedsmæssige årsager. Man ligger simpelt hen ikke stabilt på bænken, på denne måde, og risikoen for at ryge af bænken øges dramatisk. Den anden grund er mere aktiveringsrelateret. Når man ligger med benene oppe på bænken, så flades ryggen ud. Når ryggen flades ud, så kan man ikke holde brystet i korrekt position. For at aktivere brystet bedst muligt, så bør brystet holdes så højt som muligt. Dette er ikke fysiologisk muligt, hvis man ligger på bænken med benene oppe, da man er nødt til at holde et vist lændesvej, hvis man vil holde brystet højt. Grunden til at brystet skal holdes så højt som muligt, er at brystmusklen derved får en større kurve at bevæge sig henover. Og jo større den kurve er, jo større arbejde skal brystmusklen lave. Når man ligger fladt på bænken, så synker brystkassen, og brystmusklen arbejder nu henover en mere flad kurve. Dette er ikke optimalt.

Benene bør altid være plantet solidt i jorden. Dette giver en lang række fordele. For det første har man mulighed for at ligge i en mere stram og stabil position. For det andet har man mulighed for at presse benene godt i jorden, og derved overføre kraft fra benene til overkroppen. Dette gør at man kan løfte tungere. Og jo tungere man kan løfte, jo mere udtalt bliver træningsresponset. Dette er i øvrigt det som Pavel Tsatsouline kalder irradiationsprincippet. Ved at spænde i hele kroppen, ved at holde stramt om stangen med hænderne, ved at spænde benene godt i jorden, kan man derved overfører kraft til de muskler som laver det egentlig arbejde. Grundlæggende er irradiationsprincippet et neurologisk fænomen, som dikterer at spænding i et område kan sprede sig til nabo-områder. Og dette fænomen kan vi ligeså godt gøre brug af i bænkpres. Fænomenet har nemlig også den fordel at det mindsker risikoen for skader. Skader opstår nemlig hyppigt når folk slapper af i et givent område.