dobbelt post

incognito skrev:

garrish skrev:

incognito skrev:jeg anfægter ikke at det virker, men det første link du har kastet op er helt ude at skide...

Istedet for at väre en sådan cocktease, så kan du vel forklare hvad der faktisk sker...

Det ville jeg gerne hvis jeg vidste det, så det var ikke for at spille smart.

Serotonin spiller helt sikkert en rolle, men at forklare det som om det er den eneste forklarende faktor er helt sikkert en forsimpling af alt for store dimensioner. Alle neuronsystemer er hierarkiske og det kan gøre forskellige ting forskellige steder, og i det hele taget kan man næsten altid regne med at indenfor biologi er det aldrig en enkelt faktor der forklarer det hele.
For eksempel ved jeg at overtræning/overreaching ved høje procenter giver nedregulering af beta receptorer i muskulaturen, et fænomen man forbinder med musklernes generelle excitabilitet. Tilsvarende er jeg også helt sikker på at der sker nogle ting med gonaderne og binyrerne. Så vidt jeg lige ved er de eneste studier der har vist forøget hvileniveau af testosterom, i elitevægtløftere fra østlandene. Jeg har hyppigt set postulatet at de bulgarske vægtløftere havde binyrer der var 11 gange større end i almindelige mennesker.Selvom jeg ikke helt tror på det, så tyder det ihvertfald på Østfolkene mener at den sygeligt høje træningstolerance.
Derudover vil jeg også vædde med at der sker moduleringer af andre ekcitatoriske neurotransmittere, specielt dopamin, i centralnervesystemet

Jeg ved ingenting om neurobiologi, men når jeg læser dit svar så lyder det lidt mere som om du er uenig på et fagligt plan, end at forfatteren er "helt ude og skide"?

Jeg er nok lidt forudindtaget siden Brozs vinklen bekommer mig godt og om ikke andet har givet mig fornyet motivation til at squatte, men jeg synes det er lidt for nemt at råbe krudt. Det er ihvertfald ikke alle Broz's atleter der ligner krudthoveder selvom deres resultater er imponerende.

når man tilskriver et fænomen som tydeligvis afhænger af mange faktorer, til en enkelt af disse, så er man i mine øjne ude på et skråplan.

Det er muligvis faglig facsisme, men når man formidler teknisk svært tilgængeligt materiale til lægpersoner er det min erfaring at halve sandheder næsten altid ender med at blive de største løgne.

jeg er iøvrigt slet ikke i tvivl om at det virker og virker godt. Men John Broz attitude med at det her altså er den eneste, mest rigtige og utroligt optimale måde at gøre ting på, så får jeg lidt lange løg. Hvor godt er dose/response forholdet, hvilket er vigtigt for almindelige motionister? Hvad med peaking og langtidsperiodisering? Jeg kan sige dig at vægtløfterne i ik99 bruger samme metode, men mang af den staller i deres udvikling på grund af enten skader eller, tror jeg, manglende grundtræning i perioder.

Men John Broz attitude med at det her altså er den eneste, mest rigtige og utroligt optimale måde at gøre ting på, så får jeg lidt lange løg.

Det synes jeg nu heller ikke han siger. Jeg tror bare det er det eneste han kan. Altså træne hans atleter på den måde. Hvis ikke han havde været under Antonio Krastev's vinger i en årrække, så kunne hans træning ligeså godt være gået i en anden retning. Han har jo slet ikke nogen teoretiske forudsætninger for at argumentere for hvorfor det her skulle være den bedste løsning. Kun at det har været effektivt for ham selv, og han har derfor kun grund til at tro at det skulle være det bedste for hans atleter. Jeg tror ikke at han dybest set tror på at det er den eneste måde at træne på. Der er jo øjnsyneligt masser af atleter verden over som træner på andre måder med gode resultater. Det kan han jo ikke benægte, og tror heller ikke han ville gøre det. Set med hans øjne er det bare den bedste måde at træne på for ham og hans atleter, da han ikke har ekspertise til andet. Og det virker jo.

Et eller andet sted synes jeg det er ærgeligt at John Broz fungerer som træningsguru på nettet lige nu. For reelt set har han ikke det der skal til for at være det. Han er en glimrende coach, og han ved meget om vægtløftning på et praktisk plan. Men han aner intet om træningsfysiologi, og hans svar bliver ofte lidt corny synes jeg. Det som gør at jeg godt kan lide ham, er at han har sådan en bad-ass hardcore attitude mht. træning

Jeg er nok lidt forudindtaget siden Brozs vinklen bekommer mig godt og om ikke andet har givet mig fornyet motivation til at squatte, men jeg synes det er lidt for nemt at råbe krudt.

