Vægten siger dog kun +100 gram. Dog har jeg ifølge en inbodymåling taget 1,2 kg muskelmasse på og smidt cirka 2,5% fedt siden slutningen af mit cut. Jeg har derfor tænkt på, om jeg måske (halvt) ubevidst har formået at køre en form for reverse diet, hvor de øgede kalorier har bidraget til muskelmasse, mens fedtprocenten så er faldet som resultat af større masse?
Note: Jeg ved hvor meget folk har imod Inbody, og fred være med det. Jeg stoler ikke så meget på fedtprocenten eller angivelsen af muskelmasse; jeg bruger det derimod blot som et redskab til at se, om det går den rigtige eller forkerte vej.
Mine tanker går nu på, om jeg bare skal fortsætte sådan her, og se om jeg stadig vil opleve fremgang (don't fix it if it ain't broken, right?), eller om jeg bør justere mine makroer lidt og evt. øge kalorierne med fx 100 dagligt; ligesom der oprindeligt gøres på reverse diet, hvor man langsomt trapper op, mens kroppen følger med.






