Man behøver ikke indtage otte måltider om dagen. Hvis du føler det er for tidskrævende, så kan man sagtens indtage tre eller seks måltider, uden at det påvirker dine gains. Men hvis du er glad for at have så mange måltider, så fortsæt blot med det.
Du får to stykker frugt om dagen. Det ser fornuftigt ud. Skift dog den ene banan ud med et andet stykke frugt, eksempelvis et æble. Det foreslår jeg for at variere din kost ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, da det indeholder andre mikronutrienter end en banan.
Jeg ville øge indtaget af grøntsager til minimum 400 gram. Så får du de 600 gram frugt og grønt, som der anbefales i øjeblikket. Du kunne passende supplere med nogle grove rodfrugter i din kost.
Forstår ikke lige dit måltid med skyr, hytteost og kyllingekød. Smager det godt sammen?
Det sunde fedt du mangler bør du tilstræbe at få fra fødevarer med højt omega-3 indhold. Du kan prøve at kigge på hvilke fedtsyrer forskellige fødevarer indeholder på
http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_search.asp. Du kan prøve at undersøge forskellige nødder, fede fisk, avocado m.fl. Af olier indeholder hampefrøolie, hørfrøolie, fiskeolie og Udo's choice store mængder omega-3. Generelt indtager folk for meget omega-6 i forhold til omega-3. Derfor denne snak om at øge omega-3 indholdet i din kost.