Jeg er også træt af at folk konstant afskriver diverse måder at træne på fordi dem som anvender træningsmetoderne bruger krudt. Det er jo bare at tilpasse det til en selv. Krudt giver visse restitutive fordele. Det giver også visse restitutive fordele ikke at have et arbejde eller familieliv at skulle passe. Men de ting må man bare tage højde for. Det er klart at en drug-free person med arbejde og familieliv ikke kan træne sig op til Pat Mendez workload. Men en nedkogt version eventuelt med lidt indlagt deload og grundtræning hist og her, kunne sagtens være effektiv for en sådan person. Grundprincipperne er jo gode nok. Det handler bare om at finde frem til hvor meget man kan klare som almindelig gennemsnitsperson. Men det er nok også det som gør den her måde at træne på dårlig for alle andre end folk med god træningserfaring. Har man ikke erfaringen, så magter man simpelthen ikke at finde ud af hvor stor workload man kan klare og man er heller ikke konditioneret til at maxe så tit. Den her måde at træne på kan hurtigt bide dig i røven, hvis du ikke kender din krop.

incognito skrev:Det ville jeg gerne hvis jeg vidste det, så det var ikke for at spille smart.

Det var jeg godt klar over... jeg prövede bare at pumpe dig for lidt viden

Hej Thomas Jagd !
Tak for dine informative,inspirerende og spidskompetente træningsprogrammer.
Jeg har nogle spørgsmål til dit sidste program , som skal øge dit max. bænkpres fra 180 kg. til 200 kg.
1) hvor mange sæt tager du op til dit max.-sæt , og her tager du kun 1 single og ikke 5 som i "Stærk som en superhelt ? Og er det f.ex. 60-70-80-90-95 % ?
2) Sammen med de 5-6 back-off sæt , hvormange bænkpressæt ialt bliver det så ?
3)Er skulderpres den bedste hjælpeøvelse til bænkpres , da du ikke har skråpres , flys , dips eller close grip i programmet ?
4)hvorfor har du ikke den dynamiske dag med til hurtighed ?
5)Og til sidst : George Turner/ German volumen træning vil du ikke benytte på din vej til de 200 kg.?
Vh. Histologen

1) hvor mange sæt tager du op til dit max.-sæt , og her tager du kun 1 single og ikke 5 som i "Stærk som en superhelt ? Og er det f.ex. 60-70-80-90-95 % ?

Det er ikke altid en single. Nogle gange er det en 2RM, 3RM, 4RM eller 5RM. Om det er det ene eller det andet er der ikke nogen fast struktur på. Vælger det ene og alene efter hvad jeg ser for sansynligt at sætte en PR i. Jeg kører ikke efter procenter. Jeg er enig med John Broz i at dagsformen kan være så svingende, at der kan være stor forskel på hvor tungt eksempelvis 90 % kan være. Den ene dag flyver 90 %, en anden dag kan det være en grinder. Men jeg kan give et eksempel på hvordan jeg bygger op til mit topsæt. Idag kørte jeg eksempelvis tunge floor presses. Det så sådan her ud:

1 sæt x 6 reps med 90 kg
1 sæt x 3 reps med 120 kg
1 sæt x 2 reps med 130 kg
1 sæt x 2 reps med 140 kg
1 sæt x 2 reps med 150 kg
1 sæt x 3 reps med 160 kg for ny 3RM PR
1 single med 175 kg for ny 1RM PR
backoff sæt
5 sæt x 3 reps med 145 kg

2) Sammen med de 5-6 back-off sæt , hvormange bænkpressæt ialt bliver det så ?

Kørte også 7 sæt x 2 reps i close grip bænkpres idag. Kørte sæt af 2 reps med 120, 130, 140, 150, 140, 130, 120 kg, alle med stop på brystet. Så alt i alt idag kørte jeg 19 sæt bænkpres opvarmning inkluderet. Men husk, hvor mange du bør køre afhænger af dit niveau og work capacity. Man bør aldrig kopiere andres workouts.

3)Er skulderpres den bedste hjælpeøvelse til bænkpres , da du ikke har skråpres , flys , dips eller close grip i programmet ?

Den bedste hjælpeøvelse til bænkpres er bænkpres

Kan godt være det lyder som en joke, men det er efterhånden min erfaring at der ikke findes nogen øvelser som på magisk vis øger dit bænkpres bedre end bænkpres selv. Så hvis du vil være stærkere i bænkpres. Så kør bænkpres. Grunden til at jeg også køre en del overhead work skyldes ene og alene at jeg også er interesseret i at blive stærk i overhead lifts. Ikke at det skulle have nogen speciel gavnlig virkning på mit bænkpres. Så glem alt om skrå bænk, dips og flyes, hvis styrke er dit mål. Kør bænkpres

4)hvorfor har du ikke den dynamiske dag med til hurtighed ?

