Mouritsen skrev:vejer jeg for meget?
Det vejer hverken fra eller til. Du er tretten år, du vokser som ukrudt (formentlig), du er i starten af puberteten. Vi kan altså ikke sige noget som helst om din vægt, og det er sådan set også ligegyldigt, da din vægt/højde/kropssammensætning vil ændre sig markant de næste 5+ år pga. puberteten.
hvor hurtigt kan man se resultater?
Det kommer an på hvilke resultater du er ude efter, hvor hårdt du træner, hvordan kost er skruet sammen osv. osv. - alt i alt vil jeg anbefale dig ikke at være ivrig efter at få resultater på rekordtid, for det gør du højst sandsynligt ikke. Træning og synlige resultater tager lang tid og kræver regelmæssighed og dedikation. Du bliver ikke buff eller hakket på en måned.
kan man tabe fedt samtidig med at man træner og stadig blive stærkere imens?
Som begynder er det muligt at smide lidt fedt, samtidig med at man opbygger muskelmasse og bliver større. Det er dog svært at forudse i hvilken udstrækning det kommer til at ske, da der er så mange faktorer der spiller ind på det. Du må bare vente og se tiden af.
hvordan kan man hurtigt tabe sig?
Jeg vil på det
kraftigste anbefale dig at glemme ALT om at tabe dig - eller at gå på slankekur. Du er tretten, starten af puberteten og det er ikke et ideelt tidspunkt at gå på diæt på. Hvis du træner regelmæssigt, spiser sundt og spiser rigeligt med mad, så er jeg sikker på du bliver glad for dine resultater. Den sidste sætning er vitterlig opskriften på succesfulde træninger og resultater man bliver glad for.
Og så vil jeg
virkelig anbefale dig at få noget hjælp. Har du en storebror, fætter, onkel eller whatever, der kan hjælpe dig godt og sikkert i gang med vægttræning? Alternativt ville det være en glimrende ide at snakke med dine forældre om at investere i en personlig træner, hvis der er nogen der arbejder med 13-årige, som kan hjælpe dig godt i gang med træningen.
Held og lykke med projektet!