Lithium skrev:Men jeg vil godt anerkende at der er store vanskeligheder - og dejligt at få belyst dem en smule fra én der har forstand på emnet
Det er heller ikke for at sige at tingene og fremskridtet kommer springende som en trold af en æske, men om der går 50 eller 500 år er også irrelevant (ihvertfald for mig) ift. om hvorvidt de ting vi har snakket om på et tidspunkt bliver mulige
og det er der for mig at se intet der forhindrer på lang sigt.
er du enig her ? eller ser du uoverstigelige problemer også på meget lang sigt ?
Jeg tror ikke på evigt liv, før om VIRKELIGT lang tid, skulle det nogen sinde ske.
Der er mange komponenter i kroppen der svigter - nogen af dem skyldes at cellerne bliver gamle og defekte og nogle af dem skyldes slid. Man kan altså dele meget af det op i inhærente defekter og nogle der er relateret til miljø. Defekter relateret til miljø
Transplantationer er reelt ikke særligt livsforlængende, da der jo for det første skalvære en donor og for det andet fordi modtageren skal leve resten af sit liv med meget voldsom immunundertrykkelse. En behandling der både koster livskvalitet og er usund.
Alternativet er at bruge celler fra patientens egen krop til at dyrke et organ op, men at dyrke organer op er svært. Det er rigtigt at man kan dyrke cellekulturer op af forskellige celletyper og få dem til at udvise nogle af de egenskaber man ser i kroppen. Man kan lave muskelceller, som trækker sig sammen, beta celler som laver insulin osv., men i kroppen består alle væv af mange celletyper og vi forstår meget lidt om hvordan de spiller sammen, for det gør de sandsynligvis. En af de måder det viser sig på, er hvordan celler organiserer sig i 3 dimensioner. Dét kan man simpelthen ikke kopiere og det er en uhyrligt svær oggave.
For det andet sker aldringen i selve cellerne, i alle celler i kroppen. Der kommer DNA skader, der ophobes fejlfoldede og glykosylerede proteiner som lipofuscin og sikkert også andre ting. Disse skader er et fundamentalt problem og skal man kunne overvinde dem skal man enten kunne erstatte vævet, som jeg allerede har været inde på problemerne ved, eller kunne behandle det i kroppen. At kunne behandle det i kroppen ville kræve at man kunne komme ind i en ret stor del af alle kroppens celler, hvilket er en meget svær opgave.
Da jeg startede indenfor akademia troede jeg også at vi vidste måske 10-20 af alt hvad der var værd at vide, men jo længere tid jeg bruger på det, jo flere nuller kommer der imellem kommaet og 1-tallet (i antal procent af hvad vi ved)