Jeg har i det seneste stykke tid haft utroligt svært ved at spise (over en måned i hvert fald), jeg føler hele tiden en konstant mæthed i maven, den mærkes nærmest helt oppustet, og det er bare utrolig irriterende når man prøver at tage på. Jeg prøver virkelig at presse maden ned, men det giver mig næsten en kvalmende fornemmelse til tider, hvilket jeg ikke rigtig har prøvet før. Men det gør det ekstremt svært at bulke når man har det sådan. Jeg har prøvet at presse lidt mere flydende ned, som mælk, bare for lige at nå mit ligevægtsindtag, men selv der finder jeg det svært, og nogle gange når jeg det slet ikke...
Jeg har ingen idé om, hvorfor det lige pludselig er opstået. Jeg er 195-196 cm høj og vejer omkring 90-91 kg. Jeg ville meget gerne nå de 100 kg.
Er der nogen der har en idé om, hvad man kan gøre for at der kommer noget mere appetit eller i det mindste bare slipper af med den kvalme/opsvulmethed jeg har/føler?