Prøver at løfte så eksplosivt jeg kan i alle mine sæt. De tunge sæt ser selvfølgelig ikke voldsomt eksplosive ud, men prøver altid på at presse igennem. Decideret dynamisk træning bruger jeg ikke så meget mere. Synes ikke det har nogen voldsom overførlighed til 1RM styrke. Det kan hjælpe begyndere som er langsomme i deres løft, til at få optrænet evnen til at presse igennem. Men for folk der har trænet en årrække synes jeg det er lidt spild af tid.

5)Og til sidst : George Turner/ German volumen træning vil du ikke benytte på din vej til de 200 kg.?

Nej, de programmer er kun interessante for folk der er interesseret i muskelmasse. Jeg har ikke noget ønske om at blive større. Kun stærkere.

Et interview med Pat Mendes,- 142,5kg i squat som 14 årig, afslører nogle ret habile gener.

Uden at gå for meget i detaljer, da min eksamensplagede knold simpelthen ikke kan håndtere det.

Det er klart at Broz tilgang virker. Konditionering til at klare masser af hårdt arbejde under god coaching på kortere tid end normalt. Det er opskriften på hurtig og massiv fremgang, og nok en af de væsentligste faktorer til at professionelle atleter simpelthen bare har bedre forudsætninger end normale mennesker.

Men med den tilgang er der ingen af hans atleter, der kommer til at løfte i meget mere end slut-tyverne, hvis overhovedet, før end de er nedslidte. Det er fair nok, hvis det er det man vil, men man skal ikke tro på at man som gennemsnits Joe uden coaching, der gerne vil feste et par weekender om måneden, blvier oppe og ser den sene film og spiser lige lovligt mange Yankie-barer får hverken tilsvarende resultat - eller håndterer træningsbyrden lige så godt. Det ser jeg personligt som det største problem med hans træningstilgang; alt for mange tror at de er specielle, tænker "det er da DET jeg skal prøve!", på trods af ikke at have forudsætninger for det eller kunen overskue konsekvenserne.

Men med den tilgang er der ingen af hans atleter, der kommer til at løfte i meget mere end slut-tyverne, hvis overhovedet, før end de er nedslidte.

Det er jeg ikke nødvendigvis enig i. Det er muligt det forholder sig sådan pga. John Broz's lidt latterlige holdning til skavanker, skader osv. Men der er immervæk mange vægtløftningsnationer verden over som træner deres atleter med ligeså stor workload, og hvor atleterne holder i mange år. Jeg ved grækerne tidligere har anvendt træningssystemer der ligger meget tæt op af de bulgarske principper. Og der er mange atleter fra det græske landshold, som har løftet til pænt op i 30'erne. Tag f.eks Akakios Kakiasvilis. Han var blandt toppen af vægtløftning i rigtigt mange år. Generelt er det jo normalt for elite olympiske vægtløftere verden over at træne hver dag og ofte 2 pas pr. dag. Og man ser altså mange, specielt i de tunge vægtklasser, som bliver ved til de er i midten af 30'erne til sidst i 30'erne. Og vi snakker jo om atleter som er startet ligeså tidligt som Mendez.

Jeg synes dog som sagt at John Broz har en lidt letsindig holdning til skader og smerte i forbindelse med træning. Det kunne om noget sætte en stopper for Pat Mendez karriere (eller måske en dopingdom ). Jeg tror ikke det bliver arbejdsbyrden som sådan.

Thomas Jagd skrev:

Men med den tilgang er der ingen af hans atleter, der kommer til at løfte i meget mere end slut-tyverne, hvis overhovedet, før end de er nedslidte.

Det er jeg ikke nødvendigvis enig i. Det er muligt det forholder sig sådan pga. John Broz's lidt latterlige holdning til skavanker, skader osv. Men der er immervæk mange vægtløftningsnationer verden over som træner deres atleter med ligeså stor workload, og hvor atleterne holder i mange år. Jeg ved grækerne tidligere har anvendt træningssystemer der ligger meget tæt op af de bulgarske principper. Og der er mange atleter fra det græske landshold, som har løftet til pænt op i 30'erne. Tag f.eks Akakios Kakiasvilis. Han var blandt toppen af vægtløftning i rigtigt mange år. Generelt er det jo normalt for elite olympiske vægtløftere verden over at træne hver dag og ofte 2 pas pr. dag. Og man ser altså mange, specielt i de tunge vægtklasser, som bliver ved til de er i midten af 30'erne til sidst i 30'erne. Og vi snakker jo om atleter som er startet ligeså tidligt som Mendez.

Jeg synes dog som sagt at John Broz har en lidt letsindig holdning til skader og smerte i forbindelse med træning. Det kunne om noget sætte en stopper for Pat Mendez karriere (eller måske en dopingdom ). Jeg tror ikke det bliver arbejdsbyrden som sådan.

