Mussetrussen skrev:Det er sjovt at det altid er folk, som er religiøse, som skal påpege at noget er ved at blive religiøst. Og hvad så hvis det er? Er det et problem? Han er jo tilsyneladende glad for sin evangelisk-lutherske religiøsitet, så hvorfor ikke lade andre have det godt med deres klimareligiøsitet.
Det er en god pointe.
Personligt har jeg det lidt svært, når man begynder at sammenligne det ene og det andet med religion. "Fitness er en religion", "fankulturen er religion" osv. For det første mister et begreb sin betydning, hvis det defineres så bredt, at stort alt falder ind under begrebet. Desuden overser sådanne sammenligner det unikke og særlige ved religioner, det metafysiske aspekt. Troen på et liv efter døden og kontakt med en højere magt. Det kan klimabevidsthed ikke erstatte.
Hvis man dog i stedet for ordet religion taler om en sekulær dyrkelse, synes jeg at Lindhardt har en pointe. Den måde der tales om klimaet på i visse sammenhænge, virker til, at det handler om noget andet end selve klimaet. Behovet for at skabe en identitet, være en del af en bevægelse og så videre.
Mussetrussen skrev:Og hvis de mange smukke, hverdagslige initiativer hovedsagelig er af mentalhygiejnisk karakter, for at vi kan pleje vore gode motiver, så bør man igen tænke sig realistisk om.
Men igen. Det kan man også sige om det at være kristen. Eller 1000 andre ting.
Ja, selvfølgelig. Når han dog fremhæver det i denne sammenhæng, er det vel fordi han mener, at det i særlig grad gælder vedrørende klimaet. At vi her handler i overensstemmelse med nogle idealer, der får os til at føle os veltilpas, uden at det i det store billede har nogen betydning.