Hej alle her på siden.

Jeg gør nogle gange det at jeg skyller 1½ liter iskoldt vand ned og derefter begynder kroppen at fryse i ca 1 time men efter ca 1½ time så får jeg det varmt og dette undrer jeg mig over.

Er der nogle der kan komme med et bud på hvorfor det sker?

Et stille bud fra mig er at kroppen bruger ekstra energi på at opvarme vandet til kropstemperatur hvorefter når det er sket fortsætter kroppen med af bruge energi og derfor i en lille periode efter har man overophedet kroppen.

Noget andet der undrer mig er at indtager jeg vand på tom mave så begynder maven at knurre men der er jo ikke energi i vand men alligevel fordøjer maven det

Hvorfor drikke så meget vand på så kort tid?

dh4nsen skrev:Hvorfor drikke så meget vand på så kort tid?

Fordi jeg er skør men betragter det som en udskylning og derefter fylder jeg mad,vitaminer og mineraler på... Mest fordi jeg er skør men også for at blive fuldt hydreret

Jeg ved emnet er ældre, men ikke desto besvaret på nogen måde. Jeg vil dog prøve at give lidt indsigt i spørgsmål, omend ikke et helt fyldestgørende svar. Jeg er ikke helt sikker i mit svar, så hvis andre har en mening på området, så kom endelig med den.

Det handler om simpelt varmelære. 1,5 liter iskoldt vand (0 grader celsius) indtages af en person på 70,0 kg med en gennemsnitlig kernetemperatur på 37,0 graders celsius. Først skal man beregne varmenergien.

Den specifikke varmekapacitet = Tilført varmeenergi / (massen * temperaturforskel)

Hvis man isolerer varmeenergien, fås 4217 J/kg/K * 1,5 kg * 37 grader, altså en varmeenergi på 237.044 J eller 237,044 kJ. Denne varmeenergi skal menneskets altså tilføre den indtagne væske, for at kompensere for temperaturforskellen i væsken og kernetemperaturen. Temperaturnedsættelsen i mennesket kan også beregnes ud fra førnævnte ligning.

Man isolerer temperaturforskellen, hvorved fås 237.044 J / (3470 J/kg/K * 70 kg), hvorved fås en temperaturforskel på 0,98 grader. Dette trækkes fra kernetemperaturen, 37 grader - 0,98 grader, altså 36,2 grader celsius. Hypothalamus er kroppens temperaturregulatoriske center, som angiver et "set point" for kernetemperaturen. Set point er den temperatur, som kernetemperaturen bør være. Afviger den aktuelle temperatur herfra, så vil hypothalamus sørger for, at forskellen mindskes, og i dette tilfælde altså mindske varmeafgivelse og/eller øge varmedannelse. Dette kan foregå ved vasokonstriktion af perifere kar, for at mindske varmeafgivelse eller øge varmedannelse, eventuelt kan man danne kuskeslag, for at bruge den tværstribede skeletmuskulatur til formålet.

Hippokrates skrev:Jeg ved emnet er ældre, men ikke desto besvaret på nogen måde. Jeg vil dog prøve at give lidt indsigt i spørgsmål, omend ikke et helt fyldestgørende svar. Jeg er ikke helt sikker i mit svar, så hvis andre har en mening på området, så kom endelig med den.

Det handler om simpelt varmelære. 1,5 liter iskoldt vand (0 grader celsius) indtages af en person på 70,0 kg med en gennemsnitlig kernetemperatur på 37,0 graders celsius. Først skal man beregne varmenergien.

Den specifikke varmekapacitet = Tilført varmeenergi / (massen * temperaturforskel)

Hvis man isolerer varmeenergien, fås 4217 J/kg/K * 1,5 kg * 37 grader, altså en varmeenergi på 237.044 J eller 237,044 kJ. Denne varmeenergi skal menneskets altså tilføre den indtagne væske, for at kompensere for temperaturforskellen i væsken og kernetemperaturen. Temperaturnedsættelsen i mennesket kan også beregnes ud fra førnævnte ligning.

Man isolerer temperaturforskellen, hvorved fås 237.044 J / (3470 J/kg/K * 70 kg), hvorved fås en temperaturforskel på 0,98 grader. Dette trækkes fra kernetemperaturen, 37 grader - 0,98 grader, altså 36,2 grader celsius. Hypothalamus er kroppens temperaturregulatoriske center, som angiver et "set point" for kernetemperaturen. Set point er den temperatur, som kernetemperaturen bør være. Afviger den aktuelle temperatur herfra, så vil hypothalamus sørger for, at forskellen mindskes, og i dette tilfælde altså mindske varmeafgivelse og/eller øge varmedannelse. Dette kan foregå ved vasokonstriktion af perifere kar, for at mindske varmeafgivelse eller øge varmedannelse, eventuelt kan man danne kuskeslag, for at bruge den tværstribede skeletmuskulatur til formålet.

SHIIIIAT

Mikkelmaj skrev:

Hippokrates skrev:Jeg ved emnet er ældre, men ikke desto besvaret på nogen måde. Jeg vil dog prøve at give lidt indsigt i spørgsmål, omend ikke et helt fyldestgørende svar. Jeg er ikke helt sikker i mit svar, så hvis andre har en mening på området, så kom endelig med den.

Det handler om simpelt varmelære. 1,5 liter iskoldt vand (0 grader celsius) indtages af en person på 70,0 kg med en gennemsnitlig kernetemperatur på 37,0 graders celsius. Først skal man beregne varmenergien.

Den specifikke varmekapacitet = Tilført varmeenergi / (massen * temperaturforskel)

Hvis man isolerer varmeenergien, fås 4217 J/kg/K * 1,5 kg * 37 grader, altså en varmeenergi på 237.044 J eller 237,044 kJ. Denne varmeenergi skal menneskets altså tilføre den indtagne væske, for at kompensere for temperaturforskellen i væsken og kernetemperaturen. Temperaturnedsættelsen i mennesket kan også beregnes ud fra førnævnte ligning.

Man isolerer temperaturforskellen, hvorved fås 237.044 J / (3470 J/kg/K * 70 kg), hvorved fås en temperaturforskel på 0,98 grader. Dette trækkes fra kernetemperaturen, 37 grader - 0,98 grader, altså 36,2 grader celsius. Hypothalamus er kroppens temperaturregulatoriske center, som angiver et "set point" for kernetemperaturen. Set point er den temperatur, som kernetemperaturen bør være. Afviger den aktuelle temperatur herfra, så vil hypothalamus sørger for, at forskellen mindskes, og i dette tilfælde altså mindske varmeafgivelse og/eller øge varmedannelse. Dette kan foregå ved vasokonstriktion af perifere kar, for at mindske varmeafgivelse eller øge varmedannelse, eventuelt kan man danne kuskeslag, for at bruge den tværstribede skeletmuskulatur til formålet.

SHIIIIAT

Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med dit udtryk?

Jeg kan ikke redegøre for, hvorfor du føler en øget temperatur et stykke tid senere ved almindeligt vandindtag. Det skal dog nævnes, at man i forbindelse med et måltid vil øge sin metabolismen op mod 10-20%, hvilket vedvarer flere timer efter måltidet. Det er kendt som den termiske effekt af fødevarer. Jeg kan bare ikke se at dette har indflydelse på et væskeindtag (vand) uden energi.