Netop tilgang til skaderne kommer netop til at have en enorm betydning, senere hen - og det er jo ikke alle i eliten, der træner på samme måde som Broz foreskriver, heller.

Hvis vi ser på verdensrekord-indehaverne pt ( http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_wo ... ghtlifting) er den ældste person, på det tidspunkt han tog en rekord, Kakhi Kakhiashvili (30 år) og den yngste Andre Aramnu (20 år) så vidt jeg lige kan se. Så er det vel fair nok at formode at de fleste topper på en alder derimellem. Dermed ikke sagt at der ikke er nogen, der ville kunne fortsætte bagefter, men med Broz tilgang er det jo ikke fordi at han bygger atleter op med en langsigtet plan.

StefanM skrev:

Thomas Jagd skrev:

Men med den tilgang er der ingen af hans atleter, der kommer til at løfte i meget mere end slut-tyverne, hvis overhovedet, før end de er nedslidte.

Det er jeg ikke nødvendigvis enig i. Det er muligt det forholder sig sådan pga. John Broz's lidt latterlige holdning til skavanker, skader osv. Men der er immervæk mange vægtløftningsnationer verden over som træner deres atleter med ligeså stor workload, og hvor atleterne holder i mange år. Jeg ved grækerne tidligere har anvendt træningssystemer der ligger meget tæt op af de bulgarske principper. Og der er mange atleter fra det græske landshold, som har løftet til pænt op i 30'erne. Tag f.eks Akakios Kakiasvilis. Han var blandt toppen af vægtløftning i rigtigt mange år. Generelt er det jo normalt for elite olympiske vægtløftere verden over at træne hver dag og ofte 2 pas pr. dag. Og man ser altså mange, specielt i de tunge vægtklasser, som bliver ved til de er i midten af 30'erne til sidst i 30'erne. Og vi snakker jo om atleter som er startet ligeså tidligt som Mendez.

Jeg synes dog som sagt at John Broz har en lidt letsindig holdning til skader og smerte i forbindelse med træning. Det kunne om noget sætte en stopper for Pat Mendez karriere (eller måske en dopingdom ). Jeg tror ikke det bliver arbejdsbyrden som sådan.

Netop tilgang til skaderne kommer netop til at have en enorm betydning, senere hen - og det er jo ikke alle i eliten, der træner på samme måde som Broz foreskriver, heller.

Hvis vi ser på verdensrekord-indehaverne pt ( http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_wo ... ghtlifting) er den ældste person, på det tidspunkt han tog en rekord, Kakhi Kakhiashvili (30 år) og den yngste Andre Aramnu (20 år) så vidt jeg lige kan se. Så er det vel fair nok at formode at de fleste topper på en alder derimellem. Dermed ikke sagt at der ikke er nogen, der ville kunne fortsætte bagefter, men med Broz tilgang er det jo ikke fordi at han bygger atleter op med en langsigtet plan.

Det er klart, at elite atleter ikke bliver bygget op til at kunne sætte verdensrekorder i en gammel alder. Målet er at få dem på topplan i så ung en alder som muligt. Og hvis man sætter verdensrekord som 20 årig eller 25 årig for den sags skyld, så er det klart, at man ikke kan forvente at gøre det samme som 35 årig med den type træning. Så langt er jeg enig. Det lød bare mere som om du påstod at de atleter som træner på denne her måde, med insane workloads, er nødt til at trække sig tilbage med skader og nedslidning inden de bliver 30. Og det kan man jo se ikke er sandt, hvis man ser på vægtløftningsstævner rundt omkring. Der er mange af de gamle legender som stiller op til langt op i 30'erne og som stadigvæk laver okay resultater. Tag f.eks Ronnie Weller. Han var da også konkurrencedygtig til langt op i 30'erne. Han lavede i 2004, i midten af 30'erne en total på 440 kg og det er da immervæk kun 25 kg fra hans bedste total på 465 kg fra 1998. Så jeg synes ikke man kan konkludere at atleter som træner på den her måde, hurtigt ryger ud til skader og nedslidning. Kun at de i vægtløftning generelt topper tidligere.

Thomas Jagd skrev:
Det er klart, at elite atleter ikke bliver bygget op til at kunne sætte verdensrekorder i en gammel alder. Målet er at få dem på topplan i så ung en alder som muligt. Og hvis man sætter verdensrekord som 20 årig eller 25 årig for den sags skyld, så er det klart, at man ikke kan forvente at gøre det samme som 35 årig med den type træning. Så langt er jeg enig. Det lød bare mere som om du påstod at de atleter som træner på denne her måde, med insane workloads, er nødt til at trække sig tilbage med skader og nedslidning inden de bliver 30. Og det kan man jo se ikke er sandt, hvis man ser på vægtløftningsstævner rundt omkring. Der er mange af de gamle legender som stiller op til langt op i 30'erne og som stadigvæk laver okay resultater. Tag f.eks Ronnie Weller. Han var da også konkurrencedygtig til langt op i 30'erne. Han lavede i 2004, i midten af 30'erne en total på 440 kg og det er da immervæk kun 25 kg fra hans bedste total på 465 kg fra 1998. Så jeg synes ikke man kan konkludere at atleter som træner på den her måde, hurtigt ryger ud til skader og nedslidning. Kun at de i vægtløftning generelt topper tidligere.

