Jeg har et problem, som jeg håber personer herinde med den rette erfaring kan hjælpe mig med.
Jeg har trænet i nu snart 4 år - dog begyndte jeg først at blive rigtig seriøs med det, her for godt 2 år siden. Jeg har mærket markant fremgang over den seneste tid - men jeg er nu havnet i en situation, hvor jeg simpelthen ikke kan skubbe mig selv mere i de tunge basis øvelser. Eller det føler jeg hvertfald jeg ikke kan. Med basisøvelser mener jeg i øvrigt primært squat, dødløft og bænkpres.
Jeg har efterhånden ramt et fornuftigt niveau med antal kg. på stangen(ifølge mig selv), så det er ikke fordi jeg er utilfreds med min nuværende vægt. Dog vil jeg, som mange herinde nok kan relatere til, gerne blive endnu stærkere (og derfor selvsagt selvfølgelig få endnu flere kilo på stangen). Jeg føler med andre ord, at jeg har ramt mit maksimum antal kilo. Altså, at jeg simpelthen ikke kan få flere kilo på stangen.
Jeg har et eksempel:
Da jeg tidligere idag havde kørt et af mine squat sæt af 10 gentagelser med 110 kg. i squat, blev jeg ramt af en slags psykisk barriere. Efter jeg havde kørt mit sæt, prøvede jeg at sætte beskedne 2.5 kg. skiver på stangen til næste sæt(så jeg ville ramme 115 kg) men jeg kunne simpelthen ikke. Jeg tog ellers min fornødne pause, drak rigeligt og ladede samtidigt psykisk op til mit sæt. Alligevel, da jeg kom i bunden med min første gentagelse, sagde kroppen bare fra - og derfor kunne jeg selvsagt ikke komme videre. Det er egentlig ikke for at tage udgangspunkt i dagens oplevelse - men mere generelt - hvad fanden gør man, hvis man har ramt en eller anden form for psykisk barriere, som siger én at man simpelthen ikke kan komme højere op i kilo? Er der andre herinde, som muligvis har haft lignende oplevelser i deres træningskarriere - og som derfor kan hjælpe mig?
Jeg håber inderligt på at en herinde kan sætte sig ind i min problemstilling - og som ligeledes har tid og mulighed for at komme med et råd eller to
God aften derude!