Ach, mein Freund. Det er helt rigtigt. Nu sagde jeg jo heller ikke noget om vægtløftere generelt, men om Broz atleter. Og der vil jeg stadig vove den påstå, at der ikke er nogen af dem, der kommer til at stille op efter 30 års alderen.

Efter en hurtig googling synes jeg forøvrigt at det er et ringe argument at nævne den 2. mand i verdenshistorien, der har været i stand til at deltage i 5 olympiader, når der nu kun har været 3 foreløbigt Så kan man vel konkludere at det er en relativ sjælden præstation.

Broz har en tendens til at holde af bombastiske udtalelser, og oven i det bliver udtalelserne tit fortolket som fanden læser biblen.

Han har flere steder uddybet holdningen til skader og den er ikke så firkantet som det påståes rundt omkring på nettet.


"People might take this the wrong way, so I'll try to clarify:

I'm not suggesting that you train if you are seriously injured. If you can't hold the bar and are twisting all over the place then skip it for that day and just do pulls, squats or something that doesn't irritate it further. What I am suggesting is that you push yourself a little harder then you typically would. Everyone's pain threshold is different. When is too much? For ME, I eventually learned to differentiate between an injury and some random acute pain. There were hundreds of times that I was feeling considerable pain, didn't want to train, felt compelled to and lifted well regardless. “if you wait for the day to come when nothing hurts and you feel great, then you will train about twice a year” "

Han har desuden sagt at han aldrig vil lade en atlet løfte med en smerte der gør at vedkommende kompenserer for den i udførelsen af løftene.

Umiddelbart ikke noget som jeg ikke selv har prøvet på egen krop da jeg spillede elitehåndbold i ungdomsårerne og trænede med små skader og smerter efter ordre fra træneren, selvom man egentlig helst ville være fri ... for mig og se er det reele indhold i Brozs udsagn tæt op heraf.


Desuden forstår jeg heller ikke alle de påstande om at han gemmer hans atleter for dopingkontrolen? Så vidt jeg kan se stillede Pat Mendes op til nationals i 2009, og Rob Adell som også nyder mange doping påstande, stillede op i 2010 lige før han lavede hans 282,5 backsquat uden bælte.

Det kan hurtigt synes som om jeg er 100% Broz fanboi (og vedstår da også jeg er fascineret), det er dog ikke uden filter og jeg har, som Incognito også påpeger man bør have, almindelig sund skepsis overfor hvad jeg læser. Lige præcis med Broz opponerer jeg især mod den random hate han får, fra folk som netop ikke er interesseret i hvad der blvier sagt, men har besluttet sig for at alt er sort og hvidt.

Tind skrev:Broz har en tendens til at holde af bombastiske udtalelser, og oven i det bliver udtalelserne tit fortolket som fanden læser biblen.

Han har flere steder uddybet holdningen til skader og den er ikke så firkantet som det påståes rundt omkring på nettet.


"People might take this the wrong way, so I'll try to clarify:

I'm not suggesting that you train if you are seriously injured. If you can't hold the bar and are twisting all over the place then skip it for that day and just do pulls, squats or something that doesn't irritate it further. What I am suggesting is that you push yourself a little harder then you typically would. Everyone's pain threshold is different. When is too much? For ME, I eventually learned to differentiate between an injury and some random acute pain. There were hundreds of times that I was feeling considerable pain, didn't want to train, felt compelled to and lifted well regardless. “if you wait for the day to come when nothing hurts and you feel great, then you will train about twice a year” "

Han har desuden sagt at han aldrig vil lade en atlet løfte med en smerte der gør at vedkommende kompenserer for den i udførelsen af løftene.

Umiddelbart ikke noget som jeg ikke selv har prøvet på egen krop da jeg spillede elitehåndbold i ungdomsårerne og trænede med små skader og smerter efter ordre fra træneren, selvom man egentlig helst ville være fri ... for mig og se er det reele indhold i Brozs udsagn tæt op heraf.


Desuden forstår jeg heller ikke alle de påstande om at han gemmer hans atleter for dopingkontrolen? Så vidt jeg kan se stillede Pat Mendes op til nationals i 2009, og Rob Adell som også nyder mange doping påstande, stillede op i 2010 lige før han lavede hans 282,5 backsquat uden bælte.

Det kan hurtigt synes som om jeg er 100% Broz fanboi (og vedstår da også jeg er fascineret), det er dog ikke uden filter og jeg har, som Incognito også påpeger man bør have, almindelig sund skepsis overfor hvad jeg læser. Lige præcis med Broz opponerer jeg især mod den random hate han får, fra folk som netop ikke er interesseret i hvad der blvier sagt, men har besluttet sig for at alt er sort og hvidt.

Jeg vil lige påpege, at jeg ikke forsøger at bedømme hvad der er rigtigt eller forkert. Som jeg ser det, så satser man ét sted og så må man se hvilken gevist man får, og så er man selv ansvarlig for det. Så kan man selvfølgelig pege fingre, eller erkende, at det er en træners rolle, hvis atleten, om ikke andet så have chancen for at blive elite. Man kunne også mene at en træner har et vidst ansvar for at hans atleter ikke bliver ødelagte af deres aktivitet. Jeg opponerer dog imod alle dem, der læser hans ord og tror at de blindt kan kopiere det, uden at have tilpas med indsigt i hvad de laver.

Men præcis den indstilling, du nævner der, er grunden til at der er tusindvis af 25-30 årige håndboldpiger, der gav den gas i teenageårerne, men aldrig kunne drømme om at træde ud på en håndboldbane igen pga ødelagte knæ og ankler.

Efter en hurtig googling synes jeg forøvrigt at det er et ringe argument at nævne den 2. mand i verdenshistorien, der har været i stand til at deltage i 5 olympiader, når der nu kun har været 3 foreløbigt

Hehe, det var nu ikke hensigten. Har ikke tjekket op på statistikker. Det var bare lige den første jeg kom i tanke om

Jeg opponerer dog imod alle dem, der læser hans ord og tror at de blindt kan kopiere det, uden at have tilpas med indsigt i hvad de laver.

Det er jeg så 100 % enig. Men det er noget generelt, mere end det er et problem med John Broz's træningssystem. Det er ligesom dem der tror de kommer til at ligne Arnold hvis de følger Arnold's træningsprogram.

Iøvrigt, så er der en anden grund til at det er ønskværdigt at peake olympiske vægtløftere i en relativt tidlig alder. Man mister de hurtigste fibre med alderen, og specielt i de mindre vægtklasser hvor man overvejende løfter på hurtighed, så har det alvorlige konsekvenser for resultaterne, når de hurtigste fibre begynder at ryge. Det er blandt andet også derfor man netop ser folk som Weller løfte i en alder af 35 år. For atleterne i de store vægtklasser har råstyrken til at kompensere for den manglende hurtighed. Jeg er ret sikker på, at hvis du lavede noget statistik på det, så er gennemsnitsalderen for hvornår en sværvægts vægtløfter stopper på konkurrenceplan højere end for eksempelvis løfteren i de helt lave vægtklasser.

Broz har en tendens til at holde af bombastiske udtalelser, og oven i det bliver udtalelserne tit fortolket som fanden læser biblen.

Helt enig. Nu har jeg støvet de 2 tråde rimeligt grundigt igennem, og jeg synes ikke han er 100 % konsekvent i hans svar. Derfor bør man være forsigtig med at tolke alt det han siger 100 % ordret. Jeg synes det er vigtigere at kigge på det overordnede budskab. Det er også langt vigtigere, end de små detaljer imo.

Hehe, det var nu ikke hensigten. Har ikke tjekket op på statistikker. Det var bare lige den første jeg kom i tanke om

Jeg var som sagt også nødt til at google ham.

Det er jeg så 100 % enig. Men det er noget generelt, mere end det er et problem med John Broz's træningssystem. Det er ligesom dem der tror de kommer til at ligne Arnold hvis de følger Arnold's træningsprogram

Det er bare et større problem, nu her, når det er et program der kombinarer enorm høj volumen, intensitet og frekvens. Som regel kan de fleste tosser slippe nogenlunge afsted med at køre én af tingene ad gangen, men det kræver lige dét ekstra, hvis det hele skal spille.

Iøvrigt, så er der en anden grund til at det er ønskværdigt at peake olympiske vægtløftere i en relativt tidlig alder. Man mister de hurtigste fibre med alderen, og specielt i de mindre vægtklasser hvor man overvejende løfter på hurtighed, så har det alvorlige konsekvenser for resultaterne, når de hurtigste fibre begynder at ryge. Det er blandt andet også derfor man netop ser folk som Weller løfte i en alder af 35 år. For atleterne i de store vægtklasser har råstyrken til at kompensere for den manglende hurtighed

Jeps, helt sikkert. Det er også derfor jeg siger, at det i den forstand er en god måde at gøre det på. Mere effektivitet på kortere tid må immervæk give resultaterne hurtigere.

Jeg er ret sikker på, at hvis du lavede noget statistik på det, så er gennemsnitsalderen for hvornår en sværvægts vægtløfter stopper på konkurrenceplan højere end for eksempelvis løfteren i de helt lave vægtklasser

Ingen anelse, men det lyder logisk. Verdensrekorderne og holderne af disse afslører det dog ikke umiddelbart.

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_wo ... ghtlifting

Det er bare et større problem, nu her, når det er et program der kombinarer enorm høj volumen, intensitet og frekvens. Som regel kan de fleste tosser slippe nogenlunge afsted med at køre én af tingene ad gangen, men det kræver lige dét ekstra, hvis det hele skal spille.

Det er rigtigt nok. Men jeg vælger at tro at den her form for træning er så hardcore og krævende, at det må være meget, meget få som har tid, overskud, lyst og energi til at give sig i kast med at kopiere Pat Mendez program 100 %. Så jeg tror ikke faren er så stor

Men det er da rigtigt nok at der findes mange træningsignoranter, som slet ingen kritisk sans har, set i forhold til diverse måder at træne på, og som bare springer i med begge ben. Men der skal altså en smule balls til, hvis man planlægger at gå igang med at squatte 12 gange i ugen, hvis man normalt kun gør det 2

Thomas Jagd skrev:

Det er bare et større problem, nu her, når det er et program der kombinarer enorm høj volumen, intensitet og frekvens. Som regel kan de fleste tosser slippe nogenlunge afsted med at køre én af tingene ad gangen, men det kræver lige dét ekstra, hvis det hele skal spille.

Det er rigtigt nok. Men jeg vælger at tro at den her form for træning er så hardcore og krævende, at det må være meget, meget få som har tid, overskud, lyst og energi til at give sig i kast med at kopiere Pat Mendez program 100 %. Så jeg tror ikke faren er så stor

Men det er da rigtigt nok at der findes mange træningsignoranter, som slet ingen kritisk sans har, set i forhold til diverse måder at træne på, og som bare springer i med begge ben. Men der skal altså en smule balls til, hvis man planlægger at gå igang med at squatte 12 gange i ugen, hvis man normalt kun gør det 2

Pffff... Findes der levende vingummibamser og floder, der løber med kold kakaomælk, i denne lyserøde drømmeverden, du befinder dig i?

Man ja, det har du jo nok ret i

Og bare for lige at følge op mht aldersdiskussionen

Et tilfældigt udvalgt stævne http://www.iwf.net/results/results_resu ... lacecod=72 (Det første jeg fandt)

Hvis man sammenligner mellem mændene, jeg valgte de to ekstremer -56 og +105, ser man at middelværdien for fødselsår er hhv. 1984,67 og 1986.

Ikke at det på nogen måde nødvendigvis er repræsentativt ift normalen med så få data. Det spændende er, at både minimumsalder og maximumsalder er højest i den lette vægtklasse.

Hvad kan man så bruge det til?

Ikke en skid.

StefanM skrev:Men præcis den indstilling, du nævner der, er grunden til at der er tusindvis af 25-30 årige håndboldpiger, der gav den gas i teenageårerne, men aldrig kunne drømme om at træde ud på en håndboldbane igen pga ødelagte knæ og ankler.

Nu har jeg lidt indsigt i hvad der skete i elitehåndbold den gang alle håndboldpiger gik i stykker og skylden ligger formentlig mere hos det faktum, at man startede op med træning med vægte hos landsholdet og plan håndboldspillerne. Træning med vægte bredte sig hurtigt til klubberne, både senior og ungdomssplan, da man ikke trænede under opsyn var der en meget stor tendens til at håndbold pigerne synes det var meget mere behageligt at træne squat i smith end i frit. 1-1½ år efter denne tendens, begyndte pigerne at gå i stykker ind af en kant.

Mig bekendt forsvandt problemet da man gik væk fra smith stativet og over til de høje "håndbold" squats og problemet eksisterede vist ikke mere end 2 sæsoner, men håndbold har stadigvæk skyggen hængende over sig.

Tind skrev:

StefanM skrev:Men præcis den indstilling, du nævner der, er grunden til at der er tusindvis af 25-30 årige håndboldpiger, der gav den gas i teenageårerne, men aldrig kunne drømme om at træde ud på en håndboldbane igen pga ødelagte knæ og ankler.

Nu har jeg lidt indsigt i hvad der skete i elitehåndbold den gang alle håndboldpiger gik i stykker og skylden ligger formentlig mere hos det faktum, at man startede op med træning med vægte hos landsholdet og plan håndboldspillerne. Træning med vægte bredte sig hurtigt til klubberne, både senior og ungdomssplan, da man ikke trænede under opsyn var der en meget stor tendens til at håndbold pigerne synes det var meget mere behageligt at træne squat i smith end i frit. 1-1½ år efter denne tendens, begyndte pigerne at gå i stykker ind af en kant.

Mig bekendt forsvandt problemet da man gik væk fra smith stativet og over til de høje "håndbold" squats og problemet eksisterede vist ikke mere end 2 sæsoner, men håndbold har stadigvæk skyggen hængende over sig.

Nu har jeg ikke den samme personlige erfaring som dig, men den forklaring køber jeg simpelthen ikke, alene fordi de kræfter, der er i spild dér er forsvindende små ift hvad man oplever på banen. Jeg vil selv sige, at forklaringen ligger i en række problematikker. Dels sker der en vækst i sporten og atletisk seriøsitet, så at sige, så niveuaet hæves. Det giver flere skader i sig selv, på et tidspunkt, hvor man ikke anerkendte disse skaders betydning i samme grad som nu. F eks var man langt mere tilbøjelig til at fjerne menisci, lade spillere komme på banen igen med knæskinner, på trods af at det slet ikke er forsvarligt at stole på disses stabilitet ift kraftpåvirkninger, osv. Korrekt genoptræning var ikke i samme fokus som nu. Man sendte med andre ord virkeligt dårlige knæ ud i højbelastende situationer.

At der skulle være relation mellem idrætsskader og introduktionen af smith squat har jeg aldrig stødt på før, men det kunne da være en spændende ting at forske på.

Lithium skrev:

Tind skrev:Mig bekendt forsvandt problemet da man gik væk fra smith stativet og over til de høje "håndbold" squats og problemet eksisterede vist ikke mere end 2 sæsoner, men håndbold har stadigvæk skyggen hængende over sig.

Hvorfor benytter man sig af disse høje håndboldsquats ? Nu har jeg set det hver eneste gang håndbolden møfler ind i vores lokaler med 20 spillere - super høje squats all around sub 50-60 kg for herrerne og sub 30 kg for damerne

Samme begrundelse som hvorfor pigerne brugte smith (jeg lavede selv høje håndbold squats den gang) det var simpelthen nemmere og der var ingen der rettede en.

Lithium skrev:

Tind skrev:

Lithium skrev:

Tind skrev:Mig bekendt forsvandt problemet da man gik væk fra smith stativet og over til de høje "håndbold" squats og problemet eksisterede vist ikke mere end 2 sæsoner, men håndbold har stadigvæk skyggen hængende over sig.

Hvorfor benytter man sig af disse høje håndboldsquats ? Nu har jeg set det hver eneste gang håndbolden møfler ind i vores lokaler med 20 spillere - super høje squats all around sub 50-60 kg for herrerne og sub 30 kg for damerne

Samme begrundelse som hvorfor pigerne brugte smith (jeg lavede selv høje håndbold squats den gang) det var simpelthen nemmere og der var ingen der rettede en.

Så kan man jo ligeså godt hoppe på stedet det giver vel nogenlunde samme belastning på bentøjet

Er det den effekt, de vil have?

StefanM skrev:
Nu har jeg ikke den samme personlige erfaring som dig, men den forklaring køber jeg simpelthen ikke, alene fordi de kræfter, der er i spild dér er forsvindende små ift hvad man oplever på banen. Jeg vil selv sige, at forklaringen ligger i en række problematikker. Dels sker der en vækst i sporten og atletisk seriøsitet, så at sige, så niveuaet hæves. Det giver flere skader i sig selv, på et tidspunkt, hvor man ikke anerkendte disse skaders betydning i samme grad som nu. F eks var man langt mere tilbøjelig til at fjerne menisci, lade spillere komme på banen igen med knæskinner, på trods af at det slet ikke er forsvarligt at stole på disses stabilitet ift kraftpåvirkninger, osv. Korrekt genoptræning var ikke i samme fokus som nu. Man sendte med andre ord virkeligt dårlige knæ ud i højbelastende situationer.

At der skulle være relation mellem idrætsskader og introduktionen af smith squat har jeg aldrig stødt på før, men det kunne da være en spændende ting at forske på.

Ikke at det skal udvikle sig til en off topic diskussion og jeg næppe ændrer holdning, men jeg synes dog de ting du peger på, vil gøre sig gældende i al elite sport. Jeg forholder mig til at håndboldpigerne på et tidspunkt havde en utrolig stor mængde skader i understellet i forhold til al anden sport af sammenlignelig karakter og at det tidsmæssigt var sammenfaldende med topklubbernes indførelse af træning med vægte, samt at skades-mængden faldt til et almen niveau igen efter man i klubberne holdt op med konsekvent at squatte i smith. Uden at have din uddannelse kunne jeg gisne om, at skævheden i styrkeforholdet i de muskler der bruges i de meget pludselige ryk der bruges i kropsfinter, var noget rigtig skidt.